Læserbrev
Hvis vi bliver gamle
Folk skal være i længere tid på arbejdsmarkedet, mener EU. I stedet kunne vi rejse krav som genindførelse af efterlønsordningen og en pensionsalder på 60 år, skriver Rikke G. F. Carlsson i denne blog.
|
EU har en plan. De vil tilskynde ældre til at blive i eller vende tilbage til arbejdsstyrken med det formål at afbøde mangel på arbejdskraft, fastholde kvalifikationer og samtidig forebygge og/eller afhjælpe fattigdom blandt ældre i EU.
Dette løser EU ved at styre medlemslandenes økonomiske og sociale prioriteter, så vækst og konkurrence fremmes. I Danmark er det budgetloven, og i de andre medlemslande kaldes det finanspagten. Hvilket betyder, at vores finanslov godkendes af EU-kommissionen.
Forårspakke står for døren
Dette reformtjek foregår i en cyklus, og nu er vi ved forårspakken. Her tjekker Kommissionen hvert lands budgetsituation, og om de besluttede nedskæringer er gennemført. Hvilket på dansk vil sige, at hvis en regering eller et parlament har lyttet til befolkningens protester og ikke gennemført reformerne, så får de ørerne i maskinen.
Med en stigende fattigdom og en stigning i “ældrebyrden” må der gøres noget. Det er ikke at give de ældre bedre pension eller billigere ældreboliger. Nej, det er det modsatte. Logisk? Ja, for EU er det.
Det handler om at fjerne regler, der forhindrer virksomheder i at vækste. Altså: “Miljø-pis”, arbejderrettigheder og den slags skal ikke ligge virksomheder til byrde mere.
Når de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, bliver konkurrencen om jobbene hårdere, og dermed bliver kravet om bedre løn- og arbejdsforhold svagere. Vi bliver bange for at miste jobbet og dermed pengene til bolig, mad og medicin for ikke at tale om pleje. Det er kernen i EU’s konkurrenceevne.
Det nye skud på stammen er den omtalte Draghi-rapport, som allerede er i gang med at blive gennemført. Det handler om at fjerne regler, der forhindrer virksomheder i at vækste. Altså: “Miljø-pis”, arbejderrettigheder og den slags skal ikke ligge virksomheder til byrde mere.
Jeg tænker på, om Torben Østergaard-Nielsen, der ejede Nordic Waste, sidder og klapper i hænderne og er ved at starte ny miljøskadelig virksomhed op. Vores erhvervsminister Morten Bødskov gik straks i gang med at fjerne “bøvl og bureaukrati” for mindst seks milliarder kroner. Han bliver nok rost i forårspakken.
Tilbage til ældrebyrden
I de sidste mange år har vi set protester fra andre medlemslande, når deres regeringer rørte ved pensionsalderen. Vi grinede lidt, ikke? Som 60-årige kunne de gå på pension, heldige røvhuller, og så brokker de sig, når den bliver rykket lidt.
Vi glemte, at det ikke var akademikerne, der protesterede. Vi glemte, at vi ikke selv var blevet 60 på det tidspunkt. Vi havde ikke selv smerten i kroppen – endnu. Vi havde efterlønnen, som mange hårdt arbejdende måtte tvinges til at gå på, da kroppen stod af eller jobsamtalerne udeblev. Nogle gik dog bevidst på efterløn for at nyde livet, mens de kunne, trods færre penge udbetalt. Vi havde en rimelig førtidspension, der hurtigt trådte i kraft.
Sådan er det ikke mere. Nu skal vi konkurrere med de unge om pladsen på arbejdsmarkedet. For ingen kan, med den gæld vi har i vores huse og lejligheder, leve af ingenting. For med en dagpengeperiode på kun to år og en pensionsalder på 70, hvordan skal vi så overleve? Det er det store spørgsmål. Og det er det, vi skal stille til vores fagforening.
Livets efterår
Lars Løkke har allerede sagt, at det, vi kender som folkepensionen, forsvinder. Den skal blive “rent opsparingsbaseret”, og man skal medfinansiere sin ældrepleje.
Når sådan en historie er luftet, ligesom LA’s krav om at sætte dagpengeperioden ned til et år, ja, så ved vi af erfaring, at det kommer, og at det er en anbefaling fra EU. Jordens skal bare gødes. Når omsorgsfulde Pia Dyhr taler om retfærdig pension, så mener hun inden for samme EU-ramme, ellers havde kravet set helt anderledes ud.
Det kunne for eksempel være vores krav:
– Genindfør efterlønsordningen! Pensionsalder på 60 år! Nedsæt arbejdstiden! Førtidspension og fleksjob skal være med fuld lønkompensation! Revalideringstilbud til alle syge og handicappede der har kræfter til fortsat at bidrage. A-kasserne skal vurdere rådighedsbehovet, og de arbejdsløse skal kunne uddanne sig under arbejdsløshed!
Det kan godt være, at Danmarks rige ikke vinder i konkurrencen globalt med de krav. Men vi vil have indkomster, der kan betale sunde producerede fødevarer og kvalitetshåndværk. Vi vil kunne gå tilbage til et sundhedsvæsen i topform og et uddannelsesniveau, som vil placere os blandt de bedste. Og så vil vi måske kunne bidrage til samfundet lidt længere, ikke af nød, men af lyst. Ud af EU’s kløer – nu!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
29. april 2025 | 08:47
