Grønne teknologier står klar: Tid til at sætte ind
De grønne teknologier findes, og de er nu blevet så billige, at selv høje CO2-afgifter og forbud mod visse typer af fossilt forbrug er realistiske værktøjer i politikernes værktøjskasse, når der skal leveres markante CO2-reduktioner, skriver Thomas Meinert Larsen.De grønne teknologier findes, og de er nu blevet så billige, at selv høje CO2-afgifter og forbud mod visse typer af fossilt forbrug er realistiske værktøjer i politikernes værktøjskasse, når der skal leveres markante CO2-reduktioner.
Denne konklusion bliver stadig klarere, når man ser på de markante fremskridt, der er sket indenfor den grønne omstilling i alle dele af samfundet.
Al støtte til fossil energi bør udfases straks.
Mens teknologier som vind og sol for blot få år tilbage skulle støttes med store milliardbeløb, så er teknologierne i dag billigere end fossil energi.
Selv når udgifterne til at lagre strømmen regnes med, vil vind og sol i al fremtid levere den billigste energi.
Med billigere strøm kan vi accelerere elektrificeringen, og vi ser i dag, hvordan eldrevne transportformer vinder frem. Elbiler vil inden for få år utvivlsomt overtage hele bilmarkedet.
Også indenfor opvarmning ser vi en enorm vækst indenfor eldrevne varmepumper.
Selv for de dele af vores energiforbrug, som ikke kan umiddelbart kan elektrificeres, for eksempel indenfor skibs- og luftfart, kan den billige strøm fra vind og sol via (teknologien, red.) Power-To-X konverteres til brændstoffer, der kan fortrænge fossil energi.
Nældens rod
I klar forventning om, at de grønne teknologier fortsætter med at blive billigere, så er det nu på høje tid, at politikerne tager resolut fat om nældens rod, de fossile brændsler.
Al støtte til fossil energi bør udfases straks, og det er på høje tid at sætte ind med en langsigtet og forudsigelig beskatning af CO2-udledning indenfor alle sektorer.
Det fossile forbrug, som lettest kan erstattes med elektrificering, det bør tillige forbydes ved lov.
De grønne teknologier kan sandsynligvis, selv uden offentlige tilskud og høj CO2-beskatning, erstatte en betragtelig del af det nuværende fossile forbrug, men næppe i den hastighed, der er nødvendig.
Der er behov for en høj CO2-afgift. Også for de få områder der har rigtig svært ved at blive CO2-neutrale (eksempelvis cementproduktion og affaldsforbrænding), og hvor Carbon Capture and Storage (CCS) kan komme på tale, eller indenfor landbruget, hvor en høj CO2-afgift være nødvendig for at nå vores klimamål.
Det Internationale Energi Agentur (IEA) har med rapporten World Energy Outlook 2023 vurderet, at der i udviklede lande som Danmark er behov for en CO2-afgift på 1000 kroner pr. ton i år 2030, 1450 kroner pr. ton i 2040 og 1750 kroner pr. ton i 2050, hvis vi skal leve op til målet i Paris-aftalen.
Det er altså det afgiftsniveau, der er nødvendigt for at sikre, at kul, olie og gas forbliver i undergrunden. I øjeblikket handles CO2-kvoter imidlertid til under 550 kroner pr. ton under det Europæiske Kvotehandelssystem.
Politikerne må sætte ind
Hvor politikerne tidligere, med rette, fandt det udfordrende at beslutte høje CO2-afgifter af frygt for, hvordan det potentielt kunne skade bestemte sektorer og udfordre den generelle udvikling og beskæftigelse, så er det nu det rette tidspunkt at sætte ind med forudsigelige og gradvist stigende CO2-afgifter.
Politikerne skal samtidigt signalere, at prisen vil blive forhøjet yderligere, hvis de forventede CO2-reduktioner udebliver. Dermed får samfundet klare signaler, men også tid til at omstille sig.
Når veludviklede lande som Danmark og EU indfører CO2-afgifter, så vil det dels sikre, at EU kan levere på sine klimaforpligtelser, men det vil tillige sende et klart signal til de lande og regioner, som hidtil har været meget tilbageholdende med at udfase deres afhængighed af indtjening og beskæftigelse knyttet til udvinding af fossile brændsler.
Det vil være et vigtigt signal om, at en fossil-baseret økonomi ikke har en fremtid, og at disse lande skal dreje deres økonomier i en grønnere retning. Kun på den måde kan verden indfri Paris-aftalen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.