Læserbrev
For meget arbejde til for få ansatte!
Sundhedsvæsenet er ved at brænde sammen om ørerne på de ansatte. Der er brug for flere ressourcer, og det haster. Regeringen må gøre noget NU, skriver Kirsten Normann Andersen i denne blog.
|
Personalet i sundhedssektoren fortæller på forskellig vis, hvordan sundhedsvæsenet er ved at brænde sammen om ørerne på dem. Det blev især tydeligt på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor patienter kritiserede, at de ikke fik tilbud om den specialiserede HIPEC-behandling i tide.
Vi finder næppe ud af, om patienterne faktisk kunne have haft gavn af denne HIPEC-behandling. Det er en kæmpe operation, som kræver “godt helbred” hos den patient, som skal gennemgå den, og i faglige kredse diskuterer man stadig effekten.
Sygehusledelsen fik kritik for, at den ikke af sig selv havde afsøgt mulighederne for, at patienterne kunne behandles i udlandet. I praksis er det mere end almindeligt svært at få den slags aftaler i hus. Det er både kompliceret og dyrt.
Der er stadig mange meninger om, hvad Skejby Sygehus “bare” kunne have gjort – og mange meninger om, hvilke fejl der blev begået. Jeg er ikke sikker på, at vi nogensinde får et retvisende billede af, hvad der var årsag – og hvad der var virkning. Siden er hele sygehusledelsen nemlig sat fra bestillingen – og lægerne, som kunne foretage den særlige operation – er ikke længere ansat. Den vigtige erfaring er derfor også gået tabt – og en ny ledelse skal nu opfinde den dybe tallerken en gang til.
Det haster med holdbare løsninger
Men hvis afdelingslederen havde ret i, at kapacitetsproblemer var årsagen til skandalen – så risikerer en ny ledelse snart at stå med de samme problemer. Det nytter ikke at sige skal – hvis man ikke kan! Og hverken skældud eller sanktioner kan forbedre en kritisk situation. I stedet er der brug for støtte og holdbare løsninger. Og det haster.
Sygehuset i Skejby er nemlig langt fra det eneste sygehus, som har kapacitetsproblemer. Når der er for lidt personale til for mange opgaver, så er løsningen naturligvis at ansætte mere personale – også om nødvendigt flere forskellige faggrupper.
Regeringen forsømmer at holde hånden under sundheds- og velfærdsområder, hvor vi lige nu er vidner til sparerunder og ansættelsesstop i både kommuner og i regioner.
Robusthedskommissionen skulle se på, hvordan en højere grad af tværfaglighed kunne være med til at aflaste det travle sygehuspersonale. Det er imidlertid sparsomt med løsningsforslag i den rapport, som kommissionen for nylig offentliggjorde. Det er jeg skuffet over, for det giver mening at overveje, om travle sygeplejersker og læger kunne aflastes af andre faggrupper.
Lægesekretærer, farmakonomer, farmaceuter, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter med flere er faggrupper, som kan aflaste både læger og sygeplejersker i hverdagen på en række områder. Men løsningerne lader stadig vente på sig.
Til gengæld peger Robusthedskommissionen rigtigt på, at primærsektoren skal spille en større rolle i aflastningen af sygehusene. Det giver på mange måder mening. Men også kommunerne mangler personale – endda i meget svær grad.
Pengene skal gå til velfærd, ikke skattelettelser
Alle initiativer i forhold til ældrepleje er imidlertid sat på standby – mens vi venter på en ældrelov. Men der er intet i sol, måne og stjerner, som peger på, at en ældrelov vil forbedre kommunernes mulighed for at tage større ansvar for de sundhedsfaglige opgaver i fremtiden.
Også de praktiserende læger skal bidrage til at aflaste sundhedsvæsenet. Det er derfor intet mindre end et paradoks, at lægerne lige nu er ved at ramme det økonomiske loft og dermed risikerer, at de skal skrue ned for aktiviteterne. Den samme problemstilling rammer i øvrigt en række andre sundhedsområder – for eksempel praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, psykologer og andre.
Det vidner jo ret beset ikke om kapacitetsudfordringer – men slet og ret om penge nok (eller nogle utilstrækkelige overenskomster).
Nu venter vi på regeringens egen Sundhedsstrukturkommission, som skal fikse alle problemerne. Kommissionen kommer dog først med sine anbefalinger til næste år, og det er værd at bemærke, at kommissionen ikke må øge udgifterne eller ændre på kommunernes portefølje. Til gengæld må de gerne foreslå nedlæggelse af regionerne!
Mens vi venter, forsømmer regeringen at holde hånden under sundheds- og velfærdsområder, hvor vi lige nu er vidner til sparerunder, ansættelsesstop og så videre i både kommuner og i regioner. Det giver ingen mening og strider mod de forventninger, som borgere med rette kan have til et velfungerende sundhedsvæsen.
Sundhed og velfærd er afgørende for et velfungerende samfund, og derfor bør regeringen også trække i arbejdstøjet og fikse problemerne nu. Drop skæve skattelettelser – og prioriter velfærd!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
26. oktober 2023 | 09:19
