Folkebevægelse mod transportmafiaen i svøb?
I dette land findes der en stærk transportmafia, som har asfalt på hjernen, og som er uimodtagelig over for argumenter. Over for denne mafia har forskellige grønne organisationer indtil nu ikke fået et ben til jorden. Men måske er denne ulige magtbalance ved at vende.Vejtransporten står for omtrent 30 procent af vort CO2-udslip – et tal, der trods gentagne erklæringer om det modsatte har været konstant stigende over de sidste mange, mange år.
Men klimabelastningen er ikke det eneste problem, vi døjer med i relation til transport. For den stigende mængde køretøjer kræver en konstant udvidelse af infrastrukturen, der i dag lægger beslag på enorme arealer i såvel det åbne land som i og omkring byerne. Overalt giver det store ar i landskabet, forarmer natur og landskab og skaber store gener for lokalbefolkningen.
Én af disse er støjen, som på det sidste har fået mere opmærksomhed. Miljøstyrelsen skønner, at trafikstøj belaster mellem 1,3 og 1,6 millioner boliger på niveauer, der ligger over Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) anbefalede grænseværdier. Det dør folk af – cirka 500 om året, skønner Miljøstyrelsen.
Hertil kommer den ekstra dødelighed som følge af transportens luftforurening, der er i samme størrelsesorden, hvortil skal lægges de 2-300 dødsulykker og titusindvis af lemlæstelser, der forårsages af trafikuheld.
“Transportmafia med asfalt på hjernen”
Den voksende vejtransport har enorme negative konsekvenser for natur, miljø, klima og sundhed, og samtidig er dens evne til at transportere os hurtigt fra A til B blevet ringere og ringere. For den stadigt stigende trafik betyder jo, at stadigt flere mennesker hver dag sidder fast i trafikkøer ind og ud ad vore større byer, ligesom de indre dele af byerne i dag er kendetegnet af regulær trafikforstoppelse.
Derfor skulle man tro, at stadigt flere politikere for længst havde fået øjnene op for det rådende transportvanvid og så småt var begyndt at tænke i nye baner.
Opgaven fremadrettet er at forsøge at samle de mange lokale aktiviteter i en landsdækkende bevægelse.
Men nej, det netop indgåede transportforlig fortsætter i det gængse spor med mange kilometer nye motorveje, og samtidig arbejdes der målbevidst med nye store projekter over det ganske land: En ny motorvej ned gennem Midtjylland, en motorvejsbro fra Als til Fåborg og videre op igennem Fyn, en ny Øresundsforbindelse med tilhørende motorveje i Nordsjælland og endelig en monumental Kattegatforbindelse fra Østjylland over Samsø og ind på Røsnæs eller Asnæs i Vestsjælland.
I dette land findes der en stærk transportmafia, som har asfalt på hjernen, og som er uimodtagelig over for argumenter. Den består af en uhellig alliance af rådgivende ingeniørfirmaer, entreprenører, asfaltvirksomheder og andre, der lever af at bygge veje, stærke erhvervsorganisationer med Dansk Industri i spidsen og magtfulde borgmestre.
Sammen med foreninger som FDM har de tungt og vedvarende agiteret for, at landet går i stå, medmindre vi får mere asfalt og flere biler.
“Grønne bevægelser skyder frem”
Over for denne mafia har forskellige grønne organisationer indtil nu ikke fået et ben til jorden. Men måske er denne ulige magtbalance ved at vende. I hvert fald har vi de senere år set nye lokalt forankrede bevægelser skyde frem over hele landet i protest mod nye ødelæggende motorvejsprojekter.
Det gælder for eksempel modstanden mod Ring 5 i Nordsjælland, mod en ny forbindelse over Limfjorden, mod den såkaldte Hærvejsforbindelse i Midtjylland, en ny forbindelse fra Als til Fyn samt sidst, men ikke mindst den monstrøse Kattegatforbindelse fra Østjylland, over Samsø til Vestsjælland.
I modsætning til de fleste grønne organisationer har disse nye modstandsbevægelser mobiliseret lokalt og mange steder med stor succes. For eksempel har organisationerne mod Kattegatforbindelsen fået mange tusinde medlemmer og titusindvis af følgere på de sociale medier. De er desuden meget synlige i de lokale miljøer og den lokale debat.
Stor lokal modstand er en nødvendig forudsætning for at stoppe disse ødelæggende projekter, men den er ikke tilstrækkelig. Derfor er opgaven fremadrettet at forsøge at samle de mange lokale aktiviteter i en landsdækkende bevægelse, der for alvor kan udfordre den herskende motorvejsmafia og dens helt forfejlede transportpolitik.