Flere kvindelige håndværkere, ja tak
Hvis man vil have flere kvinder i mandsdominerede fag, så kræver det bedre vejledning allerede i folkeskolen, men også at der sker noget på arbejdspladserne, så de bliver mere inkluderende og åbne.Ligestilling handler om mange ting, men det handler blandt andet om lige mulighed for at kunne komme ind på en uddannelse. Mange vil nok mene, at det har vi i dag, men der vil jeg gerne være uenig. Vi vejleder og forventer forskellige ting af vores unge på baggrund af deres køn og gammeldags opfattelser mere end på baggrund af deres talenter.
Hvis man kan kalde det, vi har i dag, for vejledning. Det er jo ikke nogen hjælp for særligt mange, at der kommer en gammel mand og fortæller om de forskellige uddannelser i en time og så går. Ja, man får nogle oplysninger, men man kommer ikke tættere på at træffe et oplyst valg.
Hvis der virkelig skal sættes skub i den gode opførsel ude på arbejdspladserne, kræver det, at dem, der ikke er i mindretal, stepper op. Altså mændene.
For mange ligger det langt fra deres opfattelse, at en kvinde kan blive en god håndværker, og derfor er der også brug for, at alle unge møder individuel vejledning. Man træffer ikke en beslutning, som virker “forkert”, men man kan godt blive oplyst om, at det ikke er forkert med god vejledning. Derfor er det vigtigt, at man genindfører individuel vejledning for alle. En vejledning der ikke kigger på ens karakterer, men en vejledning hvor man spørger ind til den enkelte og giver råd ud fra elevens interesser og styrker, uanset hvad det er.
Vejledning er nok bare ikke det eneste problem for at få kvinder ind i håndværksfag, men også arbejdsmiljøet. Alt for mange, der ikke passer ind i stereotypen om ens fag, mistrives. Man kan hurtigt komme til at føle sig ensom og udenfor, hvis man ikke minder om de andre. Særligt hvis arbejdspladserne ikke sætter fokus på at blive mere inkluderende og åbne.
Men hvordan får vi gjort noget ved det. Jeg tror ikke, det hjælper noget blot at sige, der skal ske noget, eller at kvinderne stiller sig op og siger fra. Altså begge ting hjælper, men hvis der virkelig skal sættes skub i den gode opførsel ude på arbejdspladserne, kræver det, at dem, der ikke er i mindretal, stepper op. Altså mændene. Der er brug for, at de sætter skub i en ordentlig tone og måde at behandle deres kolleger på, både for deres egen skyld og deres fremtidige kollegers.
Det kan være svært at kæmpe om bedre forhold på en arbejdsplads, hvis man er alene. Derfor er det vigtigt, at de kvinder, der er i mandsdominerede fag, ikke står alene med kampen om bedre opførsel. Men at det er noget, vi gør i fællesskab. Mange mænd kan også opleve tonen som værende ubehagelig på arbejdspladserne, men ingen tør eller vil sige fra selv. Så for alles skyld bør dette laves om. Da det vil øge trivslen for alle på arbejdet, uanset om man er en minoritet eller ej.
Vi kommer til at mangle 100.000 faglærte om syv år, så vi er nødt til at gøre noget ved problemet nu. Og så går det ikke, at halvdelen af vores befolkning er skrevet fra, fordi de er kvinder. Derfor skal vi sikre bedre og mere vejledning i folkeskolen, så flere ser muligheden for en erhvervsuddannelse. Men vi er også nødt til at gøre noget ved måden, vi behandler hinanden på, når vi er på arbejde. Flere og flere accepterer ikke længere røgen i bageriet, men går væk fra den og finder et andet arbejde.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.