Læserbrev
EU som militær stormagt
Dem, der tror, at EU er en modpol til NATO og USA, må tro om igen. EU, USA og NATO indgår i et meget tæt samarbejde på udenrigs- og forsvarsområdet, skriver Svend Erik Christensen i denne blog.
|
EU fik en egentlig militær dimension med Maastricht-traktaten, som trådte i kraft i 1993. Inden da skete det militære samarbejde i Vesteuropa gennem Den Vesteuropæiske Union og NATO.
Siden 1993 er den militære opbygning i EU sket “stille og roligt”. Med Lissabon-traktaten, der trådte i kraft i 2009, tog EU store skridt frem: Målet er en egentlig militær stormagt.
På baggrund af Lissabon-traktaten er der udviklet udenrigs- og forsvarspolitiske strategier og opbygget militære institutioner. Med Ukraine-krigen er udviklingen accelereret. En egentlig militær union skal opbygges de næste år. Og den er godt på vej.
EU har flere gange fremlagt sin vision for fremtiden på det udenrigspolitiske og militære område. Det er sket gennem Den Globale Strategi fra 2016 og Det Strategiske Kompas fra 2022. Med disse strategier ønsker EU at blive en global aktør.
Det sker blandt andet med adskillige militære og såkaldte civile missioner uden for EU’s grænser. De fleste har fundet sted i Afrika og typisk i de tidligere franske kolonier, hvor målet er at fastholde Frankrigs interesser i området. I de seneste par år er fokus rettet mod Ukraine, hvor EU er med til at træne ukrainske tropper og leverer våben for milliarder af kroner.
Fuld fart på den militære opbygning
Efter valget til EU-parlamentet i juni har både Ministerrådet, som består af de enkelte landes politiske ledere, og Kommissionen fremlagt planer for den næste parlamentsperiode. Har er der fokus på den militære opbygning.
De militære institutioner er godt på vej i EU. I 2017 blev Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) oprettet. Det har til formål at samordne medlemslandenes arbejde med militære projekter.
Herudover er der oprettet Den Europæiske Fredsfacilitet, der har ansvaret for de militære operationer uden for Unionen, Det Europæiske Forsvarsagentur, der skal hjælpe medlemslandene med at forbedre deres militære kapacitet, og egentlige kampgrupper, der dog aldrig har været i brug.
Forsvarsfonden blev oprettet, efter at en gruppe fra den militære industri i EU-landene blev nedsat af EU. Militærindustrien pegede på, at de havde behov for konkret EU-støtte til våbenproduktionen. Sådan blev det så.
En særlig institution er Forsvarsfonden, der har til opgave at støtte forskning og udviklingsprojekter i militærindustrien. I perioden 2021 til 2027 er der budgetteret med otte milliarder euro. Men der er planer om at forøge det betydeligt.
Fonden har en forhistorie. Den blev oprettet, efter at en gruppe fra den militære industri i EU-landene blev nedsat af EU. Militærindustrien pegede på, at de havde behov for konkret EU-støtte til våbenproduktionen. Sådan blev det så. Og en pæn del af de første bevillinger blev givet til dem, der var med til at tegne stregerne til Fonden.
Den turbo, som EU har sat på sin militære opbygning, skal ses i sammenhæng med den internationale konkurrence, som EU befinder sig i. Mario Draghi, der er særlig rådgiver for EU-kommissionen, og Kommissionens formand Ursula von der Leyen fremlagde i starten af september en rapport om, hvordan EU kan klare sig bedre i den internationale konkurrence.
EU befinder sig med rapportens egne ord i en “eksistentiel krise”. EU sakker bagud i forhold til USA og Kina. EU vil gå på to ben for at blive en stormagt, som kan konkurrere med de to andre stormagter.
Det ene ben er at forøge Unionens konkurrenceevne. Det skal gøres lettere for de store virksomheder at være med i den internationale konkurrence. Lovgivningen og investeringer skal indrettes efter industriens krav og behov.
Det andet ben er den militære opbygning. Som led i denne opbygning, skal der investeres mere i våbenindustrien. Og medlemslandene skal bruge mange flere penge på militæret, og det militære isenkram skal købes hos den europæiske våbenindustri og ikke i USA, som det i vid udstrækning sker i dag.
Det er interessant at nærlæse Kommissionens og Ministerrådets planer på det udenrigs- og forsvarspolitiske område de næste år.
Ministerrådet siger klart i deres plan, at der skal opbygges et “stærkere EU-forsvarsberedskab”, og at forsvarsudgifterne skal forøges.
Kommissionens plan er mere detaljeret. Afsnittet om den militære opbygning i EU indledes således: “De seneste par år har blotlagt den kroniske underinvestering i vores militære kapaciteter og en mangel på effektiv anvendelse af midlerne.” Svaret på denne udfordring er opbygningen af en egentlig militær union, eller som Kommissionen kalder det: “Oprettelse af den europæiske forsvarsunion”. I Kommissionens plan har den også fået tillægsordet “ægte”.
Flere penge skal gå til militær
Inden længe vil Kommissionen fremlægge en egentlig hvidbog om fremtiden for det europæiske militær. Vi ved ikke, hvad den kommer til at indeholde, men der løftes lidt af sløret i Kommissionens planer for de næste år.
Her lægges der op til, at vi i EU skal bruge flere penge på militær, som skal anvendes “bedre” og bruges “i fællesskab”. Den første opgave bliver, at “genopbygge, komplettere og omdanne de nationale væbnede styrker”.
Et af midlerne til oprustningen er at skaffe flere penge til Den Europæiske Forsvarsfond. Den har blandt andet til formål at “investere i avancerede forsvarskapaciteter på kritiske områder som for eksempel kamp til vands, til lands og i luften samt rumbaseret tidlig varsling og cyberområdet”.
En anden opgave bliver at udvikle den europæiske forsvarsindustri og arbejde med fælles indkøb af krigsmateriel EU-landene imellem. Og ikke mindst så skal der skabes et indre marked for militærprodukter, som kan fremme de fælles indkøb.
EU har i årtier haft et tæt samarbejde med NATO. Samarbejdet er blevet formaliseret i både 2016, 2018 og 2023 og omfatter 73 fælles områder. I Ministerrådets plan står der, at rådet prioriterer “samarbejde med transatlantiske partnere og NATO”.
Lignende ideer fremgår også af Kommissionens planer. Her står der, at “et centralt element … vil være at styrke partnerskabet mellem EU og NATO. Vi vil fortsat udvide vores samarbejde med NATO til at omfatte alle trusler, herunder nye farer i tilknytning til cyberområdet, det hybride område og rumfartsområdet, og styrke vores transatlantiske partnerskab.”
Så dem, der tror, at EU er en modpol til NATO og USA, må tro om igen. EU, USA og NATO indgår i et meget tæt samarbejde på udenrigs- og forsvarsområdet.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. oktober 2024 | 09:13
