Bidrager til folkemord
EU-kommissionens første 100 dage
Den nye EU-kommission har en omfattende plan for nye initiativer i 2025, blandt andet i forhold til forbedring af konkurrenceevnen og opbygning af en militær union, skriver Svend Erik Christensen i denne blog.
|
Den nye EU-kommission blev godkendt af EU-parlamentet den 27. november sidste år. Det skete med stort set alle danske parlamentarikeres stemmer. Efter godkendelsen trådte den formelt sammen den 1. december. I lang tid forinden havde vi en god fornemmelse af, hvilken politik den vil forsøge at føre ud i livet.
Ved præsentationen af kommissionsformanden Ursula von der Leyen i juni 2024 sagde hun, at “denne nye kommission og dens primære mål og arbejdsopgaver er stærkt påvirket af den nye virkelighed, Europa står overfor. Krigen i Ukraine, truslen fra Rusland, energikrisen og den hårde konkurrence fra især USA og Kina presser EU i langt højere grad, end da den nuværende kommission tiltrådte for fem år siden.”
Kort efter kom hun med sine visioner for den nye kommissions arbejde i perioden 2024-2029. De bærende elementer var den europæiske konkurrenceevne, forsvar og sikkerhed.
Mange nye initiativer på vej
Da den nye kommission blev præsenteret for parlamentet den 27. november 2024, kom Ursula von der Leyen også med planerne for dens første 100 dage. Det ser hæsblæsende ud. Der er planer om 15 forskellige initiativer og politikker.
Det første er et ”Konkurrenceevne Kompas”. Det var planen, at det skulle komme den 15. januar. Men det blev forsinket og kom først i slutningen af måneden. Et af de næste initiativer er en plan for den grønne omstilling af industrien. I begyndelsen af marts kommer der en hvidbog om forsvaret.
Som EU-modstandere får vi rigeligt at se til i 2025. Først med alle Kommissionens udspil her i de næste måneder og senere i år, når det danske formandskab skal gennemføre dem.
Et andet vigtigt initiativ bliver et udspil til institutionelle reformer, der er nødvendige, for at Unionen kan optage nye medlemslande.
Det er blot nogle af de initiativer, som vi bliver vidne til i den kommende tid fra EU-kommissionen. Og sidst men ikke mindst, så kommer der et egentligt arbejdsprogram i midten af februar.
Der bliver rigelig at se til for alle, som interesserer sig for EU-politik. Mange af de initiativer, som nu lægges frem. bliver noget af det, som det danske EU formandskab skal arbejde med i anden halvdel af 2025. Lad os lige kaste et blik på nogle få af dem.
Mere fælles EU-politik
Som omtalt kom Konkurrenceevne-kompasset i slutningen af januar. Det er ved flere lejligheder omtalt her i Arbejderen. Men lige et par bemærkninger om det. Papiret tager udgangspunkt i to rapporter, som kom i løbet af 2024. Det er Letta-rapporten og Draghi-rapporten, som begge beskæftiger sig med den konkurrencesituation, som EU står i over for USA og Kina. De peger også begge på løsningsforslag, som indgår i Konkurrenceevne-kompasset.
Hovedvisionen i kompasset er, at EU’s konkurrenceevne over for USA og Kina skal styrkes, så Unionen kan være ligeværdig i forhold til de to store økonomiske supermagter. For at nå hertil er der planer om nogle radikale tiltag. De europæiske monopoler skal vokse, og administrative regler skal begrænses.
Der lægges også op til, at de nationale politikker på industri, forskning og investeringer underlægges en fælles EU-politik. Altså et angreb på nationalstaten og vejen frem mod mere union.
Der skal tilføres milliarder af euro til industri og forskning. Der peges ikke særlig konkret på, hvordan pengene skaffes. Men der er tidligere talt om optagelse af fælles lån. I Draghi-rapporten står der, “Europa (skal) gøre fremskridt med sin kapitalmarkedsunion, men den private sektor vil ikke være i stand til at bære hovedparten af finansieringen af investeringer uden støtte fra den offentlige sektor.”
Videre konstaterer rapporten, “jo mere villig EU er til at reformere sig selv for at skabe en stigning i produktiviteten, jo mere finanspolitisk råderum vil der være, og jo lettere vil det være for den offentlige sektor at yde denne støtte.”
Der er ikke i selve kompasset lagt op til egentlige ændringer i opbygningen og beslutningsprocesserne i EU. Men specielt Letta lægger op til markante ændringer i EU, så beslutningerne bliver mere smidige.
Ud fra blandt andet dette vil Kommissionen komme med sine forslag til egentlige institutionelle ændringer. Der bliver sikkert peget på indførelse af flere flertalsafgørelser på blandt andet det udenrigspolitiske område og nye budgetregler. Ursula von der Leyen har tidligere omtalt det som reelle traktatændringer. Men man vil gå meget langt for at undgå ændringer af traktatmæssig karakter. Mange er som blandt andet den danske regering bange for, at befolkningen vil sige nej.
Militær union
Hvidbogen om EU-militær kommer i løbet af marts. Den er tidligere blevet omtalt som hvidbogen om den militære union.
En af hovedhjørnestenene i den bliver opbygning af den europæiske våbenindustri. Vi kan se konturerne af det i Konkurrenceevne-kompasset og Draghi-rapporten. Her peges på, at EU’s våbenindustri skal blive meget større, og at de europæiske indkøb af våben i fremtiden skal ske fra europæiske fabrikker.
Det kræver en kraftigt indsprøjtning af euro til de enkelte landes forsvar og dermed indkøb af våben og offentlig finansiering af forskning og udvikling af våbenproduktionen. Her peges på optagelse af fælles lån. Ideen var oppe på regeringsledernes møde i begyndelsen af februar, hvor kommissionsformanden sendte en prøveballon op om optagelse af fælles lån til finansiering af Unionens fælles luftforsvarssystem.
Som EU-modstandere får vi rigeligt at se til i 2025. Først med alle Kommissionens udspil her i de næste måneder og senere i år, når det danske formandskab skal gennemføre dem.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
11. februar 2025 | 07:59
