Underbetalt arbejdskraft
Et offentligt, kollektivt og sammenhængende trafiksystem skal overleve
Under den nuværende regering er der kraftige nedskæringer på den kollektive trafik, samtidig med at priser stiger kraftigt. Det er den helt forkerte vej at gå, skriver Jette Gottlieb i denne blog.
|
Udsagnet i overskriften lyder jo helt banalt, og har vi ikke altid haft det? Knap nok, men det har været væsentligt bedre, end det tegner til at blive med den nuværende regerings planer og handlinger.
Det ideelle system ville betyde, at uanset hvor man bor, skal man kunne bruge en offentlig transportmulighed til skole, job, fritid, indkøb og så videre.
For dem, der kan gå og cykle, skal yderste led i den kollektive trafik kunne nås i gang og på cykel. For dem, der ikke kan dét, skal løsningen være fleks- og tilkaldetransport. Og helst skal det organiseres som ét sammenhængende system i offentligt regi.
Men sådan tegner udviklingen slet ikke med den nuværende regering. Noget af det første, de gjorde, da de trådte til, var at afblæse Togfonden – en aftale, socialdemokraterne indgik med venstrefløjen i 2014.
Den var der – med den nye regeringsdannelse – “ikke mere flertal for”. Og i år er bidragene til den kommunalt og regionsdrevne kollektive transport meget stramme i forhold til omkostningerne, der er vokset betragteligt.
Det har ført til lukninger af adskillige lokale ruter og til nogle helt ekstraordinære prisforhøjelser for hele den kollektive trafik.
Regeringen lover at understøtte busdækning i byer og yderområder
I regeringsgrundlaget er retorikken ellers på plads: “Regeringen vil understøtte busdækningen for både byer og yderområder”.
Men i praksis undermineres hele grundlaget for den kollektive trafik. Det hjælper jo ikke, hvis alt, hvad regeringen foretager sig på trafikområdet, fører til mere individuel bilisme og vanskeligheder for den kollektive mobilitet.
Helt overordnet er det indlysende, at jo mere vi kører enkeltvis, jo større klimatryk, jo større trængsel, jo større pladsforbrug og jo mere larm.
Men ikke desto mindre fortsætter regeringen med at udbygge motorvejsnettet og det almindelige vejnet. Under henvisning til, at man er nødt til at sænke trængslen, (og gør det så meget, når alle efterhånden kører i elbiler?)
Det første, regeringen gjorde, da den trådte til, var at afblæse Togfonden – en aftale, socialdemokraterne indgik med venstrefløjen i 2014.
Begge dele er forkert.
Al erfaring viser, at øget vejbyggeri ikke mindsker trængslen, men tværtimod øger bilismen. Da man i københavnsområdet byggede “Avedøreforbindelsen” for at aflaste trængslen på Sjællandsbroen, gik der kun tre år, før trængslen på Sjællandsbroen var lige så massiv som inden aflastningen.
Og overgang til elbiler løser hverken klimaproblemer eller støj og trængsel. Elbiler udleder da mindre CO2, men der er andre problemer, som sjældent omtales: Den hurtigt voksende mangel på sjældne mineraler til batterierne; og vanskelighederne med bortskaffelse af udtjente batterier. Dertil kommer, at det sjældent kan garanteres, at man kører på strøm fra vedvarende energikilder.
Udhuler man den kollektive trafik, skaber man ulighed
Hvis man udhuler eller privatiserer den kollektive trafik, skaber man ulighed – både mellem dem, der har valgmuligheder, og dem, der ikke har – og på tværs af byer og landdistrikter.
Cirka en tredjedel af befolkningen har ikke mulighed for frit at vælge mellem individuel og kollektiv transport. Det gælder dem, der er under 18 år; det gælder dem, der er for gamle til at ville køre; det gælder dem, der ikke har råd til en bil; og det gælder dem, der ikke vil køre i bil af hensyn til klimaet.
Og de, der kan vælge, vælger ikke i et tomrum. De vælger i et rum, hvor regering og Folketing sætter betingelserne for de beslutninger, de træffer. Først og fremmest kvaliteten af den kollektive trafik og dén sammenholdt med prisen.
Prisen (1.) i den kollektive transport er steget med over 35 procent fra 2008 til 2023, mens prisen for at køre i bil i samme periode er steget 23 procent ifølge Danmarks Statistik. Der er altså tale om en kraftig forskydning af forholdet mellem individuel og kollektiv trafik i de seneste 15 år til bilens fordel.
Samtidig betyder det også en øget ulighed mellem by og land, hvis den kollektive trafik forsvinder fra landdistrikterne. De seneste toner fra regeringen er nu, at de yderste led må betjenes af individuelle køreordninger. Men i privat regi. Og der lægges op til, at man sagtens kan forestille sig nye Uber-løsninger.
Problemet i dét er jo, at de rentable ture er lette at afsætte, mens de yderste ture vil kræve tilskud.
Længe leve det offentlige kollektive trafiksystem!
1. Kilde: Artikel på DR.dk
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
06. februar 2024 | 07:23
