https://edition.cnn.com/2025/02/04/politics/netanyahu-trump-white-house-meeting
Ja, han drømmer afgjort om verdensherredømme!
Verdens multipolære udvikling tvinger USA til at indse, at deres geopolitiske position ikke længere kan afhænge af neokolonial kontrol over afgørende globale netværk.
En mere direkte og åbenlys kontrol over hovedfærdselsårerne for global handel, ressourceindsamling og militært forsvar kan ikke overlades til selv USA’s mest loyale allierede eller kompradorregeringer under indirekte amerikansk kontrol.
At forstå den globale baggrund for de aktuelle ændringer i USA’s politik er afgørende for at forstå, hvad disse ændringer er og ikke er. Det er også nødvendigt at have et globalt perspektiv for at forstå, hvor disse ændringer kan føre hen.
Trumps valgsejr skal ses i sammenhæng med USA’s position i de globale relationer og dets tilbagegang. I løbet af de sidste par årtier har USA mistet sit økonomiske og politiske forspring i forhold til det globale syd.
Med Kinas fremgang, der giver plads til en ny økonomisk udviklingsvej for det globale syd, er de neokoloniale begrænsninger blevet svækket i en sådan grad, at USA er nødt til at ændre sin politik, både nationalt og internationalt, for at kunne konkurrere på verdensscenen.
Da USA i stigende grad er afhængig af militær magt og direkte intervention, må der opstå en ny fortælling for at legitimere dets handlinger.
Dette skift er ikke blot et produkt af et lederskifte, men repræsenterer en bredere erkendelse i USA’s herskende klasse af nødvendigheden af at tilpasse sig.
Det kan ses i finans- og teknologikapitalens samling omkring den nye regering. Den klasse, der engang stod bag ideologien om “det frie marked” og “demokrati og menneskerettigheder”, er nu den klasse, der fremmer ideologien om protektionistiske handelspolitikker og direkte kolonisering.
Fra investeringsbanken JP Morgans administrerende direktør, Jamie Dimon, der siger: “Jeg ser på told, det er et økonomisk værktøj. Det er et økonomisk våben … Hvis det skaber lidt inflation, men er godt for den nationale sikkerhed, så må det være sådan. Jeg mener, lev med det,” til Eric Prince, grundlægger af Blackwater, en privat militær entreprenør og nær ven af Donald Trump, som siger, at “… det er på tide, at vi tager den imperiale hat på igen”, understreger den herskende klasses ændrede forståelse af de materielle betingelser, der er nødvendige for at opretholde USA’s økonomiske dominans.
Modsætningerne i et kapitalistisk imperium i tilbagegang er ikke kun tydelige for den herskende elite, men også for almindelige amerikanske arbejdere. Trump udnyttede disse modsætninger ved retorisk at positionere sig som modstander af krig og anerkende, at offentligheden er led og ked af endeløse krige. Men selv om hans retorik gav genlyd, vil hans politik kun forstærke de problemer, han kritiserede.
Den politik, der er blevet ført siden Trumps sejr, vil kun forværre de økonomiske forskelle og reducere arbejdernes købekraft. For at genoprette den økonomiske styrke må USA genindustrialisere – en indsats, der er fyldt med udfordringer for både indenlandske arbejdere og suveræniteten hos nationer i USA’s indflydelsessfære.
Told styrker kunstigt den amerikanske industris rentabilitet på bekostning af arbejdernes købekraft. Selv om disse foranstaltninger potentielt er gavnlige på kort sigt for kapitalisterne, vil de skærpe de hjemlige klassespændinger og belaste de internationale relationer, hvilket yderligere fremmer multipolaritet – og ironisk nok underminerer USA’s hegemoni.
De tilsyneladende modsætninger mellem nutidens vestlige værdier og USA’s skiftende politikker stammer fra den amerikanske herskende klasses tilpasning til nye globale realiteter.
Efterhånden som lande får mulighed for at udvikle sig selvstændigt, bliver den ideologiske ramme af “demokrati og menneskerettigheder”, som engang retfærdiggjorde USA’s globale dominans, nu en hindring for USA’s evne til at bevare kontrollen.
Da indirekte kontrol gennem økonomiske, politiske og kulturelle midler bliver mindre levedygtig, fungerer de ideologiske begrundelser for den unipolære æra nu som forhindringer. Da USA i stigende grad er afhængig af militær magt og direkte intervention, må der opstå en ny fortælling for at legitimere dets handlinger.
Hyperhykleri har en begrænset levetid. De forandringer, der sker i dag, er ikke helt nye – det er kun deres form og udseende, der har udviklet sig. I virkeligheden giver disse ændringer en mere gennemsigtig afspejling af de underliggende årsager.
For eksempel har Grønland i praksis allerede været under USA’s kontrol. Med dets militærbaser og finansielle kapital, der allerede var dybt nedsivet i Grønland og Danmark.
Men skabelsen af en multipolær verden, hvor det globale syd har mulighed for at omgå Vestens kvælertag på deres udvikling, svækker USA’s evne til at have effektiv kontrol og må derfor søge direkte kontrol.
Da Grønland i 2018 ville udvikle sit land med det “største infrastrukturprojekt i Grønlands historie”, rakte de hånden ud til det globale syd. Grønlands daværende landsstyreformand, Kim Kielsen, rejste til Beijing for at finde mulige partnere, som de kunne nå deres infrastrukturmål med, og håbede på at blive en del af Belt and Road-initiativet. Men det blev forpurret af USA og Danmark.
I en verden, hvor Vesten er den eneste vej til “udvikling”, kan illusionen om “suverænitet”, “selvbestemmelse” og “demokrati” tolereres i det globale syd. Men de danske myndigheders indgriben på foranledning af USA’s regering for at forhindre Grønland i at udvikle sig på sine egne betingelser viser, at økonomiske interesser i en multipolær verden ikke kan overlades til indirekte og uklare former for kontrol.
Nu må den herskende kapitalistklasse i USA tage masken af og stole mere og mere på deres militære magt og desperate økonomiske politik for at forblive ved magten. Dette er en tid med hyperimperialisme.
https://edition.cnn.com/2025/02/04/politics/netanyahu-trump-white-house-meeting
Ja, han drømmer afgjort om verdensherredømme!
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.