Desværre enig. Skål på endnu 4 år med status quo.
En regering for Overdanmark
Centrumhøjreregeringen siger, at den vil gøre det rigtige for Danmark. Men det er Overdanmark, der kan se frem til gaverne, mens lønarbejderne betaler regningen, skriver Pelle Dragsted i denne blog.Når man som socialist hører udsagn som, “vi tager ansvar for Danmark”, eller “det er godt for Danmark”, så skal man altid holde paraderne oppe og højlydt stille spørgsmålet: “Godt for hvem i Danmark”.
For i et kapitalistisk klassesamfund som det danske er der sjældent en politik, der er god for alle. Den er som regel god for nogle grupper og knap så god eller decideret skidt for andre. For politik handler grundlæggende om fordeling af ressourcer og magt. Politiske initiativer kan for eksempel fordele økonomiske ressourcer fra én gruppe til en anden. Eller den kan flytte på magtbalancer mellem klasserne.
Sådan er det også med den nye centrumhøjreregerings politiske program. Og også her bør det vigtigste spørgsmål være: Hvem er det godt for? Hvem gavner det, og hvem betaler prisen? Hvilke klasseinteresser varetages?
Hvis vi ser på, hvem der får mest økonomisk ud af regeringsgrundlagets initiativer, så skal vi helt op i toppen af den økonomiske elite. Arvinger af virksomheder skal nemlig fremover betaler en lavere skatteprocent på arveskatten. Mens alle vi andre skal betale 15 procent, så skal de allerrigste virksomhedsarvinger fremover kun betale 10 procent.
Særrabat til Lego-familiens arvinger
Det betyder helt konkret, at for eksempel Lego-familiens arvinger får en særrabat på 12,8 milliarder kroner.
Topskatten sænkes også – hvilket betyder, at hvis man tjener for eksempel én eller to millioner kroner om året, kan man se frem til en skattelettelse på 10.000 gode danske kroner om året. Og så annulleres en planlagt skat på ejendomsinvestorers avancer på deres ejendomme.
Lønmodtagere kan godt nok se frem til en langt mindre skattesænkning. Men da den er på beskæftigelsesfradraget, betyder det samtidig, at den falder bort, hvis man får en fyreseddel, og at den økonomiske straf for arbejdsløshed fremover bliver større.
Samlet set er der tale om en markant økonomisk overførsel fra lønarbejderne og unge til Danmarks absolutte overklasse.
Og hvem skal så betale gildet? Det skal såmænd lønmodtagerne, de unge og de allerfattigste familier.
Regeringen vil stjæle en fridag fra alle danske lønmodtagere. Formentlig bliver det store bededag, som fremover bliver arbejdsdag fremfor en fridag med familien.
Regeringen afskaffer også seniorpensionen. Det betyder, at nedslidte danskere mister tre års pension og må leve af en lavere ydelse, når de endelig kan pensioneres. Herudover fjernes retten til seniorjob.
Fattige børnefamilier ramt af arbejdsløshed bliver skåret markant i deres ydelser og kastes ud i yderligere fattigdom.
Og de studerende skal presses hurtigere gennem studierne ved at skære i SU’en og forkorte uddannelserne. Samlet set er der altså tale om en markant økonomisk overførsel fra lønarbejderne og unge til Danmarks absolutte overklasse.
Privatisering af velfærden
Men det er ikke bare millionærer, virksomhedsarvinger og boligspekulanter, der har grund til at fejre den nye regering. Det har store velfærdskoncerner som Attendo, Forenede Care og ISS absolut også. For i regeringsgrundlaget lægges der op til, at private virksomheder fremover i højere grad skal ind i og lege butik i vores velfærdssamfund.
Flere opgaver skal udliciteres, så velfærdsprofitørerne kan få snablen dybere ned i fælleskassen. Penge, der skulle have været anvendt til velfærd, skal i stedet ende som overskud til aktionærer – mange af dem i skattely, sådan som vi har set det i vores nabolande, hvor privatiseringen af velfærden er langt mere fremskreden end i Danmark.
Også andre økonomiske eliteinteresser varetages. Særligt dem med et historisk bånd til Venstre. Et planlagt trawlforbud i en række farvande er nu udskudt, så de store kvotekonger kan fortsætte deres ødelæggende rovdrift. Og løftet om at beskytte vores drikkevand ved at indføre sprøjteforbud på 200.000 hektar landbrugsjord er opgivet for at tilgodese det industrielle landbrug. Vi ser formentlig også frem til en kraftig udvanding af den planlagte CO2-afgift på landbruget.
Der er også enkelte søde bolsjer i blandingen. En ny topskat på indkomster over 2,5 millioner kroner, en lille forbedring af ældrechecken og vage løfter om bedre indsats mod social dumping.
Men ser vi på det samlede billede, så har vi fået en regering, der først og fremmest tilgodeser den økonomiske elite og varetager kapitalejernes interesser.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.