LFS til repræsentantskabsmøde
El Salvador: Den mest cool diktator i hele verden
El Salvadors præsident Nayib Bukele repræsenterer et nyt politisk fænomen, som er blevet kendetegnet som ’millenium populisme’ eller ’millenium autoritarisme’. Kort fortalt handler det om et ambivalent ideologisk projekt, der er svært at placere som venstre- eller højrefløj.
|
Efter kritikken af forfatningsreformen og indførelsen af bitcoin ændrede præsidenten i El Salvador, Nayib Bukele, sin biografi på Twitter til ’diktator i El Salvador”. Få dage senere opdaterede han beskrivelsen til ’den mest cool diktator i hele verden.
Det er meget sigende, at Bukele reagerede på protesterne imod stigende autoritarisme med en ironisk kommentar på sociale medier. Præsidenten har vist, hvor vigtigt det er at lave politik på sociale medier, og ydermere at den nye politik (i modsætning til de gamle partier) kan fungere meget effektivt uden institutionel styring og imod mainstreammedierne.
De politiske beslutninger tages i en lukket kreds omkring Bukele og bliver dissemineret bredt på sociale medier.
Bukele repræsenterer et nyt politisk fænomen, som er blevet kendetegnet som ’millenium populisme’ eller ’millenium autoritarisme’. Kort fortalt handler det om et ambivalent ideologisk projekt, der er svært at placere som venstre- eller højrefløj. Det går imod de traditionelle, korrupte partier og bruger sprog og kommunikationsredskaber (især sociale medier) fra en yngre generation, som betragter politik som markedsføring.
Spørgsmålet om, hvorvidt Bukele er venstre- eller højreorienteret, er blevet stillet hundredvis af gange. Svaret er ikke enkelt.
Et personligt projekt
Bukele var borgmester i San Salvador med venstrepartiet Farabundo Martí National Liberation Front (FMLN). Han blev imidlertid smidt ud af partiet (blandt andet for at fremme intern splittelse) og erklærede på Facebook sit mål om at danne et nyt parti, ’Nye Ideer’.
Det var dog vanskeligt at stille op med sit eget parti, og derfor forsøgte han i stedet at blive kandidat for centrumvenstrepartiet Demokratisk Forandring og bagefter med højrefløjspartiet Alliancen for National Enhed (GANA).
Hans zigzagkurs afspejlede, at det mere handlede om et personligt projekt snarere end et ideologisk projekt. Hans sejr ved valget i 2019 blev i hvert fald slutningen på den traditionelle politik i El Salvador, der havde været domineret af et topartisystem, hvor venstrefløjens FMLN og højrefløjens Nationalistisk Republikansk Alliance (ARENA) skiftedes til at være i regeringen fra 1989 til 2019.
Bukeles dagsorden bestod af to hovedemner: kampen mod korruption og for at øge sikkerheden. Hans sejr var et nederlag for de to største partier og især for FLMN, som var ude af stand til at gennemføre en progressiv politik og blev plettet af korruptionssager.
Er Bukele så blevet autoritær? Man kan skelne mellem forskellige faser. I første omgang var spændingen mellem præsidenten og parlamentet ret tydelig: Flertallet i parlamentet (bestående af FMLN og ARENA) kunne bremse Bukele, der omvendt kritiserede parlamentet for at blokere hans politik.
Sidder tungt på magten
Situationen ændrede sig under corona, da Bukele overtog ekstraordinære funktioner for at implementere nedlukningen gennem en styrkelse af politiet og militæret. I februar 2021, da Bukeles parti vandt parlamentsvalget med stort flertal, opstod et nyt scenarie: Både lovgivende og udøvende magt tilhører nu Bukele. Næste skridt var at overtage den dømmende magt. Der skete, da Bukele erstattede fem magistrater fra domstolene med nye, der sympatiserer med ham. Dermed har Bukele skabt en betydelig magtkoncentration omkring sig selv.
De politiske beslutninger tages i en lukket kreds omkring Bukele og bliver dissemineret bredt på sociale medier, som det var tilfældet med den kontroversielle beslutning om at gøre bitcoin til national valuta.
Imidlertid skal det også understreges, at hans popularitet er ret høj, og den er kun steget efter hans håndtering af corona. Kritikken mod institutioner som parlamentet eller domstolene er forståelig, da disse institutioner har været en del af det korrupte topartisystem. FMLN har svigtet vælgerne på venstrefløjen og forladt deres oprindelige, revolutionære projekt.
FMLN har ikke brugt perioden mellem præsident- og parlamentsvalget til at genskabe et venstrefløjsalternativ og anerkende deres fejl og ansvar. Det manglende alternativ gør det nemmere for Bukele, hvis ambivalente politik ikke er nem at kæmpe imod: Forsvar af en stærk/autoritær stat som kombinerer sikkerhed med socialpolitik, og imaget af en ny politiker som styrer politik digitalt. En ny slags politiker som er folkelig og, som han selv vil sige, cool.
17. november 2021 | 10:49
