Emnet i Nordisk Råd, men uden Danmark: https://www.norden.org/da/node/53405
Efter nedlukningen kommer nu arbejdet med at samle udsatte unge op
Der tegner der sig et billede af unge, der er sårbare overfor traumatiserende krænkelser, og som i mange tilfælde står på herrens mark, når det sker, fordi fælles for dem er ensomhed.Ensomhed, selvhad og risikoadfærd er udbredt blandt mange unge.
For eksempel kan vi se af Aarhus Kommunes tal, at 15 procent af de midtjyske unge mistrives. Det er fire børn i hver eneste skoleklasse, og udviklingen er kun blevet værre under coronanedlukningen.
Det er de tørre tal. Dem kender vi vist alle sammen, men hvad vi har sværere ved at regne os frem til er, hvad vi skal gøre for at vende udviklingen.
Her er det vigtigt at se på tiltag, der kan trække unge tilbage i fællesskabet. Særligt de unge for hvem ensomhed er blevet dagligdag, og hvor de sociale kompetencer – særligt modet til at indgå i en relation med andre mennesker – er kommet meget langt væk og skal læres påny.
Social slagside
Men det er lige så vigtigt at være opmærksom på den sociale slagside, for nok har alle unge haft det svært, men det er de udsatte, der har betalt den største pris.
Og så er det vigtigt at huske, at tingene heller ikke kørte godt for den gruppe, før corona satte ind. Det kan vi godt have tendens til at glemme.
I de seneste år har Liva arbejdet målrettet med midtjyske unge i mistrivsel. Og vi ser en bekymrende stigning i henvendelser. Ikke mindst blandt dem der i forvejen lever et udsat liv med hjemløshed, bytte og salg af sex, står udenfor uddannelsessystemet og oplever ensomhed og udelukkelse fra fællesskabet.
Livet går ikke altid som planlagt, og nogle unge kommer desværre ud i svære problemer, hvor de kan få brug for hjælp til at komme videre i livet.
Særligt tydeligt bliver det, når det kommer til seksuel risikoadfærd. Her kan man også se en massiv social slagside.
VIVE’s nye kortlægning af sexsalg viser, at blandt anbragte børn har mere end dobbelt så mange haft deres seksuelle debut, før de fylder 15 år, og næsten dobbelt så mange har haft ubeskyttet sex. En større andel af sexsælgerne har været anbragt uden for hjemmet i løbet af deres opvækst.
Ensomhed fylder meget
Der tegner sig et billede af unge, der er sårbare overfor traumatiserende krænkelser, og som i mange tilfælde står på herrens mark, når det sker, fordi fælles for dem er ensomhed.
Der er behov for en samlet og tværfaglig indsats og et system, der er gearet til de unges situation, når de har brug for det. Alle unge burde have den bedste start på voksenlivet, så de kan tage sig en uddannelse, få et job og skabe sig et godt liv.
For livet går ikke altid som planlagt, og nogle unge kommer desværre ud i svære problemer, hvor de kan få brug for hjælp til at komme videre i livet. Her skal vi stå klar. Ellers bliver det for dyrt – også medmenneskeligt.