Der sker spøjse ting i den amerikanske præsidentvalgkamp
Jeg oplever at være mere enig med Robert F. Kennedy Junior, der nu støtter Trump, end med Det Demokratiske Parti i USA, skriver Ulf Harbo i denne blog.Prominente demokrater i USA bakker pludselig op om en aldrende notorisk løgner og mobbende mangemilliardær som Trump i stedet for en sort kvinde.
Senest Robert F. Kennedy Junior, som har været demokrat i en menneskeralder, og som selv forsøgte at stille op som uafhængig kandidat, hvilket er stort set umuligt med det valgsystem, de har i USA.
Jeg kom til at høre Kennedys tale, da han valgte at trække sig som uafhængig kandidat og i stedet sprang ud som Trump-støtte, og må sige, at det efterhånden er svært at finde ud af, hvad der er op og ned i den amerikanske valgkamp.
Demokraterne med Harris i spidsen beskyldes for at være et eliteparti, som ikke arbejder demokratisk for middelklassen og arbejderne, men for big pharma, krigsindustrien og en fødevareindustri, som har inficeret de statslige organisationer, der skulle sikre en sund befolkning. Denne fødevareindustri er nu skyld i en voldsom sundhedskrise i USA, der nu bruger mere end noget andet land på sundhedsudgifter til kronisk sygdom – dobbelt så meget som de bruger på deres forsvarsbudget.
Udemokratiske metoder
Et demokratisk parti, som ifølge Kennedy bruger udemokratiske metoder, censur og social kontrol i stedet for at debattere og klart sige, hvad de går til valg på ved at stille op til interviews.
Robert F. Kennedy Junior siger blandt andet:
“Jeg deltog i mit første demokratiske konvent i en alder af seks år, i 1960. Dengang var Demokraterne forkæmpere for forfatningen og for borgerrettigheder. Demokraterne stod imod autoritarisme, imod censur, mod kolonialisme og mod uretfærdige krige. Vi var arbejdernes parti, arbejderklassens parti. Demokraterne var partiet for regeringsgennemsigtighed og forkæmper for miljø. Vores parti var bolværket mod store pengeinteresser og virksomhedernes magt. Tro mod sit navn, det var demokratiets parti.
Demokraterne med Harris i spidsen beskyldes for at være et eliteparti, som ikke arbejder demokratisk for middelklassen og arbejderne, men for big pharma, krigsindustrien og fødevareindustrien.
Som I ved, forlod jeg det parti i oktober, fordi det er afveget så dramatisk fra kerneværdierne, som jeg voksede op med. Det er blevet et parti for krig, censur, korruption, big pharma, big tech, big AG og big money.”
Kennedy påstår, at Trump er på linje med ham, hvad angår de for ham tre vigtigste ting, nemlig ytringsfrihed, børnesundhed og krigen i Ukraine.
Når man lytter til Kennedys tale om stop af censur i medier og sociale medier, stop for kronisk sygdom skabt af fødevareindustri og korrupte statslige organisationer og stop for krigen i Ukraine, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det lyder da ganske fornuftigt. Faktisk er det mere i tråd med min opfattelse af, hvad venstrefløjens mærkesager er, end det mit eget parti Enhedslisten har udvist på det sidste i forhold til krigen i Ukraine og i forhold til ytringsfrihed.
Vi skal være mere kritiske
Jeg er medlem af Enhedslistens Freds- og Konfliktløsnings Gruppe, som har stort fokus på fred og diplomati og på at få stoppet krigen i Ukraine.
Desværre oplever gruppen at blive censureret i Enhedslistens fælles debatgruppe. Ledelsen i Enhedslisten er gået væk fra den pacifistiske linje og blevet en del af en os-dem-retorik og politik, hvor man står last og brast med NATO og Ukraine og dermed støtter den fortsatte krig i Ukraine, både med ord og våben til 38 milliarder kroner.
Når jeg læser holdninger fra Enhedslistens Freds- og Konfliktløsnings Gruppe samt Ali Hansens, Per Kristensens og Arne Lennartz’ kritik af folketingsgruppens og Enhedslistens politik og retorik, så ser jeg, at vi er mere enige med Kennedy og åbenbart også Trump end med dem, der bestemmer i Enhedslisten.
Eric Kaufmann, professor i politik ved University of Buckingham, har for nyligt advaret om, at Kamela Harris er en større trussel mod demokratiet end Trump. Han peger på, at den kulturelle revolution, hun står i spidsen for, går systematisk til angreb på og underminerer grundlaget for den vestlige civilisation i form af ytringsfrihed, retsstat og meritokrati i sin iver efter at inkludere alle og gøre alle lige ved at gøre op med den hvide mands patriarkat.
Så det kan være, at vi skal blive bedre til at være kritiske over for dem, vi tror, vi er enige med, og mere åbne over for dem, vi tror, vi er uenige med. Vi skal i hvert fald kunne tale om kontroversielle sager og stoppe den udbredte brug af censur og begrænsning af ytringsfrihed, der er i Enhedslisten.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.