Kronik
De unge skal høres i pensionsdebatten
De unge høres slet ikke i pensionsdebatten. Det er på høje tid, at de unge inddrages i debatten, så vi får et opgør med den nuværende generationsuretfærdighed.
|
Det er velkendt, at den accelererende globale opvarmning udgør en uretfærdighed mod fattige lande, som i dag rammes særligt hårdt, selvom de næsten ikke har bidraget til de globale CO2-udledninger.
Men der er i høj grad også tale om en generationsuretfærdighed, som rammer de unge og kommende generationer.
Global opvarmning koster dyrt for verdensøkonomien
Vi har løbende fået bedre dokumentation for, at det økonomisk set bedst kan betale sig at accelerere den grønne omstilling, og at det derfor er i vores fælles interesse at accelerere den grønne omstilling.
Senest har også Network for the Greening of the Financial System (NGFS, et globalt netværk af nationalbanker) regnet sig frem til, at det globale BNP vil være cirka syv procent dårligere i år 2050, hvis verdens regeringer kun implementerer den klimapolitik, de i dag har vedtaget (2,8 graders temperaturforøgelse).
Det betyder omvendt, at ved en hurtig global grøn omstilling (1,5 grader) vil verden øge sit globale BNP.
NGFS understreger, at tallet er behæftet med en betydelig usikkerhed, og at det faktiske tab ved stigende globale opvarmning kan vise sig at være betydeligt højere.
Dertil skal lægges store menneskelige omkostninger, hvis folkevandringer og konflikter stiger markant som følge af klimaforandringer.
Den manglende klimahandling er uretfærdig over for kommende generationer, også økonomisk
Udsigten til en for langsom og ineffektiv håndtering af den globale opvarmning udgør en uretfærdighed over for vores børn og børnebørn på to måder:
Dels vil de yngre og kommende generationer komme til at opleve de største fysiske negative skader. Dels vil værdien af deres fremtidige pensionsopsparing i høj grad blive udhulet af omkostningerne ved at håndtere de negative skadevirkninger fra global opvarmning.
Til trods for at det for længst er slået fast, at der ikke kan etableres nye fossile udvindingsprojekter, hvis Paris-aftalen skal overholdes, så fortsætter danske pensionsselskaber med at kanalisere milliarder af kroner ind i nye fossile projekter.
Når pensionsselskaber investerer i nye fossile projekter, gør de sig medskyldige i generationsuretfærdighed.
Derfor, når pensionsselskaber investerer i nye fossile projekter, så gør de sig medskyldige i generationsuretfærdighed, og deres investeringspolitik strider formodentlig samtidig imod yngre opspareres forventninger til opfyldelse af “prudent person-princippet”.
Ifølge dette princip i lovgivningen så skal investeringsstrategien afspejle det, som kunderne har ytret ønske om at få.
Det er i hvert fald ikke tilfældet, når en ung person i dag begynder at spare op til pensionen i forventning om, at opsparingen om måske 30-40 år er tilstrækkelig stor til at sikre personens leveomkostninger i en verden hærget af klimakaos.
Unge opsparere skal forlange langsigtede bæredygtige investeringer
De unge opsparere har en legitim interesse i at forlange af pensionsselskaberne, at de også indfrier de unges forventninger til “prudent person-princippet”.
Ét konkret krav kunne være at øge de grønne investeringer markant. Men de unge høres slet ikke i pensionsdebatten, så det er på høje tid, at de unge inddrages i pensionsdebatten, så vi får et opgør med den nuværende generationsuretfærdighed.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
30. juli 2024 | 14:33
