Det lyder som om vi – uden at vide det – er blevet underlagt en form for “TrickleDown”-system, der plyndrer de ikke-velhavende for at berige de mega-rige. Begrundelsen er angiveligt, at de meget rige vil investere i foretagender, der er til gavn for hele befolkningen. Dette dybt luskede system har hersket i USA de sidste ca. 40 år, og det har udhulet den almindelige borgers økonomi på en uhyggelig facon.
Børsen er brændt
Børsen var i mange år centrum for handel med værdipapirer, og det fik mig til at tænke på den økonomiske ulighed i Danmark. År efter år sætter den ny rekord. Hvad med at omsætte det til kravet om at genindføre formueskatten og hæve indkomstskatten på de højeste udbytter.Jeg går hver morgen forbi Christian den fjerdes Børsen. Lige fra branden startede, kom jeg til at tænke på, at det var lidt underligt, at jeg som gammel antikapitalist syntes, det var meget vemodigt, ja en kulturel katastrofe jeg så på. Men bygningen er jo en del af vores historie på samme måde som Provianthuset, der en del af samme Christians krigshavn. En smuk bygning, hvor jeg har kontor.
Børsen var i mange år centrum for handel med værdipapirer, og det fik mig til at tænke på nogle iagttagelser, jeg for nyligt har gjort mig om den økonomiske ulighed i Danmark. År efter år sætter den ny rekord. Uligheden skyldes selvfølgelig forskelle i lønninger, pensioner, dagpenge og andre indkomster. Men jeg stødte hurtigt på, at forskellene i formuer og dermed forskellen i arbejdsfri indkomster er vokset.
Indkomstfordelingen i Danmark har aldrig været mere skæv end i dag – i hvert fald ikke så længe den er blevet målt med den såkaldte Gini-koefficient.
Formuerne i Danmark ejes i stigende grad af de rigeste, det har en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd netop vist. I 2022 ejede den rigeste procent af danskerne en fjerdedel af alle danskeres formue. I tal viser et svar fra Økonomiministeriet til Enhedslistens Pelle Dragsted, at den rigeste 1000-del af danskerne i gennemsnit havde en formue på 255 millioner kroner. Modsat havde mere end halvdelen af danskerne en formue på under en million kroner, hvoraf det meste er pensionsopsparing, en mindre del er værdi af egen bolig, mens indtægten fra privat aktiebeholdning er forsvindende lille. Modsat de rige, hvor aktier er den dominerende del af formuen.
Ejerskab af aktier giver som bekendt adgang til aktieudbytte. I 2021 blev der fra danske og udenlandske selskaber udbetalt 324 milliarder kroner i udbytter til danske aktieejere. Aktieindkomst er en stigende andel af de rigestes indkomst. Et svar fra Skatteministeriet til SF’s Sigurd Agersnap viser, at løn og pensioner m.m. i 2011 udgjorde 68,7 procent af de allerrigestes indkomst. Denne andel var i 2020 faldet til 55 procent. Faldet skyldes stigende aktieindkomst. Betydningen af aktieudbytter for uligheden ses også ved, at Gini-koefficienten, altså uligheden, faldt under finanskrisen på grund af faldende udbytter.
Bag formuernes stigende betydning kan man også konstatere et fald i lønkvoten. Den er udtryk for, hvor stor en del af virksomhedernes værditilvækst der går til aflønning af de ansatte. Resten af værditilvæksten går til ejerne. Mens lønkvoten i den private sektor ifølge Finansministeriet i starten af 90’erne var på over 63, var den i 2021 nede på 57,4. Størst var faldet inden for industrien fra ca. 68 til ca. 52. Faldet er allerstørst inden for de største virksomheder, særligt de største industrivirksomheder, hvor de 1 procent største virksomheder er nede på en lønkvote på 36,1 i 2020. Det er klart, at denne udvikling viser sig i stigningen i udbytter til aktionærerne.
Flertallet af danskerne ønsker mindre ulighed, det gælder også de fleste partier, undtaget Liberal Alliance. Alligevel har indkomstfordelingen i Danmark aldrig været mere skæv end i dag – i hvert fald ikke så længe den er blevet målt med den såkaldte Gini-koefficient. Koefficienten ville være nul, hvis alle tjente det samme. I 1987, første år den blev målt, var den på 22. Seneste tal 2021 slog med over 30 ny rekord.
Mon ikke disse tal for formue og udbytter bør omsættes til et voksende krav om at genindføre formueskatten og hæve indkomstskatten på de højeste udbytter. Det vil mindske uligheden og skaffe mere økonomi til den grønne omstilling og til at sænke skatten på de laveste indkomster.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.