Læserbrev
Aktion og reaktion: Ingen tænker på fremtiden og løsningerne
Da Sovjetunionen og Warszawapagten faldt sammen i 1990, forsvandt også NATO’s eksistensberettigelse. Det nuværende helvede i Europa kunne være undgået. Der er masser af realistiske sikkerhedsalternativer. Men de kræver, at Vesten lærer af sine egne militaristiske fejl og bliver kreativ. Jeg tvivler på begge evner.
|
Ruslands angreb på Ukraine var en uventet og tillige selvødelæggende overreaktion, som jeg tager 100 procent afstand fra.
Der var alternativer, men Moskva valgte den store hammer. Det bliver meget dyrt for landet og folket. Og for os fordi: Reaktionen fra NATO/EU vil vise sig mere skæbnesvanger end invasionen.
Der bliver ingen sameksistens, forsoning eller fred i Europa i overskuelig tid.
Vesten vil vinde tid og finansiere Ukraines forsvar, få våben ind i Ukraine fra alle verdenshjørner og bruge Ukraine som NATO/Rusland-slagmark.
Vesten overreagerer nu med grænseløst uovervejet, rygmarvsreaktivt had, selvretfærdighed, militarisme for fuld udblæsning og uden tanke om fremtiden. Det er Gruppetænkning = Ingen tænkning. Et øje for et øje vil til sidst gøre hele verden blind, som Gandhi sagde det.
Der bliver ingen sameksistens, forsoning eller fred i Europa i overskuelig tid.
Ødelæggende sanktioner
De nye sanktioner og politiske tiltag vil blive ødelæggende for Vesten selv. Hele historien siden 1990 vidner om NATO-landenes intellektuelle og moralske forfald – de har sandelig ikke troværdighed eller moralsk kapital til at fordømme nogen andens krig.
Russiske medier skal lukkes. Du skal kun kende vores – mindst lige så løgnagtige – narrativ.
Tysk genoprustning ændrer nu Europa fundamentalt – det vil blive en høgeagtig koldkriger med USA. Det er slut med alt, hvad Tyskland har stået for siden 1945.
Dets nye militærbudget er på 112 milliarder US-dollar. Det er mere end en fordobling af Tysklands nuværende militærbudget. Og dobbelt så meget som Ruslands hele militærbudget på 66 milliarder US-dollar!
Rusland ville ikke længere være en del af det politiske Vest. Det og Kina – og med tiden flere og flere andre – vil vende USA og Vesten ryggen.
NATO’s reaktion tjener som en afledning fra det spørgsmål, som ingen tør eller har lov til at stille: Har vi i Vesten også gjort nogle ting forkert i de sidste 30 år?
Ja, det har vi, mener jeg – for eksempel: NATO’s ekspansion, Jugoslavien-bombningerne, Vestens indblanding i regimeskiftet i Kijev, det ballistiske missilforsvar vendt entydigt mod Rusland og foragten for Ruslands legitime sikkerhedskrav siden Putins tale i 2007.
Eksplosionen måtte komme.
Alternativer til krig
Dette helvede kunne være undgået, hvis nogen havde tænkt på fælles sikkerhed og fred. Det er, hvad vi må gøre nu. Konstruktive idéer som:
• Ukraine som et Schweiz-lignende land, neutralt, alliancefrit, føderationer, autonomier og kantoner. Defensivt forsvar. Overholdelse af landets suverænitet og grænser.
• Ukraine som et samarbejdsprojekt mellem Rusland og Vesten. Lad det være vært for en særlig global institution og være nyttigt for – og få det bedste ud af – alle sider: Et rum for vestlig, russisk og kinesisk udvikling.
• En stor, robust FN-fredsskabende mission med de klassiske tre ben – militær, politi og civile anliggender.
• Ingen yderligere NATO-udvidelse (let, når man tilbyder Ukraine bedre muligheder end fuldt NATO-medlemskab).
• Tilbagetrækning af alle offensive langtrækkende våben omkring Ukraine.
• Russisk militær tilbagetrækning fra Ukraine.
• En autonomiløsning i Donbas med FN-afmilitarisering.
• En ikke-angrebspagt mellem Rusland og Ukraine der giver Ukraine den type sikkerhedsgarantier, som Rusland kræver for sig selv. Dette ville underminere ukrainske NATO-hotheads og afvæbne NATO’s udvidelse.
• Hele Europa, herunder naturligvis Rusland, må diskutere, hvordan vi opbygger et post-NATO-system til konfliktløsning og fred, en slags europæisk FN baseret på tidlig varsling, defensivt civilt og militært forsvar, forhandling og mægling og successiv nedrustning.
Da Sovjet og Warszawapagten faldt sammen i 1990, forsvandt også NATO’s eksistensberettigelse. Der er masser af realistiske sikkerhedsalternativer. Men de kræver, at Vesten lærer af sine egne militaristiske fejl og bliver kreativ.
Jeg tvivler på begge evner.
02. marts 2022 | 06:53
