Læserbrev
10 års forberedelsestid – dumpet?
Jeg tror, at Danmark dumper, når vi den 23. august skal til eksamen hos FN's handicapkomité. Der er brug for, at danske politikere vågner op og indser, at det velfærdssamfund, vi hele tiden går og bryster os af, er ved at blive demonteret om ørerne på os alle, skriver Thorkild Olesen i denne blog.
|
Fredag den 23. august 2024 skal kongeriget Danmark til en såkaldt konstruktiv dialog med FN’s Handicapkomité. Anledningen er, at Danmark på den selvsamme dato i 2009 tilsluttede sig FN’s handicapkonvention og dermed påtog sig at sikre, at mennesker med handicap får de samme muligheder for at være aktive borgere i samfundet som alle andre.
Handicapkomiteens opgave er at følge op på, om Danmark så overholder konventionen, og i forlængelse af det komme med anbefalinger til, hvordan kongeriget bedre kan overholde konventionen.
Danmark var til sin første konstruktive dialog i 2014. Her kom komiteen med en del anbefalinger, som det så var meningen, at staten skulle overveje og gennemføre.
Blandt anbefalingerne var for eksempel at lave en tværsektoriel, fuldt finansieret handlingsplan, at nedbringe magtanvendelse i psykiatrien, at indføre stemmeret til mennesker med handicap under værgemål samt at indføre en lov om forbud mod diskrimination samt skrive handicapkonventionen ind i dansk lov.
Direkte tilbagegang på nogle områder
Nu er det så igen tid til det, man populært kalder eksamen i handicapkomiteen. Og vil Danmark så bestå her 10 år efter, at man fik en del kritik og anbefalinger sidst? Mit umiddelbare gæt vil være, at den danske stat samt Færøerne og Grønland vil dumpe med et brag.
Folketinget har ganske vist indført en lov om forbud mod diskrimination af mennesker med handicap. Loven gælder dog ikke på tilgængelighedsområdet, hvor det altså stadig er tilladt at diskriminere os med høje trapper eller manglende teleslynger.
Man har også gennemført en lovændring, der betyder, at flere mennesker med handicap under værgemål har fået lov til at stemme ved danske valg. Men der er stadig cirka 2000 mennesker, som er udelukket fra at stemme, fordi de er gjort umyndige. I stedet for gammeldags umyndiggørelse taler konventionen om, at man skal indføre støttet beslutningstagning, hvilket slet ikke er på tale i en dansk sammenhæng.
Budgetloven og mange økonomiske aftaler mellem regeringer og KL er instrumenter i stigmatiseringen, men Folketinget og regeringen kan faktisk lave om på de instrumenter.
Når det kommer til de øvrige nævnte anbefalinger, er de slet ikke gennemført. Tværtimod er magtanvendelse i psykiatrien steget de seneste 10 år, så vi i 2022 er 22 procent over niveauet ved seneste dialog med komiteen. Politisk har man besluttet, at man ikke vil have konventionen ind i dansk lov, og der er ikke udsigt til en bred, tværsektoriel handicappolitisk handlingsplan, som kan forbedre forholdene for mennesker med handicap.
Tværtimod er forholdene i Danmark blevet forringet de seneste 10 år. Fra politisk side er vi i højere og højere grad blevet omtalt som en økonomisk belastning for samfundet, og fokus på mennesker med handicap er ikke på udvikling af forholdene, så vi bedre kan bidrage. Nej, fokus er på, hvordan man kan spare på området og omtale os så lidt eller så dårligt som muligt.
Når det gælder magtanvendelse på det sociale område, er det gået helt galt. Med de udvidelser af magtanvendelse og mindre registrering, et flertal i Folketinget har gennemført, er der tale om en decideret tilbagegang af rettighederne for mennesker med handicap.
Fra 1. juli i år er det muligt at fastholde, tage fat i og “føre” mennesker med handicap i botilbud, uden at der skal ske en umiddelbar registrering af anvendelsen af magt. Det sjusser man sig frem til senere…
Stigmatisering af mennesker med handicap
Samtidig er det evindelige fokus på, at mennesker med handicap er dyre og til gene for samfundet, også et tilbageskridt i forhold til konventionens ånd og bogstav.
Faktisk forpligtede Folketinget ved ratifikationen sig til, at mennesker med handicap ikke må stigmatiseres. Nu er det nærmest blevet en sport blandt nogle ministre, borgmestre og embedsmænd for eksempel i Kommunernes Landsforening (KL) at stigmatisere og udgrænse mennesker med handicap.
Det er faktisk stigmatisering, når man påstår, at det er mennesker med handicaps skyld, at børn og ældre ikke kan få den velfærd, de skal have. Stigmatiseringen af mennesker med handicap er faktisk et politisk valg. Budgetloven og mange økonomiske aftaler mellem regeringer og KL er instrumenter i stigmatiseringen, men Folketinget og regeringen kan faktisk lave om på de instrumenter.
Jeg håber og tror, at handicapkomiteen den 23. august vil se strengt på Danmarks overholdelse af konventionen. Der er brug for, at danske politikere vågner op og indser, at det velfærdssamfund, vi hele tiden går og bryster os af, er ved at blive demonteret om ørerne på os alle. Det sikkerhedsnet, vi tror der findes, hvis vi får problemer, er så hullet som en brugt si.
Man skal huske, at et rigt land som Danmark i konventionens forstand har et større ansvar end andre lande for at sikre fremskridt og udvikling af mennesker med handicaps rettigheder. Det gør vi ikke i dag.
Danmark er dumpet.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Læs også
Indland
Spot på dansk handicappolitik
Ngo'er retter skarp kritik af dansk handicappolitik op til FN-eksamen
15. august 2024 | 07:41
