Journalister i Litauen og Spanien anholdt, beskyldes for ”Kreml-propaganda”
I de seneste dage er to markante journalister og bloggere af forskellig politisk observans blevet ofre for et omsiggribende russerhad. Det er ukraineren Anatolij Sharij og litaueren Algirdas Paleckis.
4. maj blev Anatolij Sharij anholdt i Spanien på anmodning af Ukraine, der anklager ham for landsforræderi på grund af hans kritik af forholdene i Ukraine.
FOTO: Westmclaren/CC 4.0
FOTO: Westmclaren/CC 4.0
4. maj blev Anatolij Sharij anholdt i Spanien på anmodning af Ukraine, der anklager ham for landsforræderi på grund af hans kritik af forholdene i Ukraine.
Aksel V. Carlsensamfundsforsker og forfatter09. maj 2022 | 14:10
09. maj 2022 | 14:10
I “det frie og demokratiske” Vesteuropa, hvor ytringsfrihed betragtes som et adelsmærke, er der opstået russerhad på baggrund af Ruslands blodige invasion af Ukraine. Det had piskes frem af vores moraliserende politikere og medier. Og den aktuelle militaristiske stemning får jævne danskere til at gå i selvsving.
I kølvandet på danskernes forståelige medfølelse med det ukrainske folk oplever herboende russere nu i hverdagen at blive chikaneret, fordi de er russere. Dette er hverken et nyt eller blot dansk fænomen. Også i andre lande sker dette – endda for fuld skrue.
I de seneste dage er to markante journalister og bloggere af forskellig politisk observans blevet ofre for et omsiggribende russerhad. Det er ukraineren Anatolij Sharij og litaueren Algirdas Paleckis.
Anatolij Sharij og Algirdas Paleckis
Den 4. maj blev den 43-årige Anatolij Sharij, der lever i eksil i Vesteuropa, arresteret i Spanien på anmodning af Ukraines myndigheder. På grund af flere års kritik af de herskende forhold i Ukraine blev han sidste år anklaget for landsforræderi og var allerede før krigen hadeobjekt for ukrainske magthavere og højreekstremister. Han blev offentligt udråbt som “pro-russisk” og “Kreml-propagandist”. I de nærmeste dage bliver det i Barcelona afgjort, om han kan udleveres til Ukraine.
En anden fremtrædende journalist, men i Litauen, der i flere år er blevet hængt ud på samme måde, er den 50-årigelitauer Algirdas Paleckis. Han har i årevis været opsøgende journalist, men blev sidste sommer i Litauen idømt seks års fængsel efter halvandet år i varetægtsfængsel. Han ankede dommen, men anken blev afvist den 6. maj.
Umiddelbart har disse to tilfælde intet med hinanden at gøre. De har dog fællestræk. Begge personer har talt de respektive magthavere midt imod. Begge er ramt af EU-landes myndigheder. Og sidst, men ikke mindst, bliver de udråbt som talerør for det, den “frie verden” nu ser som nutidens største fjende: Rusland. Både Sharij og Paleckis er ofre for russerhad.
Sharij – ukrainsk blogger og journalist
Tilbage i 00’erne blev den unge ukrainske journalist Anatolij Sharij kendt for sine publikationer om kritisable sociale forhold i Ukraine. Og da han samtidig fordømte sider af den sovjetiske historie, især fra Stalin-tiden – var han populær.
Han vandt priser for veldokumenteret undersøgende journalistik. Men fra omkring 2008 satte han især fokus på den omfattende korruption i Ukraine. Både under den national-liberale præsident Viktor Jusjenko og siden – under præsident Viktor Janukovitj.
Dermed kom han på kant med myndighederne. Og da han mærkede, at jorden begyndte at brænde under hans fødder, drog han i 2012 til Litauen. Her fik han politisk asyl og har siden opholdt sig i EU-lande sammen med hustruen Olga.
Anatolij Sharij har nu i flere år fra Spanien dagligt leveret skarpe analyser på sociale medier af den fortsatte korruption og af anden råddenskab i Ukraine, så som heksejagten siden Majdan-oprøret i 2014 på personer, hvis russerhad ikke var tydeligt nok, (det har jo siden 2014 heddet sig, at Rusland havde overfaldet Ukraine).
I kølvandet på danskernes forståelige medfølelse med det ukrainske folk oplever herboende russere nu i hverdagen at blive chikaneret, fordi de er russere. Dette er hverken et nyt eller blot dansk fænomen. Også i andre lande sker dette – endda for fuld skrue.
Hans ukrainske kritikere påstår, at han er finansieret af russiske oligarker. Officielt hedder det, at hans vigtigste sponsorer er i Ukraine, hvoraf den største er en succesrig forretningsmand inden for IT og reklame, Ivan Mantjur.
Siden Majdan har Sharij vist sig som kompromisløs kritiker af det nye Kyjiv-styre. Han var klar i spyttet ved i sine talrige indslag fra starten at betegne det nye styres såkaldte “anti-terror-operation” mod civilbefolkningen i Donbass som “borgerkrig”.
I 2020 kunne han sammen med sine tilhængere dokumentere, hvem der havde myrdet den kendte systemkritiske ukrainske forfatter Olesj Buzina, en sag myndighederne ellers har syltet. Så hvis han i forvejen havde nok fjender, så blev han efter Majdan også klandret for manglende patriotisme.
I sine indslag støtter han sig til et omfattende netværk af frivillige korrespondenter i alle dele af Ukraine. Sammen med et lille hold af journalistkolleger har hans skarpe analyser og kommentarer vundet popularitet både i Ukraine og andre lande. I 2019 havde hans Youtube-videoudsendelser to millioner abonnenter og i 2022 omkring tre millioner.
Under den nuværende krig har Sharij næsten haft døgnvagt på de sociale medier, hvor han har viderebragt friske oplysninger fra hele Ukraine, som han modtog fra sit netværk.
Sharija-partiet
I 2019 stiftede han i eksil et politisk parti med afdelinger i Ukraine. Under parolen “Retten til sandheden” forsøgte disse afdelinger lokalt at arbejde politisk ud fra Anatolij Sharijs afsløringer af social uretfærdighed, højreradikale udskejelser og korruption blandt magthavere.
Sharija-partiet, der betegnes som libertariansk – altså en slags liberal-anarkistisk, blev frem til Ruslands invasion ligesom et andet midtersøgende OP-parti betragtet som Ukraines største legitime oppositionsparti.
Sharija-partiet deltog i de seneste parlaments- og lokalvalg. Det førte friske unge kræfter ind i ukrainsk politik. Partiet fik 2,2 procent stemmerne (over 330.000 stemmer), men ikke nok til at komme over spærregrænsen til parlamentet. Ved regional- og byrådsvalg opnåede partiet 52 mandater i Odessa-, Kharkiv- og Donbass-regionerne.
Både Sharija-partiet og OP-partiet var blandt de 11, som præsident Volodymyr Zelenskij forbød ved krigens start, hvorved disse partiers folkevalgte politikere nærmest er blevet fredløse.
Blandt Sharijas journalistiske “yndlingsofre” har været flere ukrainske højreradikale og nynazistiske grupper.
For eksempel har han haft fokus på Sergej Sternenko, en fremtrædende ung nynazistisk aktivist fra Odessa, der blev tiltalt for mord og narkosalg samt var ivrig deltager i mordbranden i Odessa 2. maj 2014.
Sharij afslørede Sternenkos kontakter i ukrainsk politiledelse og retsvæsen. Sharij har mere end antydet, at myndighederne ind til fornyelig holdt hånden over denne nynazist. Hans afsløringer af nynazisternes samarbejde med eks-præsident Petro Poroshenko medførte, at den slags aktivister flere gange overfaldt Sharijs tilhængere.
Da præsident Zelenskij fra 2021 slog ind på samme politiske kurs som Porosjenko med optrapning af borgerkrigen og underminering af Minsk-aftalerne, intensiverede Kyjiv-styret en klapjagt på kritikere. Og da Zelenskij for et år siden – uden om retsvæsenet – lukkede OP-partiets tre TV-stationer og fik dets leder, forretningsmanden Viktor Medvedtjuk, arresteret, var Sharij blandt de skarpeste kritikere af Zelenskij.
Han satte fokus på Zelenskijs tendens til at gå uden om parlamentet og overdrage mere og mere magt til en snæver personkreds i Det Nationale Sikkerhedsråd.
I 2021 fik Zelenskij EU-staten Litauen til at fratage Anatolij Sharij asylstatus og erklære ham som “persona non grata”. Samme år indførte Ukraines Nationale Sikkerhedsråd sanktioner, ikke kun mod hans hustru Olga, men også mod hans svigermor i Kyjiv. Og ved invasionens start slog Kyjiv-styret ned på oppositionsmedier og blokerede Sharijs Youtube-udsendelser, selv om han klart tager afstand fra Ruslands krig.
Med arrestationen i Spanien den 4. maj er udsigten til, at Anatolij Sharij bliver udvist til Ukraine – et land i krig – stor, og det vil få alvorlige konsekvenser for ham. Særlig grotesk var det at opleve den tidligere nævnte ukrainske nynazist Sergej Sternenko, der på Youtube straks var fremme med jubel og hånede den arresterede Anatolij Sharij.
Algirdas Paleckis – en litauisk antifascist
Paleckis er tidligere diplomat og forhenværende socialdemokratisk viceborgmester i Litauens hovedstad Vilnius. I 2009 var han medstifter af et socialistisk parti. Han nød respekt for sit sociale engagement og opstillede ved et par valg. Han er en internationalt kendt antifascist og har siden 2014 arbejdet med undersøgende journalistik, blandt andet med afsløring af tidligere litauiske fascister.
Hans sag – som tidligere har været belyst af Arbejderen – begyndte med hans journalistiske efterforskning af en begivenhed, der fandt sted i januar 1991 i Litauens hovedstad Vilnius. Det var, da Litauen endnu var sovjetisk unionsrepublik, og sovjetisk militær under de daværende uroligheder skulle sørge for sikkerhed omkring Vilnius’ tv-center. Ved de tragiske sammenstød blev 14 demonstranter dræbt.
“Dengang skød vores egne på landsmænd”
Algirdas Paleckis kom i de lokale myndigheders søgelys i 2011 og blev efterfølgende idømt en bøde på grund af en bestemt sætning, han havde brugt i et tv-talkshow på årsdagen for de tragiske begivenheder i januar 1991 under de talrige manifestationer til fordel for Litauens brud med Sovjetunionen. Hans ord i tv var: “Dengang skød vores egne på landsmænd …”
Algirdas Paleckis. Foto: Noel St. John/CC3.0
Paleckis havde på det tidspunkt iværksat egne undersøgelser af begivenhederne og påpeget, at de dødbringende kugler ikke stammede fra våben, som sovjethæren anvendte, men fra jagtgevær – og at de ikke var affyret på tæt afstand.
Ved en efterfølgende retssag mod ham kunne hans vidner bekræfte, at snigskytter havde skudt fra hustage i nærheden. Men den vurdering strider mod den officielle litauiske (antisovjetiske) historiefortælling og er siden anvendt mod ham som anklage for disrespekt for sit eget land. Hans udsagn blev officielt fortolket som “benægtelse af den sovjetiske besættelse af Litauen” og som “hån mod ægte litauiske patrioter”.
Den første retssag endte med, at både han selv og hans vidner blev idømt store bøder. Men han fortsatte – samtidig med et politisk engagement – undersøgelsen af begivenhederne i 1991. Han blev dog i oktober 2018 arresteret og gemt helt væk.
I december 2018 indkaldte myndighederne pludselig til en pressekonference, hvor det blev meddelt, at Paleckis ville blive sigtet for “deltagelse i et russisk spionnetværk”. Inden det første retsmøde blev hans varetægtsfængsling gang på gang forlænget. Og der gik tre måneder, før hans hustru kunne besøge ham. Da hun så ham, konstaterede hun, at han var syg og havde tabt sig.
Trods klager gik der yderligere et halvt år, inden han blev indlagt på hospital. I alt sad han fængslet i halvandet år forud for det første retsmøde. I perioder i enecelle. Da retssagen skulle begynde, blev møderne gang på gang vilkårligt afbrudt. I april 2020 blev fængslingen så erstattet med midlertidig husarrest. Og i 2021 han blev idømt seks års fængsel.
Paleckis blev dømt for at have indsamlet privatoplysninger om dommere og anklagere, der havde efterforsket sagen om begivenhederne i januar 1991 i Vilnius. Men der blev aldrig fremlagt konkrete oplysninger, dokumenter eller filer.
En del af anklagerne mod ham var baseret på klassificerede tilståelser af en person, der efter en dom for pædofili gik med til siden 2018 at “samarbejde” med Litauens sikkerhedstjeneste (DGB), og som kendte Paleckis.
Heller ikke denne person fremlagde klar dokumentation for, hvad Paleckis angiveligt skulle have indsamlet, eller konkrete beviser for hvad der var blevet overdraget til “en fremmed magt” (underforstået: Rusland). Heller ikke navne på såkaldte “udenlandske” (altså russiske) agenter blev fremlagt. Anklagerne bygger udelukkende på den sigtede pædofiles påstande.
En anden kilde til anklager mod Paleckis er oplysninger fra DGB-tjenesten. Nogle af dem er klassificeret, men der blev i retten ikke givet en forklaring på, hvorfor de er hemmelige. I den offentliggjorte del af disse oplysninger antyder DGB, at Paleckis under sine besøg i Rusland angivelig havde “kontakter” til FSB, den russiske sikkerhedstjeneste. Men atter – uden direkte beviser. Udelukkende på grundlag af påstande og antagelser.
DGB’s “beviser” nævner, at nogle af de personer, som Paleckis havde kontakt til, for 30 år siden var sovjetiske officerer, der deltog i de tragiske begivenheder i 1991 i Vilnius. Paleckis har ikke benægtet, at han har interviewet disse mennesker som et led i sin research til sin bog om disse begivenheder. Men der er aldrig fremlagt beviser på, at disse russiske veteraner er tilknyttet FSB.
Imidlertid var anklagen klar og lød: “Algirdas Paleckis fik sin opgave dikteret af en uidentificeret FSB-officer” (bemærk: “uidentificeret”!) Men der kom altså ingen konkrete navne eller beviser. Og anklagen lød: “spionage til fordel for Rusland”. Måske er dette tynde grundlag årsagen til, at retsmøderne blev holdt for lukkede døre.
Selv fastholder Paleckis, at hans ærinde var som del af hans undersøgende journalistik at få rekonstrueret det faktiske forløb i 1991 og få afsløret de højrekræfter, der stod bag disse mord.
Beskyldningerne mod Paleckis passer godt ind i det russerhad og fjendebillede, som i Baltikum flittigt har været anvendt i mange år. Og Litauen tillod som trofast medlem af NATO placering af et hemmeligt CIA-fængsel i landet, og i 2020 blev der udstationeret amerikanske styrker i landet langs grænsen til Hviderusland og Rusland.
”Retfærdighedens daggry”
Imens Paleckis var i husarrest og afventede sin dom, stiftede han sammen med andre venstrekræfter i Litauen en partiforberedende bevægelse TEISINGUMO AUŠRA (Retfærdigheds Daggry).
Den har i de seneste måneder med gadeaktioner og indslag på sociale medier sat fart på et oplysningsarbejde både omkring nynazismens mange ansigter i Baltikum og Ukraine, men også om Paleckis’ sag. Bevægelsen har eksempelvis lagt en tysk version af Paleckis syn på Ruslands invasion ud på Youtube.
I februar indleverede TEISINGUMO AUŠRA-bevægelsen de nødvendige papirer til myndighederne for at få Algirdas Paleckis registreret som kandidat til næste præsidentvalg. Men samtidig tog hans modstandere til genmæle og krævede bevægelsen forbudt.
Paleckis-sagen har vakt international bekymring og protester. I Litauen – et EU-land der i princippet skulle leve op til internationale retlige forpligtelser – er også andre systemkritikere udsat for ydmygende husundersøgelser og anholdelser. Hvad angår Paleckis’ sag, har TEISINGUMO AUŠRA udtalt:
“Der kan kun være én konklusion på denne spionhistorie: Det er simpelthen politisk hævn mod en oppositionsleder og hans team på grund af deres mangeårige sociale og antimilitaristiske kritik af myndighederne”.
Selv hvis Paleckis’ sag skulle nå frem til Litauens højesteret, er der i denne EU-stat ingen større forventninger om en fair retssag.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Tak for en meget fin nyhedskommentar. Er selvfølgelig ikke overrasket -og den måde man bliver behandlet i Danmark hvis man ikke følger massemediers strøm er mildt sagt skræmmende, har aldrig oplevet noget som bare kommer tæt på. Prisen for at komme med en dybere dækning af konflikten er meget meget høj herhjemme. Man kunne godt skrive bredere om årsager,spændinger, korruption, fascisme, kampe/ provokationer og problematisk NATO udvidelse -lige indtil den 24.2 . Man kunne endda stille spørgsmålstegn ved store dele af den politiske ledelse i Ukraine, det gør man bare ikke længere….
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
