Det, der er brug for, er benhårde regnskaber over, hvad det vil koste Staten at svigte på dette punkt = hvis et barn som f.eks. Sillas får hjælp, så kan han til sin tid formentlig finde sig en plads i samfundet, hvor han bidrager med viden og arbejdskraft. Hvis han svigtes og ikke får hjælp, så bliver han dyrere “i drift”, end hvis man havde investeret i ham …..
– Velfærdssamfundet er kørt i grøften. Døende mennesker tvinges i job, og børn venter op til fem år på at at få hjælp til at leve et ordentligt liv.
– Derfor er der brug for en velfærdsrevolution, og kampen for at genskabe det velfærdssamfund, som otte ud af 10 danskere går ind for, starter nu!
Sådan sagde Nick Allentoft, som er journalist, forfatter og foredragsholder, i torsdags ved en demonstration for bedre velfærd på Bertel Thorvaldsens Plads ved Christiansborg i København.
Demonstrationen var indkaldt af interesseorganisationen #enmillionstemmer og blev støttet af en lang række handicaporganisationer, velfærdsorganisationer, fagforeninger og klimaaktivister med interesse for bedre velfærd og retssikkerhed.
Dansk Handicap Forbund, forældreorganisationen #HvorErDerEnVoksen, Autisme Ungdom, Landsforeningen for socialpædagoger og Dansk Socialrådgiverforening var blot nogle af støtterne af demonstrationen.
Monica Lylloff er med i kontaktgruppen i #enmillionstemmer, der arbejder for at sikre retssikkerhed for mennesker med funktionsnedsættelser og psykisk sårbarhed og deres pårørende i hele landet.
Hun fortalte til Arbejderen, forud for demonstrationen, at det er hele velfærdssamfundet, der sejler, og at det derfor er udsatte og sårbare borgere, personale og forældre alle steder fra, som er gået sammen for at kræve retfærdighed og bedre velfærd.
– Pengene til at sikre de handicappede, psykiske sårbare og offentligt ansatte i velfærdsfagene bedre forhold, er der jo, sagde hun og tilføjede:
– Det har vi set, da der blev udbetalt erstatning til minkavlerne, og vi ser det nu, hvor der sendes mange millioner kroner til Ukraine.
Monica Lylloff understregede, at sammenholdet er vigtigt, så svage grupper ikke kan splittes ud mod hinanden og nævnte som eksempel den seneste afsløring, hvor penge, som skulle have hjulpet prostituerede og børn udsat for grov vold, blev sparet væk. Besparelsen skete, fordi det var mere opportunt for regeringen at give pengene til handicapområdet, og ikke fordi prostituerede og voldsudsatte børn kunne undvære støtten.
Hjælp til negleklipning
Christina Nahnsen kalder sig miss Blindspot og var på scenen iført et iøjnefaldende pink sæt tøj. Hun er næsten blind, og tøjet skulle gøre hende let genkendelig, så interesserede kunne kontakte hende for en snak.
Hun fortalte, at hendes søn Sillas, som går i fjerde klasse, har samme øjensygdom, som hun selv – det vil sige et syn på 13 til 16 procent af det normale. Alligevel får han kun to timers støtte i sin folkeskoleklasse.
– Sillas er derfor en del tilbage med det faglige, fortalte hun, og tilføjede, at hun har søgt kommunen om støtte til lektiehjælp.
– Det kunne man ikke få, tilføjede hun, men han blev i stedet tilbudt hjælp til at smøre madpakke og til negleklipning, hvilket familien dog ikke havde brug for hjælp til.
Christina Nahnsen efterlyste mere fleksibilitet i systemet og ærgrede sig over, at borgere hele tiden skulle passe ind i nogle kasser, som de ikke passede ind i.
Nedbrudt af systemet
Maj Thomsen er socialrådgiver og mor til en søn på 29 år med autisme. Hun fortalte om, hvordan sønnen gennem syv år, via nye jobtræningsforløb og møder i jobcentret fik nedbrudt sin arbejdsevne, som en læge ved starten havde vurderet til 12 timer om ugen. Forløbet endte med at vise, at sønnen havde nul timers arbejdsevne, fordi hele forløbet havde påført ham lidelsen PTSD.
Maj Thomsen havde selvfølgelig klaget over forløbet, men måtte konstaterede, at de samme personer, som der klages over, selv behandler klagerne. Hun ønskede sig derfor en uafhængig klageinstans på området.
Svigt i folkeskolen
Silke Svare er forperson for Autisme Ungdom. Hun fortalte sin historie om det svigt, som hun var udsat for i folkeskolen, hvor hun var “super-stærk” fagligt og “super-svag” socialt. Hun foretrak at være alene i alle frikvarterer og trivedes ikke.
– Alligevel fik jeg ingen hjælp, for jeg hverken kastede med stole eller slog på nogen. Det endte med, at jeg var ved at kaste mig ud foran et tog, og derefter kunne jeg få hjælp, fortalte hun.
Hjælpen var dog ikke optimal, og Silke havde flere skiftende sagsbehandlere og pædagogiske hjælpere, tilføjede hun.
Lad os stå sammen
Maria Blønd er fra forældrenetværket #HvorErDerEnVoksen. Hun fortalte, at dem, som tror, at vi har fået indført minimumsnormeringer i daginstitutionerne, er blevet udsat for løgne:
– Når man betaler skat, regner man med, at daginstitutionerne, hospitalerne og alle andre velfærdsgoder fungerer, når man har brug for dem, men sådan er det ikke.
– Hvad er velfærd, hvis det ikke en gang er, at man kan have ro i maven, når man afleverer sit barn i daginstitutionen, for at tage på arbejde?
Hun tilføjede, at politikerne prioriterer at bruge pengene til alt muligt andet, så der ikke en gang er penge til, at børn i daginstitutionerne får hjælp, når de græder.
Hun opfordrede alle velfærdsorganisationer til at stå sammen, så de ikke kan spilles ud mod hinanden og understregede, at de behov, som børn, handicappede og ældre har, skal prioriteres over det kommunale selvstyre.
Social- og ældreminister i samråd
Demonstrationen, med krav om at der må grundlæggende forandringer til, var planlagt til at finde sted på dagen, hvor social- og ældreminister Astrid Krag var kaldt i åbent samråd i Folketinget.
Baggrunden for samrådet var, at Statsrevisionen har undersøgt kommunernes forvaltning af handicapområdet og Social- og Ældreministeriets tilsyn med denne forvaltning
Statsrevisionen kom frem til, at kommunernes forvaltning af tilbud og ydelser på handicapområdet i mange tilfælde ikke overholder serviceloven. Revisionen fandt også, at Social- og Ældreministeriet har ført et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af serviceloven på trods af, at ministeriet kendte til vedvarende, alvorlige problemer på området.
Astrid Krag fortalte på samrådet, at kritikken fra Statsrevisionen kun var moderat til middelsvær, men at hun tager den alvorlig.
Hun nævnte, at det, at der er fejl i en tredjedel af sagerne, som føres i Ankestyrelsen, ikke nødvendigvis betyder, at klagerne ikke har fået det, som de har krav på, da fejlene kan være administrative.
Hun nævnte også, at handicapområdet har fået tilført flere midler fra regeringen, end i de seneste 10 år, før regeringen kom til.
Endelig nævnte hun, at S-regeringens længe ventede udspil på handicapområdet vil blive fremlagt inden sommerferien. Det vil ikke indeholde en adskillelse af de instanser, der skal behandle handicapsagerne, og dem, som skal styre økonomien og heller ikke indførelse af en straf til kommunerne, når de laver graverende fejl i handicapsager.
Flere af organisationerne ved torsdagens demonstration vil igen være til stede, når fagforeninger og brugere den 19. maj kalder til demonstration med kravet om 18 milliarder til en bedre fremtid.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.