EU ønsker at kunne iværksætte militære aktioner uden at være bundet af internationale spilleregler
Før vi skyller forbeholdet ud med badevandet, skal vi spørge os selv: Giver det garanti for, at alt går rigtigt til, hvis vi dropper forbeholdet og går med i EU-aktioner for at beskytte EU's interesser?Verden er en anden… Vi skal gøre mere sammen med de andre… Der er brug for, at vi står sammen og selv løser de opgaver, der er i Europa…
Det er sjældent, at dem, der gerne vil afskaffe forsvarsforbeholdet, taler konkret om, hvad det er, forbeholdet forhindrer.
Måske skal vi bevare det der forbehold – så vi undgår at blive viklet ind i en militær EU-operation, der er i strid med de folkeretlige spilleregler.
De taler om forbeholdet som et symbol. Noget vi skal af med for at vise de andre, at vi er fuldt og helt med. Et signal. Budskaberne er generelle og ret vage og handler om at være “ordentlig”, at gøre “det rigtige”.
Man kunne få den opfattelse, at det faktisk er ret langt ude at passe på det forbehold.
Men sådan er det jo ikke. Vi er mange, der rigtigt gerne vil forsvare forbeholdet. Ikke fordi vi er ligeglade med verden, imod samarbejde eller generelt utjekkede. Mere fordi at vi har læst det med småt.
Vi har faktisk gloet på Lissabontraktaten, som er grundlaget for de spilleregler, der er i EU. Og vi ser både det, der står, og bemærker det, der ikke står.
Og i Lissabontraktaten står der intet om, at militære EU-operationer kun kan sættes i gang med baggrund i et mandat fra FN.
Hvorfor er det vigtigt? Det er vigtigt, fordi krig faktisk er ulovligt.
Krig er ikke tilladt ifølge de internationale spilleregler. Der er kun to situationer, hvor det at iværksætte militære aktioner, med eller uden EU-stjerner, er legalt.
Den ene situation er, hvis man bliver overfaldet. Det er ganske lovligt som land at forsvare sig, hvis fremmede tropper overfalder ens land.
Den anden situation er, hvis der er et FN-mandat.
Det var det. Så er der ikke flere undtagelser…
Hvad betyder det? Det betyder, at EU på ingen måde har gjort det tydeligt, at man kun vil gå i krig, hvis det folkeretligt er inden for spillereglerne. Det vil man ikke skrive ind, fordi det ønsker man ikke at binde sig til. EU ønsker at kunne iværksætte militære aktioner uden at være bundet af de internationale spilleregler.
Så før vi skyller forbeholdet ud med badevandet, spiser skovsneglen for at komme med i hulen, så skal vi spørge os selv: Giver det garanti for, at alt går rigtigt til, hvis vi dropper forbeholdet og går med i EU-aktioner for at beskytte EU’s interesser? Eller bør vi holde os til, at krig er ulovligt, og lade være med at kaste bomber og skyde folk, medmindre vi bliver overfaldet, eller der er et klart FN-mandat?
Måske skal vi bevare det der forbehold – så vi undgår at blive viklet ind i en militær EU-operation, der er i strid med de folkeretlige spilleregler.