Hvor meget vil det koste Danmark at afskaffe forsvarsforbeholdet? Og hvem skal betale?
Disse to spørgsmål forsøgte Dansk Folkeparti og Enhedslisten igen og igen at få forsvarsminister Morten Bødskov til at svare på under et samråd i Folketingets Europaudvalg onsdag.
Det er ikke gratis at tage ansvar. Det indrømmer jeg gerne. Danmark vil skulle bidrage mere til fællesskabet, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet.
Morten Bødskov, forsvarsminister
Men selvom der kun er næsten én måned til, at vælgerne skal tage stilling til, om forsvarsforbeholdet skal afskaffes, og Danmark skal indlemmes i EU-militæret, har regeringen ikke et overblik over, hvor meget det vil koste at forpligte Danmark til EU-oprustning og militære EU-operationer.
– Forsvarsministeriet er ikke i besiddelse af de samlede udgifter eller de forventede danske udgifter, der er forbundet med EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde, oplyste forsvarsminister Morten Bødskov.
Han uddyber:
– Udgifterne til EU’s forsvarssamarbejde hænger i høj grad sammen med det enkelte medlemslands ambitionsniveau. Danmark kan eksempelvis vælge at deltage i EU’s militære operation i Bosnien-Hercegovina. Men det vil vi først afklare, når vi ved, om danskerne bakker op om at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Skal man tro forsvarsministeren, så kan Danmark selv bestemme, hvor stor regningen bliver ved at deltage i EU-militæret.
– Det er ikke gratis at tage ansvar. Det indrømmer jeg gerne. Danmark vil skulle bidrage mere til fællesskabet, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet. Men vi kan selv bestemme, hvilke konkrete missioner og operationer vi vil deltage i. Derfor kan vi selv afgøre, om omkostningerne står mål ved gevinsten for Danmarks og Europas sikkerhed.
Ikke et tag selv-bord
Forsvarsministerens forsøg på at give indtryk af, at Danmark selv kan bestemme, hvor meget vi vil betale til EU-militæret, fik Enhedslistens ordfører Søren Søndergaard til at tage ordet ved samrådet.
– Ministeren får det til at lyde som et tag selv-bord, hvor vi selv kan vælge, hvad vi vil være med i, og hvor vi vil stå udenfor, lød det fra Søndergaard.
Men hvis forbeholdet bliver afskaffet, og Danmark bliver en del af EU-militæret, så vil Danmark blive forpligtet til eksempelvis at opruste og harmonisere dansk militær til EU-militæret, påpegede Enhedslistens ordfører.
Han henviser blandt andet til, at hvis Danmark tilslutter sig EU’s militære PESCO-samarbejde – så vil vi samtidig bliver bundet af en række forpligtelser, der har økonomiske konsekvenser for statskassen.
Det er rigtigt, at vi forpligter os til stigende forsvarsudgifter. Men vi har allerede besluttet, at vi ønsker at øge vores forsvarsbudget til to procent af vores bruttonationalprodukt.
Morten Bødskov, forsvarsminister
PESCO er et såkaldt permanent struktureret militært samarbejde, der blandt andet har til formål at videreudvikle de deltagende landes militære kapaciteter.
PESCO har blandt andet – i samarbejde med våbenindustrien – iværksat en række udviklingsprojekter – eksempelvis en militær drone og en angrebshelikopter.
Hvis Danmark bliver en del af PESCO, så er der ikke tale om et tag selv-bord, men et forpligtende samarbejde, advarer Søren Søndergaard.
Han henviser til Folketingets Internationale Sekretariat, der i et notat om forsvarsforbeholdet slår fast, at der i PESCO “opstilles forpligtende mål, som medlemsstaterne skal leve op til”.
Det første mål, der står opremset i PESCO’s afsnit om “bindende forpligtelser” er, at landene skal:
“Regelmæssigt forhøje forsvarsbudget for at nå de aftalte mål”.
Hvis Danmark bliver medlem af PESCO, forpligter vi os også til “øget indsats i samarbejdet om cyberforsvar, f.eks. informationsudveksling, uddannelse og operationel støtte”.
Forsvarsministeren indrømmer, at Danmark bliver forpligtet til at opruste.
– Det er rigtigt, at vi forpligter os til stigende forsvarsudgifter. Men vi har allerede besluttet, at vi ønsker at øge vores forsvarsbudget til to procent af vores bruttonationalprodukt, Så det bør ikke være noget problem for Danmark, mener forsvarsministeren.
20 millioner til “fredsfond”
Ministeren måtte dog under samrådet løfte sløret for udgifterne til et par af EU’s militære projekter, som Danmark skal betale til, hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet.
Danmark skal blandt andet hvért år betale 20 millioner kroner kroner til EU’s kontroversielle Fredsfacilitet – en fond der bliver brugt til delvist at finansiere EU’s militære operationer rundt om i verden og til at eksportere våben til konfliktlande.
En række ngo’er advarer om, at den militære EU-fond vil skabe mere ufred, fordi et af formålene med fonden er at sende våben og militært udstyr til skrøbelige stater og konfliktområder i Afrika og resten af verden.
Læs også
EU's fredsfond finansierer våbeneksport og militære interventioner
Ud over det faste, årlige beløb til fonden skal Danmark selv betale for de militære EU-operationer, som Folketinget kan udsende danske soldater til, hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet.
200.000 kroner til militært satellitcenter
Hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet, skal Danmark også betale 200.000 kroner årligt til EU’s militære satellitcenter.
– Forsvarsministeren vil ikke sige, hvad det vil komme til at koste. Han joker med, at det vil koste et par hundrede tusinde. Han vil ikke sige, hvor det kommer til at føre hen, lød det fra Dansk Folkepartis ordfører, Alex Ahrendtsen.
Han uddybede:
– Man putter med tallene. 200.000 kroner kommer det til at koste, og så kan regeringen ikke sige mere. I Berlin putter man ikke med tingene. Der siger politikerne meget klart, hvad de vil. De siger for eksempel, at de vil have en EU-hær. Sådan en EU-hær koster. Den kan man ikke købe for 200.000. Det ærgrer mig, at regeringen ikke vil give et overslag over, hvad det vil koste danskerne. Vi ved reelt ikke, hvad de vil føre med sig, fordi regeringen ikke vil fortælle det. Jeg er ikke den eneste, der er bekymret.
Han henviser til et halvandet år gammelt citat fra tidligere forsvarsminister Trine Bramsen:
“Bekymringen er ikke de missioner, der er lige nu i EU. Det er, hvad det kan udvikle sig til på den lange bane. Vi har set på mange områder i EU, at vi er tiltrådt noget, og lige pludselig har vi ikke selv været herre over de beslutninger, der træffes i Danmark. At det pludselig ikke længere er os selv, der beslutter, hvor vores soldater skal sendes hen”, lød det fra Trine Bramsen før Socialdemokratiets kovending.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.