Pensionsalder på 70 år
Mens verdens øjne er rettet mod den tragiske situation i Ukraine, går Europas næststørste land til stemmeurnerne ved første runde af præsidentvalget i Frankrig på søndag.
Ved den første runde stiller 12 kandidater op til valg. Hvis én af politikerne får mere end halvdelen af stemmerne, bliver valget afgjort i første runde. Ellers går de to kandidater, som har fået flest stemmer, videre til anden runde, der finder sted søndag den 24. april.
Den nuværende præsident Emmanuel Macron fra partiet La République en marche! står i øjeblikket til at blive genvalgt med en snæver margin.
Hans største modstandere er ifølge meningsmålingerne Marine Le Pen, der befinder sig på den radikale højrefløj i partiet Rassemblement Nationale, samt Jean-Luc Mélenchon fra det erklærede venstrefløjsparti La France Insoumise.
Seneste meningsmålinger fra OpinionWay og Kéa Partners viste mandag i denne uge, at Macron ville vinde med 53 procent af stemmerne mod 47 procent til Le Pen i anden og afgørende valgrunde.
I 2017 vandt Macron præsidentvalget mod Le Pen med hele 66 procent.
Social ulighed
Valget foregår i en tid, hvor skellet mellem rig og fattig vokser støt i den franske befolkning, og hvor mistilliden til den politiske elite i Paris sidder dybt i mange franskmænd, mener Sebastien Doubinsky, lektor i fransk ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.
– Frankrig befinder sig i en permanent social krise, siger lektor Sebastien Doubinsky i en artikel på Aarhus Universitets hjemmeside.
Et tegn på utilfredsheden er strejkerne på alle otte logistikcentre for den amerikanske e-handelsgigant Amazon i Frankrig, hvor de ansatte kræver højere løn.
Der er en slags social “kaosboble” i Frankrig, som risikerer atter at sprænge.
Sebastien Doubinsky, lektor i fransk ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
I sidste måned blev landet desuden ramt af en strejke “på ubestemt tid” blandt transportarbejdere i Paris – også her med krav om bedre løn. De ansatte i det statsejede RATP-transportnetværk gjorde med strejken opmærksom på de voksende leveomkostninger i Frankrig.
Blandt andet fordi at RATP tjente omkring 200 millioner euro i overskud sidste år, kræver landets største fagforbund CGT en lønstigning på tre procent om året i de næste tre år, som er lidt over inflationstallet på 2,9 procent.
Ifølge det britiske dagblad Morning Star har disse og mange andre strejker ramt Frankrig i takt med, at Emannuel Macrons popularitet er faldet.
Det betyder, at han står over for en hård kamp ved præsidentvalget, skriver dagbladet.
Spørgsmålet om pension
Macrons popularitet er desuden faldet, fordi han ønsker at hæve pensionsalderen til 65 år som en del af de “nyliberale økonomiske reformer, krævet af EU”, fortsætter Morning Star.
70 procent af de adspurgte i en meningsmåling foretaget af den franske avis Les Echos ønsker ikke, at Macron hæver pensionsalderen, der i dag ligger på 62 år.
Macrons hovedudfordrer ved valget, nationalisten Marine Le Pen, lover at sænke pensionsalderen til 60 år “for nogle arbejdere”.
Jean-Luc Melenchon fra La France Insoumise vil sænke pensionsalderen for alle til 60 år.
Nyliberale reformer
Foruden at ville hæve pensionsalderen ønsker Macron at sænke skatten for landets rigeste og yderligere lempe reglerne på arbejdsmarkedet.
Ifølge Sebastien Doubinsky fra Aarhus Universitet har Frankrigs “neoliberale drejning” de sidste 30 år i forvejen gjort befolkningens rigeste endnu rigere, hvilket har været med til at skabe splittelse.
– Så der er dukket nogle nye konflikter op, som faktisk ligner det samfund, vi havde efter Napoleon, hvor man – som den franske forfatter Honoré de Balzac har beskrevet det – talte om “nye penge og gamle penge” og “nye fattige og gamle fattige”. Der er en slags social “kaosboble” i Frankrig, som risikerer at sprænge igen, påpeger Sebastien Doubinsky.
De Gule Veste
– Social ulighed har altid været udbredt i det franske samfund, og det er kun blevet værre siden den økonomiske krise i slutningen af 00’erne, fortæller Doubinsky og tilføjer, at i de fleste meningsmålinger har folk svaret, at “de sociale problemer” er vigtigst at få løst.
I 2018 gik tusinder af franskmænd på gaden for at vise deres utilfredshed med præsident Emmanuel Macron, der lancerede sine planer om at hæve beskatningen på brændstof som led i regeringens klimapolitik.
Iført gule trafikveste, der har givet bevægelsen navnet De Gule Veste, har demonstranter siden 2018 gennemført ugentlige protester mod, at regeringens politik presser de i forvejen dårligst stillede i samfundet.
Ifølge Doubinsky har Macron i den forbindelse mødt stor modstand for at have mobiliseret militæret mod De Gule Veste.
De Gule Veste-bevægelsen skrumpede ind i 2020, da covid-19-pandemien ramte landet, der gik i lockdown.
Hvad vil kandidaterne?
Der er som sagt 12 kandidater opstillet til første runde af præsidentvalget søndag. De har meget forskellige bud på at løse landets problemer.
Emmanuel Macron fra det liberale parti La République En Marche! vil blandt andet hæve pensionsalderen, ansætte flere sygeplejersker, styrke grænsekontrollen mod immigration og bygge seks atomkraftværker.
Han foreslår et forsvarsbudget på 50 milliarder euro i 2025, så det flugter med NATO’s krav om, at forsvarsudgifterne skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet inden 2025.
Marine Le Pen fra det højreradikale parti Rassemblement National gør sit tredje forsøg på at blive præsident efter at have nået anden runde i 2017, hvor hun blev besejret af Macron.
Ifølge hendes valgprogram vil hun gribe hårdere ind mod ulovlig indvandring, reservere sociale ydelser til franske statsborgere og fratage indvandrere deres statsborgerskab, hvis de har været arbejdsløse i over et år.
Det Oprørske Frankrig
Jean-Luc Melenchon fra venstrefløjspartiet La France Insoumise (Det Oprørske Frankrig red.) ligger på tredjepladsen i meningsmålingerne med 16 procent af stemmerne i første valgrunde og er erklæret venstreorienteret. Melenchon er tidligere medlem af det socialdemokratiske Socialistparti (PS) og var undervisningsminister i PS-regeringen fra 2000-2002.
Ifølge hans valgprogram vil han hæve mindstelønnen, “fryse” priserne på mad og brændstof, indføre minimumspension på 1000 euro og minimumsløn på 1400 euro i måneden, trække Frankrig ud af NATO og stoppe fremtidige frihandelsaftaler med EU.
Endelig vil han have en ny forfatning “skrevet af folket” og vil indkalde en grundlovgivende forsamling, sammensat af folk, der aldrig er blevet valgt før.
Melenchon forsøger at skaffe stemmer fra Le Pen og appellerer til de, der er skuffede over Macron, men som ikke hælder til det ydre højre og vil stemme på Le Pen.
Ifølge politolog Francois Gemenne fra det samfundsvidenskabelige institut “L’Institut d’études politiques de Paris” er der en lille chance for, at Melenchon kommer til anden runde.
– Det er stadig en mulighed, hvis alle venstreorienterede stemmer går til Melenchon, siger han til nyhedswebsiden TRT World.
Kommunist stiller op
Fabien Roussel er præsidentkandidat for Frankrigs Kommunistiske Parti (PCF). Han vil øge skatten på virksomhedsejere, nationalisere store banker og energigiganter, indføre mindsteløn på 1500 euro om måneden, sænke antallet af elever per klasse og sikre mindst 850 euro om måneden til studerende.
Endelig vil han indføre gratis offentlig transport i byerne og få bygget 200.000 nye almene boliger om året.
PCF fik 2.7 procent af stemmerne i 2017.
Fabien Roussel mener, at valget ikke bør stå mellem den nyliberale Macron og den fremmedfjendske Le Pen.
– Det, der interesserer mig, er at henvende mig til de to tredjedele af franskmændene, der ikke vil have denne duo, siger han i et interview med netavisen euactiv.com.
Fabien Roussel har sagt, at han opfordrer til at stemme på Melenchon, hvis denne går videre til anden valgrunde.
Øvrige kandidater
Eric Zemmour fra det højreradikale parti Reconquête vil udvise en million udlændinge, bygge en mur ved EU’s grænser, sænke den kriminelle lavalder til 16 år og bygge 10.000 fængselsceller.
Nathalie Arthaud fra det trotskistiske parti Lutte Ouvrière vil gøre en ende på banker, ekspropriere store formuer og sørge for, at arbejdere ikke betaler skat på brændstof.
Philippe Poutou fra et andet trotskistisk parti ved navn Nouveau Parti Anticapitaliste vil nationalisere sundhedsklinikker, ekspropriere store medicinalfirmaer og indføre en fire-dages arbejdsuge.
Anne Hidalgo fra det socialdemokratiske parti Parti Socialiste vil introducere en straf mod firmaer, der ikke betaler mænd og kvinder lige meget, og hæve minimumslønnen med 15 procent.
Yannick Jadot fra det grønne parti Europe Écologie Les Verts vil lukke atomkraftværker, installere solceller og forbyde flyrejser på ruter, der tager under fire timer med tog.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
