Læserbrev
Lørdag den 2. april demonstrerede flere hundrede mennesker imod den forskelsbehandling af forskellige grupper af flygninge, der finder sted i Danmark. Demonstrationen startede ved Christiansborg og gik derfra til Folkets Park på Nørrebro. Deltagerne bar sorte hjerter som et symbol på den sorte danske asylpolitik.
I spidsen for demonstrationen var beboere fra udrejsecentrene Sjælsmark, Kærshovedgård og Avnstrup. De bar et banner med teksten: “Human & solidarisk asylpolitik nu”. På udrejsecentrene bor afviste asylansøgere fra blandt andet Syrien, Irak, Iran og Afghanistan.
De oplever lige nu, at alle ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark, er sikret to års opholdstilladelse og dermed slipper for den langvarige individuelle proces, som alle andre asylansøgere skal igennem.
Ukrainske flygtninge har mulighed for at bo, hvor de vil, og kan med det samme tage arbejde eller uddanne sig, ligesom de har ret til sociale ydelser og lægehjælp. De rettigheder er sikret gennem den særlov, som et flertal i Folketinget har vedtaget.
Læs også
Indland
Ukrainerlov fremsættes mandag
Hård kritik: Særlov for ukrainske flygtninge er urimelig forskelsbehandling
– Vores budskab er ikke et nej til særloven. Det er, at særloven skal gælde for alle flygtninge, siger Fedaa Sultan fra Sit-in Bevægelsen, der kæmper for et humant asylsystem. Bevægelsen var sammen med Syrisk Forening arrangør af lørdagens demonstration.
– Alle flygtninge skal behandles humant. Vi er imod forskelsbehandling. Der skal ikke være A- og B-flygtninge i Danmark, tilføjer han.
Markant forskelsbehandling
I modsætning til de ukrainske flygtninge skal andre flygtninge som hovedregel bo på et asylcenter, mens deres sag behandles. Det tager typisk fra et halvt til et helt år. I den tid har asylansøgerne ikke ret til arbejde, uddannelse, sociale ydelser eller lægehjælp, og børnene må kun gå i skole på asylcentret. Ved sygdom kan der ydes behandling efter særlig tilladelse, hvis en udsættelse giver risiko for varige mén.
– Vi mener, at alle flygtninge skal have lov til at arbejde eller studere og være en del af samfundet, mens deres sag behandles. Det er en myte, at flygtninge fra ikke-vestlige lande ikke vil arbejde, understreger Fedaa Sultan.
Ifølge Amnesty International er særloven en nødvendighed, hvis de ukrainske flygtninge overhovedet skal kunne få asyl i Danmark.
– Helt generelt er grunden til, at der overhovedet er behov for en særlov i forhold til Ukraine, at det danske asylsystem i dag administreres så restriktivt og indskrænket, at fordrevne fra Ukraine formentlig slet ikke ville kvalificere sig til at få beskyttelse i Danmark, har chef for politik og samfund i Amnesty Internationals danske afdeling, Martin Lemberg Pedersen, tidligere udtalt til Arbejderen.
Syrere forsøges sendt hjem
En konsekvens af det restriktive asylsystem er, at mange af de syriske flygtninge sidste år fik indraget deres opholdstilladelse og besked om at forlade Danmark. Myndighederne vurderede, at Damaskus og omkringliggende områder nu var sikre nok til, at flygtningene kunne rejse hjem.
Det førte til demonstrationer i mange byer rundt omkring i landet og til en halvanden måned lang sit-in-protest foran Christiansborg. Sidstnævnte var arrangeret af Sit-in Bevægelsen, der også stod bag lørdagens protest.
Læs også
Indland
Flere ugers sit-in foran Christiansborg
Syriske flygtninge kæmper mod hjemsendelse: "Stop med at lege med vores liv"
Mange af de syriske flygtninge, der fik frataget opholdstilladelsen, turde ikke rejse hjem. En del af dem befinder sig i dag på nogle af landets udrejsecentre, hvis de ikke har valgt at gå under jorden.
Amnesty International dokumenterede i en rapport sidste efterår, hvordan den syriske efterretningstjeneste udsætter hjemvendte syriske flygtninge for tortur, voldtægter og kidnapninger – også i Damaskusområdet. På den baggrund advarede Amnesty regeringen om at inddrage syriske flygtninges opholdstilladelse.
Alligevel arbejder myndighederne fortsat på at få mange syriske flygtninge sendt tilbage til hjemlandet.
Tvangsflytninger fra udrejsecenter
Nogle af de syriske flygtninge, der står til udvisning, bor på udrejsecenter Sjælsmark sammen med andre afviste asylansøgere. De oplever lige nu, at en del af dem bliver tvangsflyttet til andre centre for at give plads til de 300-400 ukrainske flygtninge, der skal bo på Sjælsmark. Omkring 50 beboere er blevet tvangsflyttet, oplyser Fedaa Sultan.
Inden ukrainerne flytter ind, bliver centret renoveret. Det er med til at øge oplevelsen hos de nuværende beboere af forskelsbehandling.
– Beboerne fra Sjælsmark bliver med megakort varsel revet fra deres i forvejen midlertidige “hjem” og sociale relationer og flyttet til andre lejre med notorisk dårligere forhold som for eksempel Kærshovedgård, der er et gammelt fængsel med syv kilometer til nærmeste offentlige transport, forklarer Fedaa Sultan.
Tvangsudvist kvinde med to børn
I demonstrationen lørdag deltog også manden til den kurdisk-iranske kvinde, der i sidste uge blev tvangsudvist af Danmark sammen med sine to ældste børn. Selvom Danmark ikke har en udvisningsaftale med Iran, blev kvinden forsøgt udvist dertil. Kvindens tredje barn, der er knap to år, blev efterladt på Avnstrup udrejsecenter sammen med sin far.
En video af den voldsomme tvangsudvisning har skabt heftig debat på de sociale medier.
– Men den her slags tvangsudvisninger er normal praksis, der sker jævnligt. Her var andre beboere på udrejsecentret bare modige nok til at dokumentere, hvad der skete, og dele det, siger Fedaa Sultan.
Kvinden skadede under rejsen til Iran sig selv med en ituslået flaske. Skaderne var så store, at hun blev returneret til Danmark, hvor hun nu er indlagt. De to ældste børn er dybt rystede tilbage hos deres far i Avnstrup.
Den 31. marts var der demonstration foran Avnstrup i protest mod tvangsudvisningen af kvinden. Den var arrangeret af beboerne i samarbejde med Black Lives Matter Denmark, Folkebevægelsen for asylbørns fremtid og No Deportations DK.
Trampolinhuset, der hjælper flygtninge, oplyser, at de forsøger at finde juridisk hjælp til at appellere kvindens sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Derudover arbejder et juridisk team uafhængigt af Trampolinhuset på at få familiens asylsag genoptaget.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
