Læserbrev
Lobbyisme helt efter bogen.
Log ind for at svareEU’s militære udvikling og oprustning bliver især drevet af Europas største våbenfirmaer som Airbus, BAE Systems, Indre, Leonardo, MBDA og SAAB.
Med den ene hånd rådgiver våbenfirmaerne EU i forsvars- og sikkerhedsspørgsmål, og med den anden hånd modtager industrien milliarder af euro, som EU-politikerne afsætter til industrien for at sikre en selvstændig europæisk våbenindustri.
Det afslører det europæiske fredsnetværk European Network (ENAAT) – der består af 21 fredsgrupper rundt om i Europa – i rapporten Fanning the flames – How the European Union is fuelling a new arms race.
Som man spørger …
Den europæiske våbenindustri gør sin indflydelse gældende via den såkaldte “Group of Personalities“, der blev oprettet i 2015 af EU-kommissionen for at “rådgive” EU’s beslutningstagere om fremtidens sikkerheds- og forsvarspolitik.
Ni ud af gruppens 16 medlemmer repræsenterer store europæiske våbenfirmaer som Saab, Airbus, BAE Systems og Leonardo (tidligere Finmeccanica) samt våbenindustriens lobbyorganisation og forskningsinstitutioner, der udvikler våben.
– Våbenindustrien sidder altså tungt på den “rådgivningsgruppe”, der bliver inddraget tidligt i EU’s beslutningsproces og har indflydelse på udformningen af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik, fortæller Laëtitia Sédou fra ENAAT-fredsnetværket.
Samtidig nyder de store våbenfirmaer i Group of Personalities godt af milliarderne i EU’s Forsvarsfond.
Våbenfirmaerne bag Group of Personalities har foreløbig modtaget mindst 645 millioner kroner fra EU’s Forsvarsfond – det svarer til næsten én tredjedel af alle de midler, som fonden har uddelt.
Det er ikke alle fondens uddelinger af midler, der er offentliggjort – så de store våbenfirmaer kan have modtaget endnu flere penge fra EU’s Forsvarsfond.
Våbenindustrien sidder altså tungt på den “rådgivningsgruppe”, der bliver inddraget tidligt i EU’s beslutningsproces og har indflydelse på udformningen af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik.
Laëtitia Sédou, ENAAT-fredsnetværket
Selve EU-kommissionens forslag om at oprette en Forsvarsfond i EU er baseret på en rapport fra rådgivningsgruppen Group of Personalities. Ifølge ENAAT har EU-kommissionen i sit forslag om Forsvarsfonden endda kopieret hele afsnit fra rapporten fra våbenindustriens rådgivningsgruppe.
– Vi har altså en situation, hvor – groft sagt – direktørerne i våbenfirmaerne fortæller EU, hvordan pengene bør bruges – og herefter beslutter EU at sætte penge af til den selvsamme våbenindustri. Våbenindustrien tjener store penge på at skitsere en sikkerheds- og forsvarspolitik i EU, som de efterfølgende kan tjene penge på. Våbenindustrien er ikke kun passive aktører, der skriver høringssvar til EU’s forslag – industrien er særdeles aktiv i at drive EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik fremad. Der findes ikke kun tabere i krig. Der findes også vindere, og det er våbenindustrien, konstaterer Laëtitia Sédou.
EU’s Forsvarsfond har et budget på 60 milliarder kroner alene i perioden 2021-2027. De mange milliarder skattekroner skal gå til, at våbenindustrien i EU kan udvikle våben og militær teknologi som en del af oprustningen af EU og for at gøre EU mere uafhængig af våben og militærteknologi fra ikke-EU-lande.
Frygter våbenkapløb
Indtil 2017 finansierede EU ikke forskning og udvikling af våben.
“EU har forfulgt den militære vej, siden Lissabon-forfatningen trådte i kraft i 2009, der giver EU juridisk grundlag til at skabe en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Mindre end et årti senere oprettede EU et særligt budget til at tildele penge til militære projekter. Denne beslutning sætter EU på en dybt bekymrende vej, hvor internationale politiske og sociale problemer ikke længere kun skal mødes med dialog og diplomati, men også med truslen om militær”, skriver ENAAT blandt andet i sin rapport.
ENAAT-fredsnetværket frygter, at våbenfirmaerne og EU’s Forsvarsfond vil føre til mere oprustning rundt om i verden.
– EU hælder benzin på våbenkapløbet. Vi frygter, at EU’s Forsvarsfond vil føre til et øget våbenkapløb, fordi man afsætter så mange milliarder euro til våbenindustrien til at forske, udvikle og producere nye våben, fortæller Laëtitia Sédou fra ENAAT-fredsnetværket.
Hun fortsætter:
– EU har traditionelt set ikke været en militæralliance, men en politisk alliance, der har slået sig op på at være et fredens projekt baseret på menneskerettigheder og international retsorden. Men da Lissabon-forfatningen trådte i kraft i 2009, blev vejen banet mod udviklingen af en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU.
– Det har betydet, at EU i højere grad italesætter politiske og sociale problemer som sikkerhedsproblemer, og de løsninger, som EU ruller ud, er ofte militære. Samtidig prioriterer EU mere og mere udgifter til militæret og våbenindustrien. Derfor har vi undersøgt, hvad der driver den her udvikling.
EU-støtte til våbenfirmaer indblandet i menneskeretskrænkelser
Fredsnetværket ENAAT har gennemgået de syv største våbenfirmaer, der får støtte fra EU’s Forsvarsfond.
De syv største våbenfirmaer, der modtager støtte fra EU, er indblandet i kontroversiel våbeneksport til konfliktområder, til autoritære regimer og til lande, der systematisk krænker menneskerettighederne.
Fire europæiske våbenfirmaer – Airbus, Leonardo, Safran og Thales – er også indblandet i udvikling, produktion og vedligeholdelse af atomvåben. Våbenfirmaerne er eksempelvis aktive i at udvikle Frankrigs atomvåbenslagkraft til mindre og mere effektive atomvåben.
– Selvom EU ikke formelt støtter udvikling af atomvåben, så støtter man altså de firmaer, der udvikler atomvåben. Dermed er EU altså indirekte med til at finansiere atomvåben, fordi man støtter virksomheder, der er i fuld gang med at opbygge et atomvåbenarsenal, konstaterer Laëtitia Sédou fra ENAAT-fredsnetværket.
De europæiske våbenfirmaer tjener samtidig milliarder på at eksportere våben, militært udstyr og teknologier til regimer, der ligger i krig med deres egen befolkning eller med nabolande.
EU’s største våbenfirma – Leonardo – producerer kamphelikoptere, pansrede køretøjer, artillerisystemer, der bliver eksporteret til konfliktlande som Colombia, Israel, Bahrain, Tyrkiet, Saudi-Arabien og Filippinerne.
Våbenfirmaet Indra producerer kampsystemer og it- og kommunikationssystemer til lande som Tyrkiet og Colombia.
Thales producerer blandt andet droner, våbensystemer, rifler og pansrede køretøjer til lande som Saudi-Arabien og Tyrkiet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
