Analyse
Fire tyskere, der i 1970’erne og 1980’erne blev ramt af berufsverbot ved enten at blive fyret fra deres arbejde, forhindret i at tage uddannelse eller forhindret i at skaffe sig job, råber vagt i gevær. De har med rædsel konstateret, at den nye tyske regering i sit regeringsgrundlag på side 9 skriver, “at forfatningsfjender kan fjernes fra tjenesten hurtigere end tidligere.”
Det sker, 50 år efter at berufsverbot blev indført.
Berufsverbot betyder “ansættelsesforbud”. Loven banede vejen for et forbud mod at ansætte personer i offentlige stillinger, som myndighederne anså for at være fjendtlige overfor den tyske forfatning.
“Forfatningsfjender kan fjernes fra tjenesten hurtigere end tidligere.”
Regeringsgrundlaget 2021 for SPD, De Grønne og FDP
Loven om berufsverbot ramte ikke bare kommunister og andre venstreorienterede, men også studenterforeninger tæt på det socialdemokratiske parti SPD, sammenslutningen af veteraner fra nazitiden (VVN-BdA) samt fagforeningsfolk.
Medlemmer og sympatisører af højreorienterede partier og grupper blev derimod “tolereret” og fik “stort set aldrig” afvist deres ansøgninger på baggrund af deres politiske overbevisning, skriver hjemmesiden berufsverbote.de.
De nye generationer
Arbejderen har talt med Lothar Letsche, Uwe Koopmann, Irmgard Cipa og Lore Nareyek, som alle er forfærdede. De blev alle ramt af berufsverbot og frygter nu, at nye generationer står for skud, og at berufsverbot bliver genoplivet.
I regeringsgrundlaget, der blev vedtaget i slutningen af 2021, står der at: “Vi udvider sikkerhedsscreeningen af ansøgere og styrker derved sikkerhedsmyndighedernes modstandskraft mod antidemokratiske påvirkninger.”
Foto: Privat
– Dette fører os tilbage til stenalderen. De har intet lært. De har skåret de demokratiske rettigheder væk år efter år, mener Lothar Letsche, da vi ringer til ham for at få en reaktion på SPD, FDP og De Grønnes regeringsgrundlag.
Selv ville han i 1978 være lærer i delstaten Baden-Württemberg, men Letsche fik forbud mod at tage uddannelsen, da han var medlem af Tysklands Kommunistiske Parti (DKP). En dom fra Forvaltningsretten i Stuttgart forbød ham at undervise.
– Jeg havde aldrig gjort mig skyldig i noget, men jeg fik ikke engang lov til at arbejde på en skole. Det blev simpelthen hævdet, uden nogen dokumentation, at DKP-medlemmer – så som lærere – ville indoktrinere deres elever, siger han til Arbejderen.
Fordømt af FN’s arbejderorganisation
Lothar Letsche er i dag redaktør på hjemmesiden berufsverbote.de, der støtter ofrene for berufsverbot.
– Regeringen og tilhængerne af at holde øje med såkaldte forfatningsfjender ignorerer internationale love, for berufsverbot blev fordømt af FN’s internationale arbejderorganisation ILO allerede i 1987, oplyser Lothar Letsche.
- Den socialdemokratiske tyske regering under kansler Willy Brandt, vedtog den 28. januar 1972 berufsverbot, kaldet “Radikalenerlass“.
- Berufsverbot betyder “ansættelsesforbud”.
- Loven forbød ansættelse af personer i offentlige stillinger, som myndighederne anså for at være fjendtlig overfor den tyske forfatning.
- Personer, der “ikke tilbød garanti for til enhver tid at forsvare den frie og demokratiske grundorden” blev fjernet fra den offentlige service eller blev slet ikke ansat.
- Loven ramte kommunister og andre venstreorienterede samt studenter og fagforeningsaktivister.
- Medlemmer og sympatisører af højreorienterede partier og grupper blev ikke ramt af berufsverbot i 1970’erne.
- Omkring 3,5 millioner ansøgere til offentlige job blev screenet for deres politiske holdning i Tyskland mellem 1969 og 1977.
- Der var i alt 16.922.200 sager, hvor personer fik enten frakendt ret til at bestride et ønsket job eller stilling, fik disciplinære straffe eller afslag på ansøgninger.
- 265 blev direkte fyret på gråt papir.
Kilder: berufsverbote.de, Der Spiegel, dr.dk, leksikon.org
Han tilføjer, at EU desuden har en guide til såkaldt antidiskriminering, som også bliver brudt.
– Det er vigtigt, selv om jeg er imod EU. Tyskland ignorerer EU på dette punkt. Også højrefløjen, samlet omkring efterretningstjenesten Verfassungsschutz, ignorerer EU’s guide, siger tyskeren.
Socialdemokrater i ledtog med reaktionære
Det var den socialdemokratiske kansler Willy Brandt og forbundsstaternes indenrigsministre, der den 28. januar 1972 underskrev det såkaldte dekret om berufsverbot for 50 år siden.
Det var, ifølge det tyske dagblad junge Welt, ikke begyndelsen på berufsverbot, men nærmere “den logiske fortsættelse af jagten på den politiske venstrefløj i Vesttyskland”.
Ifølge avisen gik den “reaktionære højrefløj” i ledtog med det tyske socialdemokrati SPD allerede den 17. august 1956 og indførte forbud mod kommunistpartiet KPD.
“Imens genindtrådte nazister fra Hitlers rædselsregime i de første 20 år efter krigen i delstatsregeringer og på de højeste administrative embeder i staten”, skriver junge Welt.
I kølvandet på KPD-forbuddet blev 200.000 kommunister “undersøgt” af myndighederne og enten afskediget, fik disciplinærstraffe eller forbud mod at søge job og studier.
Nazister finder ly
Samtidig fandt tusinder af eks-nazistiske kadrer ly i Det Frie Demokratiske Parti (FDP), der er Tysklands liberale parti, tilføjer junge Welt.
Andre fandt ly i det konservative parti, Kristelige Demokratiske Union (CDU); blandt andre Kurt Georg Kiesinger, der mellem 1966–1969 blev Vesttysklands forbundskansler. Han ledte en såkaldt stor regeringskoalition mellem CDU og SPD.
Kurt Georg Kiesinger var medlem af Hitlers nazistiske parti NSDAP fra 1933-1945 og ansat som souschef i udenrigsministeriets propagandaafdeling.
“Forfatningsfjende”
Irmgard Cipa blev i 1970’erne ramt af berufsverbot og fyret.
Hun studerede på universitetet i Bonn fra 1971, hvor hun var med i studenterrådet, og i 1976 arbejdede hun som lærer.
Men ved en høring blev hun anklaget for at være forfatningsfjende og fyret. Hun var medlem af det marxistiske Studenterforbund Spartakus og havde været på to rejser til Østtyskland, DDR.
Derefter gik hun arbejdsløs i fem år, men fik endelig sin lærereksamen i 1980’erne.
– Vi er alle gamle nu, og nogle af de berørte er allerede døde, men vi arbejder stadig sammen for at håndhæve vores krav, fortæller hun Arbejderen.
De berørte er samlet omkring Den Nye Heinrich Heine-fond, som kan hjælpe ofre for berufsverbot, når de mangler penge, fortæller hun.
Håber demokratiske røster rejser sig
Irmgard Cipa er meget bekymret over, at den nye regerings politiske grundlag lover at fjerne “forfatningsfjender”.
– Selv om sætningen i dag vel nok først og fremmest er rettet imod de højreekstremes rettigheder, var loven om berufsverbot fra 1972 i praksis næsten udelukkende rettet mod venstrefløjen, siger hun til Arbejderen.
Hun mener egentlig, at den nye formulering burde betyde, at ekstremt højreorienterede kræfters forbindelser til efterretningstjenesten kommer i søgelyset.
Den tyske efterretningstjeneste er i de senere år afsløret i at have hemmelige bånd til den nazistiske terrorcelle NSU og den ekstreme højrefløj.
– Vores erfaringer som de, der er ramt af berufsverbot, gør, at vi frygter, at den uheldige praksis fra 1970’erne kan gentage sig, siger Irmgard Cipa.
– Jeg håber, at alle demokratiske røster i Tyskland og nabolandene rejser sig, som de gjorde i 1970’erne. Det er den eneste måde at forhindre et sådant projekt på, siger hun til Arbejderen.
Uwe var kommunist
Uwe Koopmann blev også ramt af berufsverbot i 1970’erne.
Foto: Bettina Ohnesorge
Han var medlem af det socialdemokratiske SPD indtil 1974, hvor han meldte sig ind i det tyske kommunistparti DKP, der var efterfølgeren til det forbudte KPD.
Den 1. august 1975 startede han praktikophold på læreruddannelserne i Hamborg og Bremen.
Han svor troskab til forfatningen, men måtte oplyse om eventuelle rejser til socialistiske lande.
Han blev tre dage før undervisningens start oplyst om, at han ikke kunne begynde at arbejde, fordi der var tvivl om hans “forfatningsmæssige integritet”.
Beskytter ikke mod nazister
Uwe Koopmann er rystet over det nye regeringsgrundlag.
– Det slører problemet. Beskyttelsen af demokratiet i forfatningen beskytter ikke mod nynazister. Og venstreorienterede bevægelser bliver fortsat overvåget og udspioneret, siger Uwe Koopmann til Arbejderen.
Han har en appel til demokratisk sindede i hele verden.
– Offentligheden skal vide, at Kontoret for Beskyttelse af Forfatningen stadig er blind på det højre øje. I sidste ende hjælper solidaritet fra alle demokrater – landsdækkende og internationalt. Det har vi oplevet mange gange, også støtte fra Danmark, siger Uwe Koopmann.
Ville være lærer
Lore Nareyek ville i 1970’erne være lærer og studerede på Freie Universität Berlin (FU). Hun blev medlem af det socialistiske enhedsparti (SEW) og studenterorganisationen ADS.
Foto: Privat
Men da hun skulle i praktik efter universitetseksaminerne – en overgangsfase inden skolestart – blev hun indkaldt af lærerseminariets ledelse til politisk afhøring af et panel.
– Jeg måtte ikke tage en tillidsmand med, blev bedt om at være stille, fik vist foldere jeg aldrig havde set, og jeg blev stillet politiske spørgsmål om proletariatets diktatur og DDR, siger Lore Nareyek til Arbejderen.
Da hun erklærede, at hun “stod ved forfatningen og ikke havde en plettet straffeattest”, sagde de, at “det var garanteret, at hun ikke ville kunne finde job efter læreruddannelsen, fordi hun var kommunist”.
Lore Nareyek fik alligevel sin læreruddannelse, men havde bagefter svært ved at få job i Berlin.
Venner, kolleger og politiske bevægelser reagerede mod berufsverbot – også internationalt.
– Vi organiserede underskriftsindsamlinger, arrangementer og demonstrationer, fortæller Lore Nareyek og tilføjer, at der opstod en meget bred solidaritetsbevægelse, selvom fyringerne næppe kunne forhindres.
Stigende højrevold
Lore Nareyek gyser, når hun læser den nye regerings politiske grundlag om kamp mod antidemokratiske kræfter.
– Den nuværende stigning i højrefløjsvold bliver brugt til at forny den gamle praksis med at forbyde folk at arbejde. Men det sker, samtidig med at højreekstremistiske politi- og efterretningsfolk dækker over folk, der begår højreorienteret vold, og måske selv medvirker til den, lyder det fra Lore Nareyek.
Lothar Letsche mener, at regeringen og højrefløjen i dag går sammen om at fjerne forfatningsfjender.
– De gør det for at intimidere unge. Jeg arbejder meget sammen med antifascistiske unge – der er imod nazister. Men de unge antifascister må nærmest gemme sig, da de er bange for angreb fra nazisternes side. De er også bange for efterretningstjenesten, siger Lothar Letsche til Arbejderen.
Han tilføjer, at formanden for det socialistiske ungdomsforbund SDAJ har været nødt til at skjule sit navn i en debat.
Lothar Letsche mener, at det er vigtigt at fortsætte kampen mod berufsverbot i dag.
– Vi må sammen fortsætte kampen for demokratiske rettigheder, for politiske rettigheder og mod at give politiet udvidede rettigheder, mener Lothar Letsche.
Demokratiske rettigheder udhules
Patrick Köbele, formand for det tyske kommunistparti DKP, fordømmer, at de demokratiske rettigheder bliver indskrænket i dag.
– Jeg ved ikke, om berufsverbot, som vi kender den fra 1970’erne og 1980’erne, er på vej tilbage. For dengang kom den tyske stat under internationalt pres, udtaler han til Arbejderen.
Foto: initiative-communiste.fr
– Samlet set ser jeg dog en tendens til at afvikle demokratiet og til militarisering over en bred front. Dét kalder vi “reaktionær omstrukturering af staten”, hvilket omfatter nye politilove og angreb på retten til at demonstrere, lyder det fra kommunisten.
“Marxister står svagt”
Patrick Köbele mener ikke, at den marxistiske venstrefløj i øjeblikket “udgør en akut trussel mod den herskende klasse”.
– På den anden side ved den herskende klasse, at den i sidste ende kan blive truet, hvis marxismens videnskabelige verdenssyn får tag i masserne.
– Derfor ønsker de at udnytte denne situation til at fjerne så meget som muligt marxisme og strukturer, der understøtter den, siger Patrick Köbele.
Han henviser til, at det marxistiske dagblad junge Welt bliver overvåget af efterretningstjenesten.
Desuden var hans eget parti sidste år udsat for et forsøg på at forbyde det at stille op til parlamentsvalg.
– Coronasituationen er blevet misbrugt flere gange til at angribe retten til at demonstrere, blandt andet i delstaten Nordrhein-Westfalen, hvor lovene vedrørende retten til at demonstrere bliver strammet, slutter Patrick Köbele.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
