Filmanmeldelse
“Denne kanal er ikke tilgængelig i dit land”.
Sådan lyder beskeden til EU-borgere, der via YouTube forsøger at få adgang til nyheder fra de russiske medier Russia Today (RT) og Sputnik.
Også Facebook og TikTok har lukket ned for de to russiske medier og deres datterselskaber.
Nedlukningen af russiske medier i EU kommer, efter at EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen på Twitter proklamerede, at borgere i EU ikke længere skal have adgang til nyheder fra russiske medier som Russia Today (RT) og Sputnik.
“Vi vil forbyde Kremls mediemaskine i EU. Statsejede Russia Today og Sputnik og deres datterselskaber skal ikke længere kunne sprede deres løgne, der retfærdiggøre Putins krig. Vi er i gang med at udvikle redskaber, der kan forbyde deres giftige og skadelige desinformation i Europa”, skrev formanden for EU-kommissionen blandt andet.
RT og Sputnik er medier ejet af den russiske stat. De udkommer på både web, Twitter, Facebook, TikTok og TV.
Kort efter EU’s udmelding bebudede Google i en besked på Twitter, at man lukker ned for Russia Todays og Sputniks udsendelser på YouTube.
Også Facebook blokerer Russia Today og Sputnik i Europa efter pres fra EU.
Brugere af TikTok i Europa kan fremover heller ikke se nyheder fra de russiske medier Russia Today og Sputnik News i deres newsfeeds.
“Vi har modtaget henvendelser fra en række regeringer og EU om at tage yderligere skridt i forhold til russiske statskontrollerede medier. I lyset af den exceptionelle situation vil vi begrænse adgangen til Russia Today og Sputnik på tværs af EU”, skriver Nick Clegg, der er vicepræsident for globale affærer hos Meta, der står bag Facebook, på Twitter.
“Vi skal ikke sanktionere viden”
Udmeldingen om at lukke ned for de russiske medier vækker bekymring hos Dansk Journalistforbund.
– Der er brug for at holde tungen lige i munden. Man forsøger, med god grund, at straffe Putin med økonomiske sanktioner og en række andre sanktioner. Men vi skal ikke sanktionere adgang til informationer og viden i krigen om sandheden, siger formand for Dansk Journalistforbund Tine Johansen til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Jeg bryder mig ikke om censur, og at man – i frihedens og ytringsfrihedens navn – lukker ned for medier. Vi skal ikke bruge de samme metoder, som vi kritiserer Putin for at benytte.
Læs også
Især i krig er det vigtigt at være kritisk, mener formanden for Dansk Journalistforbund:
– Censur er en farlig vej at gå. Hvem skal træffe beslutning om, hvilke medier der skal lukkes og ikke lukkes? Jeg har ikke lyst til at overlade til andre at beslutte, hvilke medier der er troværdige, og hvilke der er utroværdige, som jeg ikke må få adgang til. Borgerne skal selv kunne vurdere, hvilke medier de vil læse.
Vi skal ikke sanktionere adgang til informationer og viden i krigen om sandheden.
Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund
Formanden for Dansk Journalistforbund mener, at en løsning kan være at gøre som Twitter, der sætter et mærke på kilder, der ikke er officielle eller ikke er faktatjekkede.
– Det er med til at skærpe borgernes kritiske sans. Twitter gør det klart, hvem der er afsenderen, og så kan vi selv tage stilling til, hvilke medier vi vil orientere os i, siger Tine Johansen og fortsætter:
– Jeg håber på, at alle journalister, der dækker krigen i Ukraine, holder øje med de russiske medier. For her er vigtig viden at hente, hvad det er for en virkelighed, den russiske befolkning bliver præsenteret for. Og selvom både Russia Today og Sputnik er statsejede, så kan der sagtens være informationer og viden at hente, som man ikke kan finde andre steder.
– Journalistikkens fornemste opgave er at holde forskellige synspunkter op mod hinanden og præsentere dem for befolkningen, så vi kan tage stilling og blive klogere på, hvad der er op og ned. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at forstå både den russiske fortælling og den ukrainske fortælling om krigen.
Udmeldingen om at lukke ned for de russiske statsejede medier er truffet af EU-kommissionen.
– Det er en ærgerlig proces. Der har ikke været en folkelig debat, om vi skal afskæres adgang til informationer fra Russia Today og Sputnik. Det er ikke trygt, at en lille gruppe mennesker i EU-kommissionen kan beslutte, hvilket verdensbillede vi skal præsenteres for.
International kritik
Også Det Europæiske Journalistforbund (EFJ) tager afstand fra EU’s censur.
– Regulering af medier hører ikke under EU’s kompetencer. Von der Leyen har annonceret et skridt, som hun ikke kan gennemføre. EU har ikke ret til at tildele eller trække medielicenser tilbage. Det er udelukkende op til medlemslandene, siger generalsekretær i Det Europæiske Journalistforbund Ricardo Gutiérrez.
Han fortsætter:
– Lukning af medier er ikke den bedste måde at bekæmpe desinformation eller propaganda. Den slags censur har den modsatte effekt på borgere, der følger de forbudte medier. Det er altid bedre at imødegå desinformation fra propagandistiske eller påståede propagandistiske medier ved at afsløre deres faktuelle fejl eller ringe journalistik.
I stedet for censur opfordrer Det Europæiske Journalistforbund til at tage andre metoder i brug – som eksempelvis at styrke uafhængig journalistik og fremme de presseetiske regler og fremme udbuddet af medier og adgangen til medier.
Det Europæiske Journalistforbund minder om, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har slået fast, at staters forbud mod medier er en alvorlig handling, som skal baseres på en solid retslig grund og være baseret på objektivitet for at undgå vilkårlighed.
– Udfordringen for demokratier er at bekæmpe desinformation og samtidig bevare ytringsfriheden, siger Gutiérrez.
RT France skriver i en udtalelse, at “forbuddet ikke har et juridisk grundlag”, og at man vil tage “alle retsmidler i brug for at udfordre forbuddet”.
EU har i årevis bekæmpet russiske medier
Russiske medier har længe været en torn i øjet på EU.
EU oprettede i 2015 en særlig enhed – East StratCom Task Force – under EU’s Udenrigstjeneste med det formål at registrere medier og bloggere, der udøver “russisk misinformation”.
EU-enheden har fra start haft stor fokus på Ukraine og beskyldt russiske medier og bloggere for at bedrive “desinformation” og “propaganda”, fordi de har beskrevet kuppet i Ukraine i 2014 som et kup.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
