Ny protest foran Christiansborg
Jeg henviser til mine indlæg som en replik til Henning Hylledested kommentar om Enhedslisten og Benny Engelbrecht.
Log ind for at svareRiffelsyndikatet igen
Indtil nu har det været mest fremme, at Riffelsyndikatet under Anden Verdenskrig producerede våben til tyskerne. Nu har Berlingske med hjælp af forskere afsløret, at våbensalget fortsatte i stor stil i efterkrigstiden. Nu var kunden blot skiftet. CIA var den største aftager.
|
Berlingeren bragte forleden en afslørende artikel om Riffelsyndikatet i den periode, hvor selskabet var en del af A.P. Møller-koncernen.
Indtil nu har det været mest fremme, at Riffelsyndikatet under Anden Verdenskrig producerede våben til tyskerne. Og det var ikke bare noget, de var presset til på grund af besættelsen af Danmark. De tog selv initiativer til at øge salget, herunder forslag om forbedrede våben de gerne ville sælge.
Det, som Berlingske med hjælp af forskere nu afslører, er, at våbensalget fortsatte i stor stil i efterkrigstiden. Nu var kunden blot skiftet. CIA var den største aftager, ikke fordi USA ikke selv havde våben nok. Det, CIA havde brug for, var våben, de kunne levere til grupper, som de i hemmelighed støttede, og hvor afsenderen af våbnene ikke skulle kunne spores tilbage til USA.
Riffelsyndikatet solgte en stor mængde våben til Indonesien, hvor der var borgerkrig … mellem 500.000 og én million døde, primært kommunister.
At CIA var hovedkunde, viser dokumenter fra Riffelsyndikatet, der i årevis har været skjult på et loft. Sådan var det også med afsløringerne af våbensalget under krigen. De blev først gravet frem via journalisters gravearbejde, der blandt andet fik adgang til ellers ukendte dokumenter – heriblandt nogle, der var gemt af frihedskæmpere.
Artiklerne i Berlingeren dengang viste blandt andet, at Riffelsyndikatet blev idømt en bøde for værnemageri, men ellers, som så mange virksomheder dengang, slap for videre tiltale, selv om selskabets aktiviteter blev omtalt som landsforræderi.
Gemte dokumenter
I de nye dokumenter ses, at CIA var en af selskabets største kunder. Hvor våbnene, CIA købte, blev sendt hen, fremgår ikke af papirerne, der er fundet frem. Men det fremgår, at CIA købte 100.000 maskinpistoler til en pris i nutidskroner på 462 millioner kroner. Vi ved, at CIA i disse år støttede grupper i Cuba og en række lande i Mellem- og Sydamerika med det mål at vælte regeringer eller støtte regeringers undertrykkelse af opposition. For at gavne amerikanske interesser uden at støtten kunne spores til USA.
Det fremgår dog af papirerne, at Riffelsyndikatet solgte en stor mængde våben til Indonesien, hvor der var borgerkrig. Riffelsyndikatet solgte blandt andet maskinpistoler for 471 millioner kroner i nutidsværdi. De blev brugt af præsident Sukarno, der ville nedkæmpe oppositionen mod ham. Det førte til et enormt folkemord med mellem 500.000 og én million døde, primært kommunister.
At disse våbensalg var til enorm skade ude i verden, er indlysende, men de lunede godt i selskabets kasse. Og uden at vide, hvem der har sørget for, at dokumenterne var gemt væk, kan man roligt gå ud fra, at nogen ikke har været interesseret i, at de kom frem i lyset.
Dansk erhvervsliv under krigen
Artiklerne i Berlingeren giver anledning til at repetere en lille historie. På et tidspunkt blev A.P. Møllers daværende chef, Mærsk McKinney Møller, rasende på mig, fordi jeg til en avis havde sagt noget kritisk om selskabets optræden under besættelsen. På en generalforsamling, hvor jeg intet havde sagt om historiske sager, kom han med et ætsende angreb på min person på et tidspunkt, hvor talerlisten var lukket. Dette usædvanlige angreb fik journalister til at undre sig. Hvad havde ophidset ham? De begyndte at trevle historien om Riffelsyndikatet op. Det blev til en stribe artikler og siden en bog.
Mærsk McKinney Møller, der via A. P. Møller – Mærsk var storaktionær i Berlingeren, havde i flere omgange prøvet at stoppe, at artiklerne blev bragt. Da det ikke lykkedes, blev den daværende chefredaktør, Peter Wivel, fyret, fordi han havde nægtet at stoppe journalisterne. I øvrigt den anden fyring af en chefredaktør på Berlingeren, fordi Mærsk McKinney Møller ikke var tilfreds med den politiske styring. Så meget for hans holdning til pressefrihed.
Efterfølgende blev avisen sat til salg, først A.P. Møllers aktier, siden aktier fra Carlsberg og Den Danske Bank og dermed aktiemajoriteten. Den nye ejer blev norsk. Et godt eksempel på pengenes magt og vilje til at bruge den.
I slipstrømmen af denne sag fik Enhedslisten en bevilling til uafhængig forskning i dansk erhvervsliv under krigen. Det er der kommet en stribe bøger ud af. Berlingerens artikler kan ses som en opfølgning på det arbejde, som en stribe forskere har stået for om dette ellers underbelyste emne.
12. februar 2022 | 06:16
