Læserbrev
Under USA’s vejledning blev generalissimo Chiang Kai-sheks regime indsat i Taiwan i 1945: Han havde allerede forinden været støttet af USA i 1920’erne og efterfølgende af Hitlers Nazityskland. Taiwan anvendes som led i indsatser mod Folkerepublikken Kina, og tendensen er på ny intensiveret under præsidenterne Obama og Trump. Den nuværende amerikanske præsident Biden leger endda med tanken om en mulig krig med hjælp fra Taiwan.
Med Kinas økonomiske og teknologiske opsving – både internt og globalt som verdens største handelspartner – og med nedgangen i superprofitter for amerikanske virksomheder, ændrede især præsident Obama politik.
I slutningen af det 19. århundrede blev Kina både underlagt og udnyttet af samtlige kolonimagter – især af Storbritannien med assistance fra det annekterede territorium Hongkong (britisk kronkoloni siden 1843), men også af Rusland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien, Portugal og til sidst også af de nytilkomne kolonimagter USA, Japan og Tyskland. I en fælles militæroffensiv bombede de hovedstaden Beijing, hvorefter de opførte ambassader i byen og overtog kommandoen over den kinesiske skinregering.
Kolonimagterne plyndrede enorme rigdomme med deres handelsselskaber, banker, miner og virksomheder, og de knuste alle opstande (med “Bokseroprøret” som det mest berømte eksempel), ødelagde retsstat, civilsamfund, lov og orden, regering og naturmiljø. Imens var der en lille kinesisk elite, der nød gavn af en delvis modernisering og industrialisering langs landets vestlige linjer. Landet blev kastet ud i dyb fattigdom, kaos og depression (med britiske virksomheders massesalg af opium fra Hongkong). I samarbejde med kolonimagterne udnyttede lokale krigsherrer den manglende stabilitet i landet. Millioner af mennesker sultede, blev handlingslammede eller slået ihjel for at gøre modstand eller forsøge oprør.
Den borgerlige revolution: Sun Yat-sen 1912
De borgerlig-radikale revolutionære under Sun Yat-sen og Kuomintang-partiet fordrev i 1912 den kinesiske samarbejdsregering og erklærede etableringen af Republikken Kina. Sun Yat-sen blev også støttet af Sovjetunionen, Komintern og Kinas Kommunistiske Parti, grundlagt i 1921.
Omvendt tillod de sejrende kolonimagter fra Første Verdenskrig i Versaillestraktaten, under ledelse af den amerikanske præsident Woodrow Wilson (1919), at Japan fortsat bevarede magten over den kinesiske ø Taiwan, annekteret i 1895, og de overførte endda magten over den tidligere tyske koloni Qingdao til Japans accelererende imperiemagt. Englands annektering af Hongkong fortsatte, og Portugals annektering af Macao ligeså.
Især USA vedblev med at behandle Kina som et af deres indflydelsesområder: Standard Oil overtog oile- og gasindustrien, Rockefeller Foundation finansierede den medicinske afdeling på Beijing Universitet, og de overdådigt finansierede missionsorganisationer Young Men’s Christian Association (YMCA) og Young Women’s Christian Association (YWCA) grundlagde skoler og kostskoler i mange byer.
USA og Hitler støtter diktator Chiang Kai-shek
Efter Sun Yat-sens død i 1925 overtog den gamle feudale og amerikansk/britisk-orienterede elite kontrollen i Kina. De satte deres lid til general Chiang Kai-shek som ny diktatorisk leder af Republikken Kina. Han fungerede som både overhoved for militæret og regeringsleder på samme tid. Han modtog store summer penge i støtte fra USA, både til sit militær og til sin private livsstil, som blandt andet inkluderede et stort hof.
Nazityskland så også en fælle i Chiang: Hitler Jugend organiserede teltlejre i Kina. Hitler sendte Wehrmacht-generalerne Hans von Seeckt og Alexander von Falkenhausen som militær- og industrirådgivere. Og de tyske virksomheder IG Farben, Junkers, Heinkel, Rheinmetall, Messerschmitt, Krupp og Otto Wolff leverede våben og materiel til Chiangs hær. Støtten fra Tyskland løb dog tør fra 1938, efter at Japan invaderede Kina, og Hitler indgik alliance med det japanske imperium som den usammenligneligt større og mere betydningsfulde magt.
Han er en djævel, men han er vores djævel
Men USA støttede fortsat Chiang. Under verdenskrigen var der omkring 1000 amerikanske militærrådgivere i Chiangs hær: Den skulle bekæmpe den japanske besættelseshær, men efterhånden blev de dog mere og mere optagede af at kæmpe imod Mao Tse Tungs røde hær. Den katolske kirke blandede sig også i konflikten, fordi USA-favoritten ligesom Hitler viste sig som en militær muskel overfor “kommunistfaren”. I 1942 opnåede Chiangs diktatur diplomatisk anerkendelse af Vatikanet (hvilket fortsat er gældende den dag i dag). Og i 1943 blev Chiang inviteret til Kairo af den amerikanske præsident Roosevelt og den britiske premierminister Churchill.
Ligesom USA – især den amerikanske våben-, olie- og bilindustri samt Wall Street-banker – støttede Vatikanet og de nationale katolske kirker på daværende tidspunkt antikommunistiske katolske diktatorer og kupmagere overalt, herunder Mussolini i Italien, general Franco i Spanien og Salazar i Portugal. Kort efter at Hitler kom til magten i 1933, havde Vatikanet allerede indgået konkordat med ham. Chiang behøvede på sin side ikke engang at være katolik; han var konverteret til metodisme som en gestus over for USA, men dette lod ikke til at genere Vatikanet spor.
Chiang Kai-shek fik arbejder- og bondeoprør skudt ned. Amerikanske militærrådgivere fandt forståeligt nok på at kalde ham “Cash My Check” – “fyr hele arsenalet af” (red.) – som hentydning til lyden af hans navn. USA’s præsident Roosevelt støttede det korrupte system i glimrende overensstemmelse med USA’s udenrigsministeriums længe efterprøvede motto: “Han er en djævel, men han er vores djævel”.
1945 smugler USA Chiang-regimet ind i Taiwan
Efter krigen overtog USA magten over Taiwan, der indtil da havde været annekteret af Japan, og styret blev overdraget til Chiang som leder for Republikken Kina, der blev erklæret fortsat eksisterende. Det amerikanske militær smuglede omkring 600.000 soldater og officerer til øen fra Generalissimus’ demoraliserede hær, der med tiltagende hast tabte kampen mod Mao Tse Tungs millionstærke hær.
Fra øen videreførte Chiang og Kuomintang-partiet formelt Republikken Kina. Med sig havde han taget den administrative elite og guldbeholdningerne fra det, der var tilbage af staten. I selskab med USA håbede de på en hurtig omstyrtning af Folkerepublikken, som var blevet grundlagt under ledelse af Mao Tse Tung i 1949.
Massakre mod lokalbefolkningen
Det amerikanske militær trænede Chiangs soldater som terrorister i USA. De blev derefter udsendt fra Taiwan samt fra Hongkong og kastet med faldskærm ind over det kinesiske fastland med henblik på, at de skulle organisere opstande.
Mere end et dusin oprindelige folkeslag samt størstedelen af øens lokale blev holdt i skak, præcis som det havde været tilfældet under det japanske koloniregime, og fik kun underordnede stillinger. Lokale opstande blev slået ned med blodig vold af Chiangs næstkommanderende under påskud af “kommunistfaren”, som USA på daværende tidspunkt iscenesatte rundt omkring i Europa og Asien. Den 28. februar 1947 begik regimet massakre mod en folkeopstand – mindst 28.000 lokale blev myrdet.
Kontrarevolutionen, som man havde forsøgt at indsætte på fastlandet, slog fejl. Øens befolkning måtte holdes nede. Derfor udstedtes i 1948, med godkendelse fra USA, dekretet “midlertidige forskrifter for perioden med national mobilisering for at undertrykke det kommunistiske oprør”. Dette nøddekret, som tildelte enerådig autoritet til præsidenten og forbud mod nye medier, foreninger og partier, var derefter gældende “midlertidigt” i fire årtier, frem til 1988.
Taiwan: et usynkeligt amerikansk hangarskib
USA praktiserede, hvad de senere kaldte “nation building” (nationsbygning): De håndhævede, at det separate territorium Taiwan repræsenterede hele Kina i FN. Øen blev desuden hjulpet frem industrielt: Alt imens “CoCom-listen” (Coordinating Committee on Multilateral Export Control), der blev udarbejdet af USA i 1949, udelukkede Folkerepublikken Kina fra forsyning af vigtige teknologiske produkter, blev Taiwan overøst med disse. Alle NATO-medlemmer var nødt til at respektere denne ordning, herunder også Japan, Australien og endda det “neutrale” Schweiz. (CoCom blev først opløst i 1994).
Præcis som i Forbundsrepublikken Tyskland, der i samme periode var okkuperet af USA, var produktionen i Taiwan destineret til USA’s krig i Korea. Den amerikanske hær såvel som militæret i den vesttyske Forbundsrepublik trænede taiwanske soldater.
- Taiwan er en ø på 35.883 km² (Danmark 43.094 km²), som ligger ud for den sydøstlige kyst af det kinesiske fastland.
- Øen er 394 km lang og 144 km på det bredeste. Den adskilles fra fastlandet med det omtrent 180 km brede Taiwanstræde.
- Befolkningen er på over 23 millioner.
- Officielt sprog er mandarinkinesisk, men mange taler også taiwansk.
Øen, der har småøerne Quemoy og Matsu beliggende ud for sin kyst, udvikledes til et usænkeligt amerikansk hangarskib. I årtierne, der fulgte, førte underleverandørordrer, der oprindeligt var tiltænkt amerikanske virksomheder, til oprettelsen af Foxconn, verdens største arrangører af lavtlønsarbejde i fabrikshaller (de største kunder aktuelt er Hewlett Packard, Apple, Microsoft, Sony og Nintendo), og til Taiwan Semiconductor Manufacturing Corporation (TSMC), en af verdens største producenter af mikrochips.
I kontrast hertil nægtede USA at indlemme Folkerepublikken Kina i Verdenshandelsorganisationen (WTO) helt frem til 2001 (1).
Folkerepublikken erstatter Taiwan i FN
Først i 1971 og med støtte fra dusinvis af udviklingslande og den Alliancefri Bevægelse opnåede Folkerepublikken Kina anerkendelse i FN (FN-resolution 2758, 25. oktober 1971). USA gav dermed også diplomatisk anerkendelse til Folkerepublikken Kina.
Taiwan vedblev, med sine 23 millioner indbyggere, at modtage særlig støtte fra USA. Den militære støtte blev dog skaleret ned, i hvert fald frem til begyndelsen af det nye årtusinde. Årsagen: De største amerikanske virksomheder kunne flytte mest muligt af deres leverandørproduktion til Folkerepublikken, hvilket var ekstremt profitabelt, fordi Folkerepublikken på daværende tidspunkt var en absolut lavtlønsstat, endnu kun i begyndelsen af sin industrialisering. Lavtlønsøkonomien var ofte organiseret med Foxconns hjælp: Og overskuddet for amerikanske og andre vestlige selskaber eksploderede.
Lavtlønsvirksomheden Foxconn flygter til USA og EU
Men dette ændrede sig langsomt. I Folkerepublikken, i modsætning til andre vestligt dominerede udviklingslande som eksempelvis Indien, blev de almindelige procedurer, som er forbundet med import af vestlige virksomheder og kontrakter, ændret: Lønindkomsterne i Folkerepublikken steg gentagne gange over flere årtier, og antallet af indbyggere med social sikring er stigende. Den kinesiske mindsteløn overstiger nu mindstelønnen i adskillige EU-lande (og i hvert fald USA), især når der tages højde for leveomkostninger (2).
Den forhenværende største lavtlønsvirksomhed i Kina, den taiwanesiske virksomhed Foxconn, er derfor gradvist begyndt at tage sin afsked med Folkerepublikken. I stedet flyttede Foxconn i 2016 til EU-medlemslandet Tjekkiet med to fabrikker, hvor de udnytter de lave EU-standarder og svage fagbevægelser, desuden med henblik på derfra at kunne udvikle lavtlønsarbejdspladser i Mellemøsten og Afrika.
Med støtte fra den amerikanske præsident Trump opførte Foxconn i begyndelsen af 2019 sit første datterselskab i USA: Staten Wisconsin erklærede sig i 2015 som “right-to-work”-stat. Det indebærer: At her diskrimineres endnu mere imod fagbevægelserne, end det allerede er tilfældet inden for systemet af svage føderale love, lønningerne er lave i det tyndt befolkede område, og nye etableringer af virksomheder er stærkt subsidierede af centrale og individuelle stater. Aktuelt er Foxconn også i Taiwan i gang med at starte virksomheder, der leverer elbiler. Den kilde til superprofit, som Folkerepublikken Kina i årtier udgjorde, er ved at tørre ud.
Skærpelse af Taiwans militære oprustning
I 1988 ophævede etpartidiktaturet den nødforfatning, der havde gjort sig gældende i Taiwan i fire årtier, og tillod parlamentariske valg, gav sig selv en demokratisk fremtoning, vedblev med at modtage økonomisk støtte fra USA og støtte i de amerikanske medier, men måtte og kunne dog købe højkvalitetsvåben andre steder. Dette var ikke noget problem: Den franske våbenproducent Dassault leverede Mirage-kampjetfly.
Med Folkerepublikkens uventede økonomiske og teknologiske opsving – både internt og globalt som verdens største handelspartner og via den nye silkevej – og med nedgangen i superprofitter for amerikanske virksomheder, ændrede især præsident Obama politik: “Pivot mod Asien”, lød den nye retningslinje – vend dig mod Asien! USA ægger deres allierede, Australien og Japan, til at fremprovokere konflikter med Folkerepublikken. I 2021 indgik USA desuden aftale om en yderligere militæralliance (AUKUS) med henblik på at kunne agere med større præcision imod sin nye sekulære fjende.
Med tankvogne fra Abrams, Stinger-luftværnsmissiler, krigsskibe udstyret med guidede missiler og F-16-jagerfly fremstillet af de amerikanske selskaber General Dynamics, Raytheon og Lockheed, ligger det lillebitte Taiwan nummer fem på listen over amerikansk våbeneksport siden 2020, kun overgået af Israel, Egypten, Saudi-Arabien og Australien.
EU medvirker i spillet
Biden-administrationen krydrer militær oprustning med diplomatiske kampagner. Antony Blinken vil “opgradere” Taiwan i FN. USA’s mest underdanige vasal i EU, det lille fattige, men samtidig stærkt digitaliserede land Litauen med sine tre millioner indbyggere, var de første til at tage fordringen op og indvie “det taiwanske repræsentationskontor” i hovedstaden Vilnius den 18. november 2021 – det første af sin slags. Hidtil er Taiwans repræsentationer i udlandet blevet kaldt “Taipei repræsentation” (Taipei = hovedstaden i Taiwan) på grund af manglende diplomatisk anerkendelse.
EU-kommissionen og EU-parlamentet gjorde intet for at gribe ind overfor medlemslandet Litauens brud på international lov eller endda påtale det. Tværtimod besluttede et stort flertal i Parlamentet at gennemføre EU’s første bilaterale investeringsaftale med Taiwan samt at styrke EU-kontoret i Taiwan. I starten af november 2021 understregede en parlamentarisk delegation EU’s solidaritet med Taiwan overfor truslen fra Folkerepublikken Kina, og de lovpriste den taiwanske regerings eksemplariske samarbejde med Facebook i indsatsen for at bekæmpe misinformationskampagner (3).
USA: Atomangreb er en mulighed
Siden Obama har USA igen officielt forberedt sig på muligheden for et atomangreb. Den “eneste supermagt” er fortsat verdens største militærapparat, til lands, til vands og i luften og i hundredvis af territorier over hele kloden – mange af dem ulovligt annekteret, som det for eksempel er tilfældet i Guantánamo, Guam og Kosovo – og dette for at kunne opretholde den helt særlige rolle som de i modstrid med international lov har indtaget, og som de fastholder.
Ved slutningen af Anden Verdenskrig smed USA en atombombe over hver af byerne Hiroshima og Nagasaki i det allerede besejrede Japan, en krænkelse af menneskerettighederne og af international lovgivning som de til dato aldrig har udtrykt anger eller ydet nogen kompensation for. Inden for samme logik, hvor meget mere oplagt ville et atomangreb mod Kina så ikke være i dag? Dette ville dog være yderst farligt for USA i lyset af Folkerepublikkens overlegne modangrebsevne.
USA intensiverer derfor sine politiske og mediebaserede destabiliseringskampagner. De instrumentaliserer koloniale og prædemokratiske levn som i tilfældene med Hongkong, Tibet (religiøs feudalisme) og Xinijang (muslimsk separatistbevægelse), og Taiwan bliver i tiltagende grad draget ind som antændelsessted.
End ikke dette er dog tilstrækkeligt for de gale krigsophidsere: I oktober 2021 annoncerede efterretningstjenesten CIA, at der skulle skabes en kæmpestor ny uafhængig afdeling – China Mission Center. Denne afdeling skal modvirke “den største geostrategiske trussel mod USA i det 21. århundrede”, Folkerepublikken Kina. Spionage og kontraspionage, terrorisme og kontraterrorisme er alt sammen en del af programmet. Men også presserende nye globale konfliktsfærer som klimaforandringer, teknologi og global sundhed tages i brug, inklusive sundhedspolitik og pandemier (4).
Det har aldrig været vigtigere, at EU, Europa i helhed og “resten af verden” endeligt bryder fri fra denne yderst farlige politik fra USA som “den eneste verdensmagt”, der ser ud til at være truet, og som er i modstrid med menneskerettigheder og international lov.
Denne artikel blev bragt den 28. november 2021 i Strategic Culture Foundation. Artiklen er oversat af Karoline Enevold og har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 1, 2022.
Noter
- For geostrategisk kontekst, se: Werner Rügemer: The Capitalists of the 21st Century. An Easy-to-Understand Outline on the Rise of the New Financial Players, tredition 2020, p. 206 following.
- For arbejdsuretfærdigheder organiseret inden for EU, se: Werner Rügemer: Imperium EU – Labor injustice, crisis, new resistances. tredition 2021.
- European Parliament ends visit to Taiwan, press release 5th of november, 2021 (4) CIA Reorganization to Place New Focus on China, New York Times 7th of October, 2021; CIA Zeros In on Beijing by Creating China-Focused Mission Center, Bloomberg 7th of October, 2021.
- CIA Reorganization to Place New Focus on China, New York Times 7th of October, 2021; CIA Zeros In on Beijing by Creating China-Focused Mission Center, Bloomberg 7th of October, 2021.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
