I morgen lørdag er det præcis 75 år siden, at det marxistiske dagblad junge Welt kom på gaden første gang i det østlige Tyskland, to år før oprettelsen af Østtyskland, DDR.
Men det er ikke alder og sløvsind, der tynger avisen, der i dag er dagblad med et oplag på 19.800.
Regeringen mener, at den marxistiske tanke er kriminel.
Stefan Huth, chefredaktør junge Welt
At gå aktivt i offensiven kendetegner i den grad avisen og dens chefredaktør Stefan Huth, der har givet sig tid til et interview med Arbejderen over telefonen fra Torstrasse 6 i det østlige Berlin.
Stefan Huth og junge Welt har senest lagt sag an mod den tyske regering for at billige, at den tyske efterretningstjeneste, Verfassungsschutz, overvåger avisen og kalder den “et af de vigtigste trykte medier inden for venstreekstremismen i Tyskland”.
Vil kriminalisere avis
Stefan Huth slår fast, at avisen er marxistisk og en del af arbejderbevægelsen.
– De prøver at kriminalisere den marxistiske tanke og folk, der arbejder politisk ud fra, at der er klasser i dette samfund, siger Stefan Huth til Arbejderen.
Hvert år bliver junge Welt omtalt i Verfassungsschutz’ rapport. Også for 2020 på side 175. Jo, avisen bliver overvåget, og politifolk rapporterer om redaktionens medlemmer og deres gang i lokalerne på redaktionen i Torstrasse.
Den daværende koalitionsregering bestående af det konservative CDU og det socialdemokratiske SPD har helt åbenlyst forsvaret efterretningstjenestens overvågning af junge Welt. I maj sidste år fik parlamentarikeren Ulla Jelpke fra det socialistiske parti Die Linke bastant svar fra regeringen. Hun ville gerne vide, hvorfor avisen bliver overvåget.
Svaret kom fra Günter Krings, daværende konservativ statssekretær fra CDU og formand for det tyske parlament, Bundestag.
“Revolutionære marxistiske overbevisninger er baseret på forskellige aspekter, der strider mod de grundlæggende principper for den frie demokratiske grundorden. For eksempel strider opdelingen af et samfund efter karakteristikken ved produktionsorienteret klassemedlemskab mod garantien for menneskelig værdighed”, svarede han.
Krings begrundede desuden overvågningen af avisen med, at den hvert år arrangerer den internationale Rosa Luxemburg-konference, “hvor overvejende venstreorienterede ekstremister fra Tyskland og udlandet deltager”.
Den 12. februar 1947 udkom junge Welt som en antifascistisk ungdomsavis.
Krings betegnede også avisen som “venstreekstremistisk”, og formålet med overvågningen og rapporteringen er “at informere offentligheden om forfatningsfjendtlige bestræbelser for at fratage dem yderligere yngleplads”.
Netop de sidste ord får Stefan Huth ekstra op på mærkerne.
– Deres mål er at skade os økonomisk ved at dræne vores grundlag. I deres øjne er vi en ond gevækst, lyder det fra Stefan Huth.
Avisen har igangsat en kampagne mod overvågningen og regeringens støtte dertil med hashtagget #keinmarxistillegal. Ordspillet betyder, “ingen marxist er illegal”.
International støtte
Chefredaktøren, der har arbejdet i 18 år på junge Welt og tidligere beskæftigede sig som lærer i det vestlige Tyskland, opfordrer til international solidaritet med avisen.
– Vi arbejder på højtryk med denne vigtige sag. Vi kræver, at regeringen stopper efterretningstjenestens overvågning af os og denne uhørte måde at stemple os som ekstremister, siger han.
Stefan Huth siger, at sagen allerede ser ud til at blive meget dyr.
– Det koster tusinder af euro, så vi prøver at samle international støtte. Regeringen siger, at den marxistiske tanke er kriminel. Dét burde ikke blot alarmere venstrefløjen og progressive her i landet, men også i Europa, siger chefredaktøren, som “håber på en eller anden form for støtte”.
75 års kamp
Stefan Huth er ikke blot stolt af avisens evne til at gå i offensiven, men også den 75-årige turbulente historie, der begyndte i Berlin i 1947.
Den 12. februar netop dette år udkom det første nummer af junge Welt som en antifascistisk “ungdomsavis” i den sovjetbesatte del af Tyskland.
Da Østtyskland (DDR) blev stiftet som stat to år senere, blev avisen “centralorgan” for den socialistiske ungdomsbevægelse Freie Deutsche Jugend (FDJ).
– Den første udgave af junge Welt havde stort J i stedet for det lille j, vi har. Og det var i starten et ugeblad, der især fokuserede på de unge, fortæller Stefan Huth.
Junge Welt fik op gennem 1950’erne og 1960’erne et oplag på ikke mindre end 1,3 millioner. Avisen blev kendt for sine sportsreportager.
– Efter at Muren mellem øst og Vest faldt i 1989-90, annekterede Vesttyskland hele DDR. Det blev også en turbulent tid for avisen. Mange vesttyske firmaer forsøgte at få fingrene i junge Welt med de mange abonnenter med det formål at presse bladet som en citron for at få penge ud af det.
junge Welt
- Er et tysk, uafhængigt, marxistisk dagblad.
- Blev grundlagt i den sovjetiske del af Berlin i 1947.
- Blev senere den officielle avis for det kommunistiske ungdomsforbund Frei Deutsche Jugend.
- Var med et oplag på omkring 1,4 millioner den største avis i DDR.
- Blev relanceret i 1994 som Tysklands mest venstreorienterede avis efter Murens fald.
- Er i dag et kooperativ bestående af over 2000 medlemmer.
- Mener fortsat, at der er behov for en antikapitalistisk og internationalistisk venstrefløj, hvis mål er et socialistisk samfund.
- Har et oplag på 19.800 eksemplarer (26.000 om lørdagen).
I 1992-93 tog en række personer på venstrefløjen i det vestlige Tyskland initiativ til at redde avisen.
– Der kom i den forbindelse en strøm af nye journalistiske ideer, og junge Welt fortsatte som dagblad, selvstændig og baseret på marxismen, forklarer Stefan Huth.
Læsere købte aktier
Alligevel gik oplaget ned i 1990’erne, og avisen var tæt på bankerot. Der var også uenigheder på redaktionen, og en række journalister og andre ansatte skred, men resten smøgede ærmerne ekstra op, og Verlag 8. Mai GmbH blev i 1995 udgiver af avisen.
Forlaget har siden 1998 været majoritetsejet af LPG Junge Welt-kooperativet, der består af enkeltpersoner, der hver har købt en eller op til 50 aktier.
– I starten var der kun 50, der købte aktier, men i dag er vi oppe på 2569 personer, og avisens oplag er steget.
Problemer med trykt udgave
Stefan Huth siger, at der er rigtig mange, der ønsker, at avisen fortsat er marxistisk og antifascistisk. Læserne mener, at det er nødvendigt med et modsvar, “der vender sig mod krig og aggression”.
Avisen går stik imod den generelle tendens om avisdød og holder stand. Men det er “virkelig” svært at udgive et dagblad, tilføjer redaktøren.
– Vi kommer ikke sovende til det. Det er kompliceret at lave avis. Redaktionen er lille, mens prisen for papir og sværte stiger – for ikke at tale om når avisen skal distribueres ud til postkasserne landet over.
Han tilføjer, at det trykte medie er i voldsom krise, ikke bare i Tyskland, men i hele verden.
– Vi er det eneste dagblad, der kommer fra det østlige Tyskland, men i dag har avisen flere læsere i den vestlige del af landet.
Covid-19-pandemien
– Vi har mistet en del læsere gennem de sidste tre års covid-19-pandemi og på grund af de begrænsninger, det medførte, fortæller Stefan Huth.
Han tilføjer, at nogle læsere forsvandt, da de opdagede, at junge Welt ikke tilsluttede sig ideerne om, at pandemien er opdigtet og brugt til bevidst at kontrollere befolkningen.
Marxistiske overbevisninger strider mod den demokratiske grundorden.
Günter Krings, konservativ statssekretær fra CDU og formand for det tyske parlament, Bundestag, maj 2021
– Vi havde læsere, der mente, at pandemien er en del af en stor “reset” af hele den gældende verdensorden. Dén idé støtter vi ikke. Vi har mistet en del læsere på dén konto, men vi har kompenseret for tabet ved at få mange flere læsere, end dem der faldt fra, fortæller Stefan Huth.
Han tilføjer, at avisen “med beundring” har beskrevet Kinas og Cubas konsekvente måde at takle pandemien på.
– Den tyske regering gør det anderledes, men de gør da i det mindste noget, dog ikke særligt beslutsomt, mener Stefan Huth.
Hvad er junge Welts rolle i arbejderbevægelsen og på den tyske venstrefløj?
– Venstrebevægelsen er meget splittet og mangeformet. Der hersker en ret kompliceret situation, som blev ekstra understreget ved parlamentsvalget sidste år, hvor partiet Die Linke kom under spærregrænsen.
– Situationen er kompliceret, fordi vi i dag ser NATO højlydt optrappe retorikken mod Rusland og Kina, men der er ingen fredsbevægelse på gaden. Der er heller ingen protestgrupper på venstresiden af betydning.
– Omvendt betyder det, at fordi junge Welt har en højlydt stemme i forhold til krig og truslen fra fascisme, antager mange os som en slags organisation eller parti.
– Det er vi ikke. Intet parti skal sige, hvad vi skal gøre. Vi er en af Tysklands seks landsdækkende dagblade, der skaber reportager, analyser og giver baggrund, siger han.
– Vi kan ikke være aktive, rent fysisk, og stille os i spidsen for den folkelige bevægelse. Det er ikke en rolle, der behager os. Vi er et journalistisk produkt, slår Stefan Huth fast.
Den grønne høg
Han er dybt foruroliget over, at Tysklands nye udenrigsminister, Annalena Baerbock (De Grønne), i tirsdags rejste til Ukraine og pustede til NATO’s konflikt med Rusland. Der er brug for “modstand”, mener chefredaktøren.
Vi har en højlydt stemme mod krig og truslen fra fascisme.
Stefan Huth, chefredaktør junge Welt
SPD, De Grønne og det liberale FDP indgår i dag i en koalitionsregering.
– Ja, Annalena Baerbock er lidt af en krigshøg. Men den herskende klasse i Tyskland er splittet på spørgsmålet om Ukraine og Rusland. Der eksisterer i regeringen en “transatlantisk fløj” – som samler sig om tænketanken “Transatlantic Brücke”.
– Her finder vi krigshøgen Annalena Baerbock og andre regeringspolitikere fra blandt andet SPD, det tyske socialdemokratiske regeringsparti, samt De Grønne og FDP, fortæller den 54-årige redaktør.
Men der eksisterer også en stor fløj i SPD, der er bekymret over en voldsom retorik over for Rusland.
– Denne fløj er ikke så højlydt, da den bliver gjort tavs af høgene. Men der er mange, der er tilhængere af fredelig handel med Rusland, siger Stefan Huth.
Han tilføjer, at Tyskland i dag importerer hele 52 procent af sit energibehov fra Rusland, der sender massive kubikmeter gas til Europa hver dag.
– Selv for kapitalister kan det være frugtbart at opretholde fredelige relationer, og lige nu modsætter meget store dele af SPD sig en for voldsom retorik over for Rusland på grund af den vigtige Nordstream-rørledning, der skal føre endnu mere gas til Tyskland. Du kan se, at selv forbundskansler Olaf Scholz sætter foden ned, bemærker Stefan Huth.
Mere online
Lad os tale lidt om fremtiden. Hvad har I af planer på junge Welt?
– Vi har alvorlige problemer med den trykte udgave af avisen. Der eksisterer i dag faktisk flere læsere af junge Welts trykte udgave end online. Så det er en påtrængende opgave at styrke onlinedelen i fremtiden og få tallene vendt om. Vi skal helt sikkert arbejde ud fra en model, hvor vi får flere læsere via internettet og vores websted.
Han lover også at styrke det internationale samarbejde med andre dagblade og aviser i Europa.
– Vi vil forsøge at styrke det meget frugtbare samarbejde, vi har med danske Arbejderen, det britiske dagblad Morning Star og andre aviser. Vi vil gerne intensivere dette arbejde og arbejder på at udvide samarbejdet, som vi har fået op at stå med for eksempel det russiske dagblad Pravda under Rosa Luxemburg-konferencerne samt andre aviser, slutter Stefan Huth.
Kommunistisk Parti har doneret 100 euro til junge Welts kommende retssag mod den tyske regering på grund af efterretningstjenestens overvågning af avisen.
Beløb kan indsættes her:
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.