Millioner af sjældne og fredede fugle dræbt i lufthavne
Mette Frederiksens fokus på flytrafikken er et billede på statsministerens tilgang til klimakampen. I stedet for at ændre på de grundlæggende forhold, der truer med at smadre livsvilkårene på kloden – den moderne kapitalismes profitjagt og forbrugsræs – tilbyder hun et teknologisk fix.Statsministeren fremhævede i sin nytårstale, at det om otte år skal være muligt at flyve helt CO2-neutralt i Danmark. Alle indenrigsflyvninger skal i 2030 være “grønne”.
Men regeringens flyvende nytårskanin kan sammenlignes med en ryger, der vil ud af sin nikotinafhængighed og vælger at spare på tændstikkerne.
For flyindustrien er ekstremt skadelig for både natur og miljø samt samfund og mennesker på et utal af måder, ud over CO2-emmissionen.
Regeringens fakegrønne flyplan blev kommenteret i herværendes avis’ leder 3. januar:
Frederiksens fokus på flytrafikken er et billede på statsministerens tilgang til klimakampen. I stedet for at ændre på de grundlæggende forhold, der truer med at smadre livsvilkårene på kloden – den moderne kapitalismes profitjagt og forbrugsræs – tilbyder hun et teknologisk fix. Et fix, der belejligt holder enden oppe på store danske virksomheder, der satser stort på mere eller mindre velovervejede klimatiltag.
Med 1000 dræbte fugle per lufthavn lyder den årlige massakre på fugle i og ved lufthavne på 41,7 millioner.
Den britiske miljøjournalist Rose Bridger har skrevet en bog, som statsministeren og resten af regeringen bør skynde sig at læse.
Plane Truth: Aviation’s Real Impact on People and the Environment hedder bogen, og hvis Mette Frederiksen virkelig tror, at CO2-neutralt flybrændstof er et afgørende grønt fremskridt, så er hun mere uvidende, end en statsminister kan tillade sig at være.
Jeg skal her begrænse mig til at omtale luftfartindustriens massemord på vilde fugle. Heraf en stor del sjældne og fredede fugle. En enorm naturdestruktion der er ukendt for mange (flyrejsende). Fordi problemet forties. Til trods for at den omfattende bekæmpelse er en udryddelsestrussel mod små, truede fuglebestande. Samt en undergravning af det store fuglebeskyttelsesarbejde både myndigheder og naturbeskyttelsesorganisationer udfører.
Herhjemme er nedskydningen af arter som for eksempel rovterne og mosehornugle en alvorlig trussel for de meget små ynglebestande af de to arter.
Birdstrikes hver dag
Kollisioner mellem især store fugle og fly er jo ikke at spøge med, så behovet for at undgå det er indiskutabelt. Risikoen for fatale flyulykker på grund af sammenstød med fugle er dog meget lille. Faktisk sker der dagligt problemfri birdstrikes i mange internationale lufthavne. Og trods øget bekæmpelse stiger også antallet af birdstrikes alligevel.
En tredjedel af CPH’s registrerede birdstrikes sker i relativ stor højde, flere kilometer fra lufthavnen.
Det bedste er at flyve mindre, Mette Frederiksen, og holde lufthavne på god afstand af fugle. Københavns Lufthavn i Kastrup kan i det lys ikke være mere fejlplaceret. I 1970’erne ville man flytte den til fugleøen Saltholm midt i Øresund, men beslutningstagerne valgte heldigvis at lytte til fuglefagkundskaben. Selv om det er surt for beboere på Amager, der må finde sig i larm og forurening.
Prisen for vores idé, om at man skal kunne springe på et (urealistisk) billigt fly som et elløbehjul i enhver større by, er en total misforståelse. For flyindustrien – som i virkeligheden er den eneste, statsministeren lydigt servicerer med sin fakegrønne plan – bliver aldrig ægte grøn.
Jeg fløj selv i 10 år cirka 100 ture mellem Danmark og Barcelona for gennemsnitligt 500 kroner hver vej. Cirka samme pris som når jeg tog IC3-toget fra Ringsted og besøgte min søster i Jylland. Og jo helt uden af trit med virkeligheden. Selv om jeg var glad for det, da jeg fløj.
Skræmmende sjældne birdstrikes
“Miraklet på Hudson” er en verdensberømt historie om flykaptajnen “Sully”s heltemodige nødlanding af en American Airline Airbus 320 på Hudsonfloden i New York for 13 år siden. Efter en flok canadagæs var blevet suget i begge flyets motorer og satte dem ud af kraft.
Den lykkelige udgang på ulykken er der kogt al tænkelig medie- og filmsuppe på. Men intelligent refleksion over sammenstødet, der skete i knap en kilometers højde og 7,2 kilometer fra LaGuardia Airport – og således ikke kunne undgås med klassisk fuglebekæmpelse, men kun ved at udrydde alle fugle – mangler.
Året efter Hudsonulykken skete et lignende alvorligt birdstrike i Schiphol Airport ved Amsterdam. Atter var det en gåseflok , der kolliderede med en Boeing 737 og tvang flykaptajnen til at foretaget en akut nødlanding på kun én fungerende motor. Også denne gang gik det godt for alle passagerer og flybesætning. Men ikke de lokale vildgæs der efterfølgende blev udsat for en optrappet bekæmpelse.
I 2012 blev 5000 gasset og yderligere 10.000 mellem januar og juli 2013. I maj 2014 viste optegnelser, at over en femårig periode havde JFK Lufthavns dyrelivskontrolofficerer skudt 26.000 fugle. Den eksakte fuglebekæmpelse i verdens lufthavne er ukendt.
Danske lufthavnes fugledrab er nøje overvåget, så det vides, hvor mange – og hvilke – fugle der slås ihjel.
Jeg skrev i 2019 den første og endnu eneste artikel, der findes om de konkrete danske fugledrab i danske lufthavne.
På landsplan er der i de tre år fra 2015 til 2017 skudt omkring 9000 fugle, fordelt på mindst 60 forskellige arter i de 14 danske lufthavne, hvor fuglebekæmpelsen skal indrapporteres til myndighederne.
Det samlede antal er stigende. 2885 i 2016. 3390 sidste år. En stigning på 18 procent. I CPH cirka 1700 fugle per år.
Ifølge CIA er der i dag over 41.700 lufthavne i verden. Heraf 13.000 i USA.
Med 1000 dræbte fugle per lufthavn lyder den årlige massakre på fugle i og ved lufthavne på 41,7 millioner. Det eksakte tal kendes ikke, der formentligt – og forhåbentligt – er væsentligt lavere, men at det drejer sig om millioner af fugle, er der ikke tvivl om.
Læs artikel i The Ecologist samt artiklen “Flere tusind fredede fugle skydes hvert år i danske lufthavne”