Reportage
Et Wolt-bud er at betragte som lønmodtager i skattemæssig sammenhæng og ikke som selvstændig.
Den konklusion er Skatterådets 19 medlemmer kommet frem til, skriver Techmediet Radar.
Skatterådets afgørelse betyder, at det ikke er buddet, der skal indberette skat af hans indkomst. Det skal Wolt gøre på buddets vegne.
Sagen er rejst af en journalist, der for cirka halvandet år siden gik undercover som Wolt-bud, men selvom der er tale om en individuel afgørelse, så vækker den glæde hos Karsten John Kristensen, forhandlingssekretær i 3F Transportgruppe.
– Det bekræfter os i det, vi hele tiden har ment, at Wolt-budene må betragtes som lønmodtagere og ikke som selvstændige, siger han til Arbejderen.
Karsten John Kristensen er med på, at afgørelsen ikke tvinger Wolt til at ansætte budene, men alligevel håber han, at afgørelse får betydning for Wolt-budene og for andre platformsarbejdere. Hvis de bliver betragtet som lønmodtagere, vil de få mulighed for at organisere sig og blive omfattet af en overenskomst, som helt sikkert også ville resultere i øget skatteindbetaling til gavn for hele det danske samfund.
Manglende indbetaling af skat og moms
Det er en kæmpe udfordring at inddrive den manglende indbetaling, fordi hovedparten af platformsarbejderne er udlændinge, som efter et midlertidigt ophold i Danmark forlader landet igen.
For cirka et år siden skrev Fagbladet 3F, at 95 procent af de såkaldt selvstændige madbude hos Wolt og tre andre platformsvirksomheder i løbet af 2020 ikke har betalt den korrekte skat og moms af deres indkomst. Skattestyrelsen forventede, at en større kontrol ville vise, at der manglende skatteindbetalinger på op mod 20 millioner kroner. En regning som ville ligge hos app-virksomhederne.
I den forbindelse nævnte skattekonsulent og medlem af Skatterådet Christen Amby i ovennævnte artikel, at den bedste garanti for korrekt skatteindbetaling ville være at gøre platformsarbejderne til lønmodtagere.
– Så kan man tilbageholde deres kildeskat, sagde Christen Amby.
Stridens kerne – selvstændig eller ansat?
Wolt kalder sine bude for kurérpartnere og opfatter dem som selvstændige. Det er således også budenes eget ansvar, at der bliver indbetalt den rette skat og moms af deres virksomheds indtjening.
På hjemmesiden skriver Wolt, at man kan blive sin egen chef, men i virkeligheden skal budene følge Wolts app, der detaljeret beskriver, hvordan arbejdet skal udføres. Budene kan ikke afvise leveringer og kan få advarsler og blive straffet, hvis de kommer for sent til en vagt.
Budene er ikke garanteret en mindsteløn, de får hverken feriepenge, pension eller løn under sygdom, og de skal selv sørge for køretøj.
Forholdene har skabt kritik, og i 2020 startede nogle Wolt-bude Facebook-gruppen Wolt Workers Group, der i samarbejde med 3F arbejder for, at budene organiserer sig og får en overenskomst.
Læs også
3F og Wolt har de seneste par år været i løbende dialog om en overenskomst, og for nylig har Transportgruppen fremsendt et nyt udkast, fortæller Karsten John Kristensen.
– Nu vil jeg ikke forhandle i medierne, men jeg kan da godt sige, at der ikke er sket så meget med forhandlingerne. Det er svært at lande en aftale, så længe Wolt afviser, at der er tale om et arbejdsgiver-lønmodtagerforhold, siger forhandlingssekretæren.
Forslag fra EU
Hvis ikke der sker ændringer på baggrund af Skatterådets afgørelse, så kan det være, at et direktivforslag fra EU-kommissionen kan bidrage til bedre løn- og arbejdsforhold for platformsarbejdere.
Ifølge EU-kommissionen er der mere end 500 arbejdsplatforme i EU, og flere end 28 millioner mennesker i EU arbejder gennem arbejdsplatformene. Det tal forventes at stige til 43 millioner i 2025.
Derfor er der behov for at skabe bedre arbejdsvilkår og samtidig sikre, at alle brancher har samme spilleregler, skriver EU-kommissionen i udkastet til direktivet.
Direktivforslaget, som EU-Kommissionen fremlagde i december, skal tvinge europæiske virksomheder til at anerkende millioner af såkaldte platformsarbejdere som almindelige ansatte. Kommissionen vil vende bevisbyrden om, så det fremover er op til platformen selv at modbevise arbejdsgiveransvaret, eksempelvis at et Wolt-bud juridisk betragtes som ansat, indtil det modsatte er bevist.
EU-kommissionen foreslår, at man ud fra fem kriterier definerer, om en digital platform er arbejdsgiver. Ifølge et direktivforslag skal platformen kun leve op til to af dem for at blive betragtet som arbejdsgiver.
Ifølge forslaget skal det vurderes om platforme:
- Fastsætter løn eller øvre løngrænse for arbejdstager.
- Har bindende regler for fremtoning, adfærd overfor kunder eller udførsel af arbejdet.
- Overvåger kvaliteten af arbejdet elektronisk.
- Indskrænker arbejdstagers frihed til at bestemme over arbejdstid, mulighed for at acceptere eller afvise opgaver samt brug af underleverandører.
- Begrænser arbejdstagers mulighed for at opbygge en kundebase eller arbejde for andre.
EU-kommissionen foreslår, at man ud fra fem kriterier definerer, om en digital platform er arbejdsgiver, og at platformen kun skal leve op til to af dem for at blive betragtet som arbejdsgiver.
– Jeg håber, at forslaget kan medvirke til, at vi får givet nogle af de mest sårbare personer på arbejdsmarkedet et sikkert ståsted – og dermed et mere ansvarligt digitalt arbejdsmarked i Europa til glæde for alle parter, ikke kun nogle udspekulerede platforme, lød reaktionen fra Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, på EU-kommissionens forslag.
Før direktivet kan blive til lov, skal det først forhandles på plads med Ministerrådet og EU-parlamentet. Derefter skal det vedtages i hvert medlemslands parlament.
Forretningen griber om sig
Wolt startede med at levere takeaway fra restauranter og cafeer. Senere udvidede forretningen sig til også at omfatte leverancer fra dagligvarebutikker, og seneste skud på forretningsstammen er Wolt Market – et koncept som udfordrer blandt andet onlinevirksomhederne Nemlig.com, Coop og Salling Group.
I november 2021 åbnede det første Wolt-supermarked i Aalborg, og flere er siden åbnet i københavnsområdet.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
