Godt at der bliver sat fokus på problemet; det enorme spild og fusk. Men det kunne være interessant, til perspektivering, at vide hvordan fejlprocenten eksempelvis er i statens og kommunernes budgetter?
For 27. år i træk retter EU’s revisionsret en skarp kritik af EU’s regnskab.
I deres gennemgang af EU’s regnskab for 2020 bruger revisorerne ord som “uregelmæssigheder”, “mistanke om svig”, “betalingerne er fortsat behæftet med for mange fejl”, og midler der “ikke skulle have været udbetalt fra EU-budgettet”.
EU’s revisionsret holder øje med, hvordan EU administrerer de mange milliarder skattekroner, der hvert år overføres til unionens budget fra medlemslandene.
Det er dybt bekymrende, at der endnu engang er så store fejl i EU-regnskabet. Samlet set er der fejl for 34,8 milliarder kroner.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
På grund af for store fejlforekomster har revisorerne igen i år måttet afgive en såkaldt “afkræftende erklæring” for EU’s regnskab. En afkræftende erklæring betyder, at der er “gennemgribende problemer” med regnskabet.
Fejl for 35 milliarder kroner
Ifølge revisionsretten er “fejlforekomsten” i udgifterne på 2020-budgettet på 2,7 procent.
EU’s samlede udgifter lød i 2020 på svimlende 1300 milliarder kroner. Det svarer til, at “fejl” i EU’s regnskab hvert år koster skatteyderne 35 milliarder kroner, konstaterer Folkebevægelsen mod EU.
– Det er dybt bekymrende, at der endnu engang er så store fejl i EU-regnskabet. Samlet set er der fejl for næsten 35 milliarder kroner. Det svarer til hele Danmarks EU-bidrag plus ti milliarder. Det er sjusk af nærmest uoverskuelige proportioner med vores allesammens skattekroner, siger formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Endnu mere bekymrende er det, at det på ingen måde er en nyhed, at EU misforvalter vores offentlige midler. Fejlraten på 2,7 procent er uændret fra sidste år, som mindede om tidligere år. I årevis har vi accepteret, at EU kommer med meget fejlbehæftede regnskaber. Skandalen er i virkeligheden, at EU’s regnskab ikke er en større skandale.
Danmark skal de næste syv år betale 31,5 milliarder kroner ekstra til EU’s langtidsbudget for perioden 2021 til 2027. De mange penge kommer oven i de 20 milliarder kroner, som Danmark allerede hvert eneste år betaler i “kontingent” til EU.
Læs også
Nyt EU-budget koster Danmark ekstra 31 milliarder kroner
– Det er enormt svært at acceptere, at Danmarks EU-bidrag i disse år stiger år for år, når vi ved, at der er “uregelmæssigheder” for et meget større beløb end hele vores bidrag. Jeg er uforstående overfor, at man ikke vælger at rydde op i uregelmæssighederne frem for at afkræve flere penge fra medlemslandene. Det er manglende respekt for skatteyderne fra EU’s side, mener Susanna Dyre-Greensite.
Revisionsretten har tidligere advaret om, at der i perioden 2002-2016 blev svindlet med EU-midler for mindst 65 milliarder kroner. Ved udgangen af 2016 havde EU’s antisvindelenhed OLAF kun formået at indkræve 19 milliarder kroner, svarende til omkring 30 procent.
EU’s revisionsret har revideret EU’s regnskab siden 1994 – og det er endnu ikke lykkedes EU-systemet at få en ren revisorerklæring uden alvorlig kritik.
Læs også
Seks tilfælde af svig
EU’s revisionsret har under sin gemmengang af 2020-regnskabet indberettet seks tilfælde af mistanke om svig til EU’s Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), der har iværksæt undersøgelser af alle sagerne.
EU’s revisionsret efterlyser derfor – især i lyset af EU’s stigende budgetter – en “effektiv kontrol” med, hvordan EU’s mange milliarder bliver brugt.
– EU kommer til at bruge betydeligt flere midler i de kommende syv år end i den foregående programperiode. De 27 medlemsstater nåede til enighed om et covid-19-genopretningsprogram, som vil blive finansieret gennem udstedelse af offentlig gæld. Denne beslutning markerer et vigtigt skift i EU’s finanser. Det indebærer et åbenbart behov for effektiv kontrol af, hvordan EU’s penge bruges, og om de forventede resultater nås, siger revisionsrettens formand, Klaus-Heiner Lehne, i en pressemeddelelse.
Revisionsretten har nu sendt sin gennemgang af 2020-regnskabet til EU-parlamentet, der skal afgøre, om EU-kommissionen har opfyldt sine budgetmæssige forpligtelser tilfredsstillende.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.