AARHUS: Ophæv patenter på coronavaccine
Vidste du, at patenter på coronavacciner gør, at fattigere lande ikke selv må producere vaccinerne?
I 2020 ansøgte over 100 udviklingslande derfor Verdenshandelsorganisationen (WTO) om at ophæve patenterne, så flere mennesker kan blive vaccineret mod covid-19.
Men EU og lande som USA, Australien og Norge stillede sig i vejen ved at nægte at ophæve patenterne. De mente, at det vil skade medicinalfirmaers motivation for at forske, hvis ikke firmaerne tjener den fulde profit ved at sælge vaccinerne.
Ifølge Oxfam International tjener medicinalfirmaerne Pfizer, BioNTech og Moderna 1000 dollars i sekundet ved at sælge vacciner. Men bagerst i køen til vaccinerne står verdens fattige lande, hvor kun to procent er fuldt vaccineret.
Fredag den 4. februar klokken 16 vil Marc Sanganee, journalist på Arbejderen, fortælle mere om denne situation, og hvad vi kan gøre for at få patenterne ophævet.
Efter oplægget vil der være mulighed for at købe aftensmad.
Vi følger coronarestriktionerne. Foreløbig maksimalt 20 gæster ad gangen, krav om coronapas, mundbind undtagen mens man sidder. Vel mødt!
Bemærk: Minikoncert samme sted klokken 19.