Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
FN’s særlige rapportør om racisme, E. Tendayi Achiume, og FN’s særlige rapportør om retten til ordentlige boligforhold, Balakrishnan Rajagopal, samt Institut for Menneskerettigheder støtter nu op om 11 beboere i den retssag, som beboerne fra det almene boligområde Mjølnerparken har anlagt mod Indenrigs- og Boligministeriet.
Det bekræfter Østre Landsret overfor Arbejderen.
Sagen skal afklare, om ministeriets godkendelse af udviklingsplanen for Mjølnerparken, der betyder, at halvdelen af områdets boliger skal sælges, udsætter beboerne for etnisk diskrimination. Udviklingsplanen er en konsekvens af den såkaldte ghettolovgivning.
De to FN-rapportører og Institut for Menneskerettigheder er indtrådt som såkaldte biintervenienter – det vil sige, at de er part i sagen – på beboernes side.
Udtryk for at store principper er spil
Det vækker glæde hos beboernes advokat, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, at FN og Institut for Menneskerettigheder melder sig på banen på beboernes side.
Læs også
Indland
Sejr til beboere på ghettoliste
Beboere i Mjølnerparken får lov til at sætte ghettoloven på anklagebænken
– Det viser, at både danske og internationale menneskeretseksperter vurderer, at ghettolovgivningen har store konsekvenser for beboere og for menneskerettigheder, siger han til Arbejderen.
– Det har en vis tyngde, at to FN-menneskeretseksperter og Institut for Menneskerettigheder nu går ind i sagen på beboernes side. Det er udtryk for, at der er store principper på spil – eksempelvis retten til ikke at blive forskelsbehandlet – i ghettolovgivningen. Både FN og Institut for Menneskerettigheder vurderer, at ghettolovgivningen og dens konsekvenser i form af salg og nedrivning lægger afgørende vægt på, om beboerne er ikke-vestlige. Det er i strid med de internationale konventioner, Danmark har skrevet under på, forklarer Eddie Omar Rosenberg Khawaja.
Det har en vis tyngde, at to FN-menneskeretseksperter og Institut for Menneskerettigheder nu går ind i sagen for beboernes side. Det er udtryk for, at der er store principper på spil.
Eddie Omar Rosenberg Khawaja, advokat
Det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 at forskelsbehandle på baggrund af race og etnisk oprindelse. Derfor er ghettolovgivningen og ministeriet ansvarlig for diskrimination af beboerne i Mjølnerparken, mener de 11 beboere og deres advokat.
Så sent som i sidste måned rettede FN’s Racediskriminationskomité en skarp kritik mod den danske ghettolovgivning og advarede om, at lovgivningen kan føre til marginalisering, stigmatisering og indirekte diskrimination.
Læs også
FN-komitéen opfordrede samtidig regeringen til at afholde sig fra at bruge en procentandel af immigranter og deres efterkommere som grundlag for at indføre strengere love.
Østre Landsret gav i sidste måned beboerne i Mjølnerparken ret til at føre retssag mod Indenrigs- og Boligministeriet for at få afklaret, om ministeriets godkendelse af udviklingsplanen for Mjølnerparken udsætter beboerne for etnisk diskrimination.
Boligminister Kaare Dybvad har ellers forsøgt at undgå, at retssagen skulle gennemføres.
Læs også
En principiel retssag
Institut for Menneskerettigheder ser frem til at kunne støtte beboerne under retssagen.
– Det betyder, at at vi under sagen får mulighed for at argumentere for, hvorfor vi vurderer, at udviklingsplanen krænker lejernes ret til ikke at blive forskelsbehandlet på grund af deres etnicitet. Udfaldet af retssagen kan få principiel betydning for, hvordan etniske minoriteter fremover er beskyttet mod forskelsbehandling efter dansk lovgivning og de internationale konventioner, siger ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder Nikolaj Nielsen.
Han fortsætter:
– Loven, som udviklingsplanen udspringer af, kategoriserer boligområder efter beboernes etniske baggrund. Vi vurderer, at det er ulovlig forskelsbehandling, når udviklingsplanen indebærer, at beboerne bliver tvunget til at flytte og dermed bliver stillet ringere på grund af deres etnicitet.
Institut for Menneskerettigheder har allerede udarbejdet sit første indlæg til Østre Landsret til støtte for beboerne.
260 lejligheder solgt i Mjølnerparken
Som en konsekvens af ghettolovgivningen, der pålægger alle boligområder på regeringens såkaldte omdannelsesliste (den tidligere “hårde ghettoliste”) at nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent inden 2030, har Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita besluttet at sælge 260 almene familieboliger til den private boligspekulant, NREP.
Læs også
Indland
Halvdelen af Mjølnerparken er solgt
Ejendomsspekulant vil hæve huslejen med 56 procent for en lejlighed i Mjølnerparken
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
