Statsminister Mette Frederiksen koblede klimapolitikken sammen med den påståede manglende arbejdskraft. Hun vil løse problemerne med den manglende arbejdskraft ved at pålægge danskerne og alle andre bosat i Danmark 37 timers arbejdspligt uden at sikre ordnede og stabile arbejdsforhold for den enkelte medarbejder, hvilket kun vil skabe flere førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan klare det store arbejdspres.
Samtidig med at statsministeren vil tillade indførelse af arbejdskraft, for at erhvervsvirksomhederne kan øge produktionen og klimatrykket inden for landets grænser. Det var vel bedre at lade danske virksomheder flytte produktionen af de pågældende produkter ud af landet til de lande, eller tæt på, hvor der er et behov for de pågældende varer. Lokal produktion øger velstanden i de pågældende lande og sikrer lokal arbejdskraft hjemme i eget land samt øger stabiliteten og udviklingen i lokalsamfundet.
Ved at sikre lokal produktion tæt på forbrugsstederne sikres en lavere CO2-udledning.
De dansk ejede virksomheder i udlandet kan hjemtage et eventuelt overskud, som med en samfundsvenlig skattelovgivning kan sikre den danske økonomi uden at hjemtage udenlandsk arbejdskraft og uden at belaste statskassen i Danmark.
Ved at sikre lokal produktion tæt på forbrugsstederne sikres en lavere CO2-udledning og anden klimaskadelig udledning.
Der er mange veje til at sikre og forbedre både det danske og internationale klimaregnskab, men ingen af disse løsningsmodeller må stille de svageste borgere over hele verden ringere og presse dem uforholdsmæssigt hårdere. Det vil kun skabe uro og kriser til skade for både verdens overklasse, middelklassen samt en voksende underklasse af verdens borgere.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.