Vinterpause i overenskomstkonflikt
En historisk fagforeningsafstemning, som detailarbejdernes fagforening, Retail, Wholesale and Department Store Union (RWDSU), afholdt tidligere i år blandt lagerarbejderne på Amazons Bessemer-lager i Alabama, er netop blevet kendt ugyldig af det føderale agentur, National Labor Relations Board (NLRB).
Den meget omtalte afstemning, som løb over adskillige uger i februar-marts 2021, resulterede i et rungende nederlag for fagforeningen, idet mere end 70 procent af de afgivne stemmer var imod fagforeningsdeltagelse.
Stuart Appelbaum, formanden for detailarbejdernes fagforening, har siden anklaget Amazon for at have gjort “anstrengelser for at manipulere sine ansatte”, og i april indgav han en begæring om annullering af afstemningen.
Efter at have undersøgt fagforeningens påstand besluttede National Labor Relations Board (NLRB), at Amazon i så åbenlys grad havde forstyrret og forhindret de ansattes muligheder for at stemme frit, at et omvalg vil være på sin plads.
I samme periode som de ansatte på lageret i Bessemer blev bombarderet med antiorganiseringspropaganda, havde selskabet et økonomisk overskud.
Kendelsen beskrev, hvordan Amazon, i modstrid med afvisningen fra NLRB af deres anmodning om tilladelse hertil, havde sat brevstemmebokse op lige uden for indgangen til lageret og dermed givet de ansatte indtryk af, at virksomheden var involveret i stemmeoptællingen. Man havde desuden i lederes påsyn delt materiale ud til arbejderne med budskabet “stem nej” og hermed tvunget dem til at bekende deres holdning for eller imod fagforeningen.
Amazon havde desuden tvunget arbejderne til at deltage i noget, som NLRB har kaldt “tvangsmøder” for mindre grupper af arbejdere ad gangen “seks dage om ugen, 18 timer per dag” med henblik på at bombardere de cirka 6000 stemmeberettigede ansatte med fagforeningsfjendtlige budskaber igennem hele stemmeperioden.
Skruer op for kampen mod fagforeninger
Lisa Henderson, en regionsdirektør i National Labor Relations Board (NLRB), der stemte for en ny afstemning, fordømte Amazons “åbenlyse tilsidesættelse” af at sikre en fri og retfærdig afstemning og sagde, at firmaet “grundlæggende overtog processen samt gav et stærkt indtryk af at styre processen”.
Ikke sært at valgdeltagelsen var lav, og at kun cirka 12 procent af de stemmeberettigede stemte for at organisere sig i fagforening.
I en foregribelse af afgørelsen fra NLRB om at gennemføre et omvalg er virksomheden allerede begyndt at gøde jorden for endnu engang at forpurre valget. Ifølge en rapport fra november fra Reuters har “Amazon skruet op for sin kampagne på varelageret ved at tvinge tusindvis af ansatte til at deltage i møder, hænge fagforeningskritiske skilte op på toiletterne og ved at hente personale ind fra vestkysten”.
Modangreb så aggressive og så ofte gentaget af en af verdens største arbejdsgivere mod forsøg på fagforeningsorganisering på et enkelt varelager i USA viser med tydelighed Amazons beslutsomhed angående at nægte de ansatte enhver form for indflydelse på deres arbejdsforhold.
Solidaritet på tværs af grænser
Firmaets talsperson, Kelly Nantel, udtalte, at de ansatte ikke behøver en fagforening, fordi de nyder fordel af en “direkte relation” til deres arbejdsgiver – et latterligt koncept set i lyset af den skæve magtfordeling i mellem handelsgiganten og hver af dets næsten en million ansatte i USA.
Virksomheden er så ivrig efter at opretholde en fagforeningsfri arbejdsplads, at NLRB i en separat afgørelse fastslår, at Amazon sidste år ulovligt fyrede to ansatte for at have agiteret imod virksomhedens uretfærdige arbejdsforhold.
Grundene til, at Amazon vælger den strategi at svare så aggressivt på forsøg på faglig organisering i USA, er indlysende. Deres europæiske arbejdere er organiseret i fagforening, og de stiller aktivt krav om bedre løn og arbejdsforhold. I Tyskland forlod fagforeningsorganiserede Amazon-arbejdere deres job i november, midt i højsæsonen for julegaveindkøb, for at få bedre løn.
Sidste år strejkede italienske ansatte i 11 dage for at opnå fem minutters ekstra pause med henblik på bedre at kunne sikre gode hygiejnevaner i forbindelse med pandemien. I de første måneder af pandemien i foråret 2020 krævede franske fagforeninger, at Amazon for de ansattes sikkerheds skyld skulle suspendere alle aktiviteter på varelagrene. En fransk domstol gav medhold og pålagde Amazon at udskyde leveringen af alle ikke-essentielle varer.
Fagforeningsledere og fagforeningsorganiserede arbejdere fra forskellige europæiske lande er desuden i løbet af det sidste år begyndt at arbejde sammen om det, som Business Insider har kaldt en koordineret indsats for at “bytte noter … med hensyn til, hvordan de kan presse handelsgiganten til at forbedre deres arbejdsforhold”.
Det er et scenarie med den slags fagforeningsaktivitet og arbejdersolidaritet på tværs af landegrænser, der ses i Europa, som Amazon ikke ønsker at se gentaget i USA.
Amazons overskud steget 220 procent
Da Jeff Bezos, grundlæggeren af Amazon, i april kommenterede afstemningen i Bessemer med at udtale, at han ville sikre, at hans virksomhed blev “verdens bedste arbejdsgiver og verdens sikreste arbejdsplads”, tog detailarbejdernes fagforening RWDSU det som en indrømmelse af, at Amazon har behandlet sine ansatte dårligt.
I sandhed har adskillige undersøgelser detaljeret belyst Amazons dårlige behandling af sine ansatte. En undersøgelse af Amazons lager i Staten Island i New York udført af New York Times tidligere i år viste, at virksomheden pløjer sig igennem medarbejdere med en ekstremt høj personaleudskiftningsrate. Rapporten viste også, at selvom ledelsen minutiøst registrerer næsten alle tænkelige aspekter af de ansattes arbejdstempo, effektivitet og produktivitet, blev der tilsyneladende kun ført beskedne eller slet ingen tilsyn med arbejdernes sundhedstilstand, herunder covid-19-infektioner.
I den samme periode som de ansatte på lageret i Bessemer blev bombarderet med antiorganiseringspropaganda, havde selskabet et økonomisk overskud så rekordstort på grund af den øgede afhængighed af internethandel under pandemien, at det var et levende kasseapparat. Forretningens overskud steg 220 procent i første kvartal af 2021 sammenlignet med året før.
Afgørelsen fra National Labor Relations Board (NLRB) om omvalg i lageret i Bessemer kommer i en tid, hvor de amerikanske arbejdere bliver stadig mindre tolerante over for dårlige arbejdsforhold og lave lønninger.
En hel bølge af strejker og masseopsigelser dette forår har ydermere påvirket Amazons muligheder for at ansætte nye medarbejdere. Foruden detailarbejdernes fagforening RWDSU har fagforeningen International Brotherhood of Teamsters nu også lovet at engagere sig i organiseringsindsatsen rettet i mod Amazon og vedtog denne sommer en historisk erklæring i respons på, at “Amazon udgør en eksistentiel trussel mod de rettigheder, som vores medlemmer har kæmpet for at vinde”.
Voksende løngab
Alligevel har Amazons aggressive indsats for at kunne bevare en virksomhedskultur uden indblanding fra fagforeninger i USA fortsat båret frugt. Foruden udrulningen af anden runde af antifagforeningskampagnen forud for det kommende omvalg på Bessemer-lageret har Amazon nedkæmpet andre forsøg på faglig organisering – i lageret på Staten Island, som New York Times undersøgte. Blot to uger før en høring i NLRB om hvorvidt der på Staten Island-lageret fandtes tilstrækkelig interesse for at danne en fagforening, trak arbejderne af mystiske grunde deres begæring tilbage.
En undersøgelse udført af Reuters af lønforholdene i løbet af de seneste 20 år i detailbranchen viste en tydelig og tiltagende fordel for fagforeningsorganiserede detailarbejdere sammenlignet med dem, der ikke er organiseret, hvor det ugentlige løngab mellem de to grupper er steget fra 20 dollars i 2013 til 50 dollars i 2019.
Nyhedsmediet uddybede, at “fagforeningsorganiserede som regel arbejder flere timer om ugen og med forudsigelige arbejdstider, hvorimod arbejdere, der ikke er fagforeningsmedlemmer, ofte har ’variable timetal’, der ændrer sig afhængigt af, hvor travlt ledelsen vurderer, at butikken vil få”. Med andre ord omgås rettighederne for arbejdere, der ikke er fagforeningsorganiserede efter virksomhedens forgodtbefindende.
Måske var det det, Nantel mente med fordelene ved at have en “direkte relation” til medarbejderne. Hun lod så bare forstå, at det skulle være til arbejdernes fordel, hvorimod virkeligheden er, at det er til fordel for arbejdsgivere som Amazon ikke at behøve at skulle lægge arm med en kollektivt styrke af arbejdere.
Forfatterbiografi:
Sonali Kolhatkar er grundlægger, vært og producent af “Rising Up With Sonali”, et tv- og radioprogram som sendes på Free Speech TV og Pacifica-stationer. Hun er skribent for projektet Economy for All ved The Independent Media Institute.
Oversat af Karoline Enevold, december 2021, mellemoverskrifter er indsat af redaktionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
