Underbetalt arbejdskraft
Mandag i denne uge rejste justitsminister Nick Hækkerup til Kosovo, hvor han underskrev en hensigtserklæring om at leje 300 fængselspladser, hvor han vil placere udvisningsdømte udlændinge fra ikke-EU-lande bag lås og slå.
Erklæringen åbner op for, at den danske regering fra 2023 kan sende udvisningsdømte til fængslet Gjilan Detention Facility i Kosovo, hvor Danmark har lejet samtlige 300 fængselsceller de næste ti år for 1,6 milliarder kroner.
Lejekontrakten med Kosovo er en del af en større aftale, der opruster dansk fængselsvæsen med fire milliarder kroner frem til år 2025.
- Et flertal i Folketinget (regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) indgik i december 2021 en aftale om det danske fængselsvæsen frem mod 2025. Aftalen betyder blandt andet at:
- Antallet af fængselspladser udvides med 326 pladser i Danmark
- Der lejes 300 fængselspladser i Kosovo
- Bevillingen til fængselsvæsenet øges med 276 millioner kroner i 2022 stigende til 779 millioner kroner i 2025 set i forhold til bevillingsniveauet i 2021.
- Der uddannes flere fængselsbetjente: Der etableres en ny afdeling af skolen for fængsels- og transportbetjente i Nykøbing Falster samt en “pop-up” skole for fængselsbetjente, hvor der er størst mangel på personale. Der indføres basisløn i stedet for SU til fængselsbetjent- og transportbetjentelever. Til gengæld skal eleverne indgå i normeringen.
- Der etableres flere skærpede sikkerhedspladser og indføres en ny sikkerhedsklasse 0 til de farligste indsatte.
- Der indføres hårdere straffe: Straffen for vold mod fængselsbetjente forhøjes til det dobbelte. Herudover indføres der hårdere straffe i fængslernes disciplinærstraffesystem: Indsatte der overtræder reglerne i fængslet omfattes blandt andet af en ”konsekvens-ordning”, hvor hver tredje forseelse udløser en “yderligere mærkbar og markant reaktion” og der indføres nye typer disciplinærstraffe.
- Kilde: Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025
Målet med at indsætte danske fanger i fængsler i Kosovo er blandt andet at “sende et klart signal om, at udvisningsdømte udlændinge skal forlade Danmark. Ambitionen er, at de udvisningsdømte ved endt afsoning i videst muligt omfang skal udsendes til deres hjemland”, understreger forligspartierne, som foruden regeringen omfatter Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Spark og knytnæveslag i fængsler
Aftalen vækker bekymring hos Dignity – Dansk Institut mod Tortur.
– Danmark har ansvaret for de her mennesker – uanset om vi sætter dem i fængsel 2000 kilometer væk. Når man placerer mennesker, vi har ansvaret for, i fængsel i et andet land, har vi ikke de samme muligheder for at løfte det ansvar. Det bekymrer os, siger Therese Rytter til Arbejderen.
Hun er juridisk chef i Dignity og næstformand i Europarådets torturkomité, der har til formål at forebygge tortur og anden umenneskelig behandling.
Danmark har ansvaret for de her mennesker – uanset om vi sætter dem i fængsel 2000 kilometer væk.
Therese Rytter, Dignity – Dansk Institut mod Tortur
Europarådets torturkomité besøgte Kosovos fængsler sidste efterår og offentliggjorde i september i år en omfattende kortlægning af fire af Kosovos fængsler.
Rapporten fortæller om anklager fra indsatte over fængselsbetjentes behandling.
– Torturkomitéen indsamlede troværdige vidnesbyrd om fængselsbetjentes knytnæveslag og spark. Derfor er der selvfølgelig risiko for, at også indsatte, som Danmark har ansvaret for, vil blive mishandlet, advarer Therese Rytter.
Rapporten beretter også om korruption og overfyldte celler i flere fængsler. Og visse fanger bliver låst inde i deres celler i 21 timer i døgnet.
Minister lover “dansk ledelse”
I en mail til Arbejderen oplyser Justitsministeriet, at det fortsat vil være kosovariske fængselsbetjente, der vil stå for driften – men under dansk ledelse.
– Fængslet skal overses af dansk ledelse, der skal uddanne lokalt ansatte, hvorfor jeg er sikker på, at fængslerne kommer til at leve op til dansk lov og standard. Det skal nærmere ses som et stykke dansk fængsel, der ligger i Kosovo, forklarede justitsminister Nick Hækkerup til DR mandag aften.
Men Dignity bliver ikke beroliget af ministerens udmeldinger.
– Danmarks menneskeretlige forpligtelser handler ikke om at sikre “dansk ledelse” i fængslet, “dansk uddannelse” af de lokale fængselsbetjente eller om at sende nogle danske instrukser om, hvordan forholdene skal være. Det afgørende er, hvordan de mennesker, vi sender til Kosovo, rent faktisk bliver behandlet i praksis, siger Therese Rytter.
Kan komme i strid med menneskeretten
Den danske aftale med Kosovo kan komme i strid med flere menneskeretlige forpligtelser, som Danmark har skrevet under på i eksempelvis Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, forudser Dignity.
– Jeg har svært ved at se, hvordan Danmark har tænkt at sikre de her menneskers ret til familieliv – det vil sige retten til at få besøg en gang om ugen af børn og ægtefæller, når de er placeret 2000 kilometer fra deres familie, siger Therese Rytter.
Hun fortsætter:
– Og hvordan vil Danmark efterleve forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling i fængsler, hvor der er modtaget anklager om vold mod fanger begået af fængselsansatte, der slår og sparker de indsatte. I Danmark er fængselsbetjentene langt bedre udrustet til at håndtere indsatte. De har en længere og mere grundig uddannelse med fokus på at nedtrappe konflikter. Og i Danmark er der fokus på uddannelse og arbejde, så de indsatte kan resocialiseres og komme ud i samfundet igen, påpeger Therese Rytter.
Erfaringerne skræmmer
Erfaringerne fra lignende aftaler skræmmer. Eksempelvis havde Norge i perioden 2015-2018 et lignende samarbejde med Holland om at leje fængselspladser. Men samarbejdet blev stoppet igen.
– Den norske Ombudsmand kritiserede aftalen, fordi det reelt ikke var muligt for Norge at beskytte de indsatte mod umenneskelig eller nedværdigende behandling i de hollandske fængsler. Herudover kritiserede Ombudsmanden, at Norge ikke selv havde mulighed for at efterforske overgreb mod de fanger, som Norge havde ansvaret for, siger Therese Rytter.
Advokat: Ikke en retsstat værdig
Advokat Erbil Kaya er med jævne mellemrum forsvarer for de udvisningsdømte, som justitsministeren vil sende i fængsel i Kosovo.
Han mener ikke, det er en retsstat værdig at sende indsatte, som Danmark har ansvaret for og skal behandle retfærdigt, ordentligt og i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskeretskonvention, til andre lande for at afsone mod betaling.
Og han frygter, at de retssikkerhedsmæssige garantier, vi har i Danmark, ikke vil gælde i Kosovo.
– Der er rigtig mange retssikkerhedsmæssige spørgsmål, der rejser sig, når et flertal af partier nu vil sende indsatte, som Danmark har ansvaret for, til afsoning i et andet land, siger Erbil Kaya til Arbejderen.
– Man kan kun gisne om, hvordan det vil udvikle sig. Men jeg frygter, at forholdene langtfra bliver på samme niveau som i Danmark – og vi kan komme i en situation, hvor Danmark har sendt indsatte til forhold, der risikerer at være i strid med de internationale aftaler, vi har skrevet under på.
– Der er en række menneskeretlige retningslinjer og praksis ved Menneskerettighedsdomstolen for, hvordan indsatte i fængsler skal behandles. Det gælder eksempelvis, hvor små cellerne må være. Hvor mange indsatte der må sidde i cellerne. Toiletforhold. Mulighed for besøg. Mulighed for at foretage telefonopkald. Hvilken slags mad de indsatte får. Adgang til hygiejne, rengøring og så videre, forklarer Erbil Kaya.
Tager penge fra ulandsbistanden, integration og kultur
Til gengæld for at tage imod fangerne får Kosovo de kommende år 45 millioner kroner årligt i ulandsbistand fra Danmark.
Regeringen lægger ikke skjul på, at beslutningen er taget “i forbindelse med aftalen om at leje fængselspladser i Kosovo”.
Det fremgår dog ikke af pressemeddelelsen, præcist hvor de 45 millioner kroner skal tages af budgettet for ulandsbistanden.
– Vore europæiske medborgere i Kosovo har uden tvivl hårdt brug for hjælp udefra, men den skal ikke finansieres af danske bistandskroner, der er afsat til at bekæmpe fattigdom og ulighed i udviklingslandene. Det her forekommer at være endnu en udhuling af Danmark udviklingsbistand, hvor regeringen jo i forvejen bruger flere og flere midler på klimatiltag og på at holde flygtninge og migranter væk fra Danmarks grænser, siger direktør i Mellemfolkeligt Samvirke Julie Koch til Arbejderen.
Herudover vil regeringen tage 100 millioner kroner fra integrationsindsatsen.
Ud over at tage penge fra verdens fattige vil partierne bag aftalen spare 140 millioner kroner ved at afskaffe den bonus, som udlændinge kan få, når de har bestået danskprøve 2.
Endelig vil partierne finansiere aftalen ved at vedtage nye momsregler for kunstnerisk virksomhed. De nye regler, som lægger moms på rettighedsbetaling til kulturlivet, skal over en treårig periode bidrage med 645 millioner kroner til den nye fængselsaftale.
Enhedslistens Søren Søndergaard har kaldt justitsminister Nick Hækkerup i samråd, så han kan redegøre for finansieringen af aftalen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
