Kronik
Det haster med den grønne omstilling
Det haster med tiltag, som kan sikre den grønne omstilling, så Danmark kan realisere målet om sænke udslippet af klimagasser med 70 procent i 2030. Men trægheden er enorm, og stærke kræfter modarbejder klimaomstillingen.
|
Det haster altså med klimahandling. Slut med at udskyde nødvendige indgreb.
Vi hører om det dagligt, forskere og “vismænd” skærer det ud i pap. Og organisationer og NGO’er har præsenteret deres klimahandlingsplaner og kommer løbende med opråb til politikerne.
Ingen kan være i tvivl om, hvor vi skal hen. Og vi kan ikke bare vælte klimabyrden over på de kommende generationer. Vi skylder dem en grøn, retfærdig fremtid.
Infrastrukturplanen med dens klimaskadelige og naturødelæggende motorvejsprojekter er gyselig. Og oven i hatten fjerner man i anlægslovene borgernes adgang til at klage over anlægsprojekter.
Indsnævret til et dansk perspektiv haster det i den grad med at få sat skub i den grønne omstilling, så vi på samfundsplan kan realisere målet om en 70 procents reduktion af klimagasudledninger i 2030.
Vi kan ændre trafikvaner
Når det kommer til transporten, foreligger der vidensbaserede og gennemarbejdede bud på, hvordan eksisterende mobilitetspraksisser – den måde, som individerne transporterer sig på i forskellige sammenhænge – kan ændres.
På en policy workshop om energieffektivitet og veje til at nedbringe klimabelastningen fra energiproduktion den 29. november diskuterede vi de virkemidler, der skal til for at skabe helt basale praksisændringer i form af øget kollektiv transport, reduktion af pendling i bil og fremme af gang og cykling.
Virkemidlerne kan være reform af takstsystemet (kollektiv trafik), dynamisk brug af skatter og afgifter, strategisk byplanlægning, sammentænkt kollektiv transport og udvidelse af cykelinfrastrukturen mellem byer.
Med et netværk af supercykelstier. Og hvorfor ikke et cykelfradrag? Vi ved jo, at cyklers (inklusive elcykler) CO2-udledning er en tiendedel af elbilers og en 30.-del af fossilbiler.
Og der er virkelig meget at rette op på, for som Christina Nellemann Sørensen er inde på i en debatkommentar i Information den 11. december, så har den massive nedskæring af busdriften i provinsen tvunget mange mennesker til at købe nye biler: Børnefamilier, pensionister og teenageren, som af bitter nød må tage bilen til gymnasiet, når for eksempel Arriva, der sender profitten til Berlin, aflyser morgenafgange på Thybanen.
Tvinges til at anskaffe bil
Danskerne er, som Christina skriver, tossede efter at anskaffe biler. Og umiddelbart giver dytten frihed, frihed til selv at vælge sin destination.
Men Christina gennemhuller denne frihedsforestilling, for den er jo langt hen ad vejen påtvunget, når alternativet – busserne – er sparet væk. Og den fordufter, friheden, når man sidder fastlåst i køen af frihedsbilister om morgenen og spilder en masse tid.
Men trægheden er enorm. Stærke kræfter modarbejder klimaomstillingen.
Infrastrukturplanen med dens klimaskadelige og naturødelæggende motorvejsprojekter er gyselig. Og oven i hatten fjerner man i anlægslovene borgernes adgang til at klage over anlægsprojekter.
Det skete i forbindelse med Lynetteholmen-vedtagelsen, og aktuelt har man gjort noget tilsvarende i lovudkastet vedrørende motorvej i Egholmlinjen ved Aalborg. Borgernes protester og indsigelser er ubelejlige for magthaverne. Derfor skal de ignoreres.
17. december 2021 | 06:39
