Vi VIL IKKE have en lovbestemt mindsteløn i Danmark
EU presser på for en lovbestemt mindsteløn. Bliver den en realitet vil det presser de kollektive overenskomster og lønningerne falde. Det vil igen gå ud over vores velfærdssystem til stor skade for arbejderklassen.Lad mig sige det højt og tydeligt: Vi VIL IKKE have en lovbestemt mindsteløn i Danmark.
Og årsagen må stå lysende klar for enhver, som beskæftiger sig blot en smule med det danske arbejdsmarked.
Det vil nemlig ubetinget give ringere forhold til danske ansatte – og skyldes primært to årsager.
For det første vil en dansk mindsteløn jo uden diskussion blive lavere end de mindstelønninger, vi i dag har aftalt i de mange forskellige hovedoverenskomster, indgået mellem FH-fagforeninger og en arbejdsgiverorganisation.
Et forventet niveau for en dansk mindsteløn kan meget vel blive omkring 75 kroner, men selvom den skulle blive på 100 kroner, vil den fortsat være langt lavere end de overenskomst aftalte lønninger.
Det betyder, at man ved at betale en dansk mindsteløn overholder dansk lovgivning, og dermed ikke kan dømmes for lovbrud. Dette forhold gælder reelt også i dag, hvor man på en arbejdsplads uden en overenskomst jo også kan betale en meget lav løn.
Forskellen er dog, at man med en lovfastsat mindsteløn kan påberåbe sig, at man overholder dansk lovgivning og dermed har en form for legaliseret aftaleforhold.
Det betyder så, at overenskomstdækkede virksomheder mere udpræget end nu vil kræve, at de overenskomst aftalte mindstelønninger skal reguleres i nedadgående retning – og i hvert fald ikke skal hæves, da virksomhederne vil påstå de udsættes for unfair konkurrence fra de konkurrerende ikke overenskomstdækkede virksomheder.
Øget pres på mindstelønninger
Som nævnt kan det allerede ske i dag, men efter indførelse af en lovbestemt mindsteløn vil man jo sikre, at alle virksomheder overholder denne.
Alternativet bliver – modsat i dag – et lovbrud, som kan retsforfølges.
Alene af den årsag vil presset på de OK-aftalte mindstelønninger stige.
Det vil også være et spørgsmål, om vi – efter en lovfastsat mindsteløn – vil kunne bevare vores ret til med brug af konfliktvåbnet at udøve pres på en virksomhed for at opnå en overenskomst. Denne ret har vi som bekendt i dag, og har i øvrigt haft siden Septemberforliget tilbage i 1899.
Og netop fordi man her fastslog, at det alene var op til arbejdsmarkedets parter at indgå aftaler om løn-og arbejdsforhold på danske arbejdspladser.
Med en lovbestemt mindsteløn – fastsat af Folketinget – vil visse politiske partier helt klart mene, at fagbevægelsen ikke længere skal have denne ret, for nu er alle ansatte jo sikret en ret til mindsteløn. Og som måske endda vil få afsmittende virkning på afledte forhold som arbejdsmarkedspension og andet. Det vil jo alene politikerne kunne beslutte, og alt efter sammensætningen af Folketinget vil sådanne synspunkter kunne svinge meget.
Lavere skattegrundlag = ringere velfærd
Det andet forhold, som klart vil få betydning for de danske arbejdere er omfanget af vores velfærdssystem.
Jo lavere lønudbetaling – jo lavere skattegrundlag, og dermed mindre mulighed for at finansiere et dansk velfærdssystem.
Noget som ikke rammer direktøren eller andre højtlønnede, men vil ramme arbejderklassen.
Dette vil ikke ske fra den ene dag til den anden, men på sigt over årene.
Og konsekvensen vil blive mere og mere brugerbetaling og selvfinansiering.
Og som nævnt til klar ugunst for de dårligst stillede i befolkningen.
Derfor har vi på vores seneste generalforsamling i 3F Randers sagt klart NEJ til en EU-mindsteløn
Og vi vil kæmpe for, at den ikke kommer.
Men EU presser på for at få indført en mindsteløn overalt i Europa – og dermed også i Danmark. Og de vil have beslutningen gennemført lige nu, og har allerede truffet beslutninger, som vil kunne ramme arbejdsmarkedet i Danmark.
Øget organisering som våben mod EU mindsteløn
Som fagbevægelse må vi sætte alle kræfter ind for at imødegå EU’s planer.
Flertallet i det danske folketing bakker lige nu fagbevægelsen op i kravet, og dette må og skal fastholdes.
Samtidig skal det sikres, at vi som land selv får så stor beslutningsret som overhovedet muligt for at undgå, at en lovfastsat mindsteløn bliver aktuel i Danmark.
Det klart stærkeste våben mod en lovfastsat mindsteløn er, at vi selv sørger for at have så mange arbejdspladser som muligt overenskomstdækket.
Desværre går det den forkerte vej, når vi ser på procentandelen af overenskomst dækkede virksomheder, men det er også en hård kamp.
Vi har i 3F Randers indenfor de seneste to år indgået næsten 100 nye overenskomster, og vi har stadig mange på listen, som mangler at tegne overenskomst.
Arbejdsmarkedet er i forandring. Danske og udenlandske virksomheder med specielle ejerkonstruktioner udfordrer os konstant i deres kamp for at kunne undgå en overenskomst. Med lavere priser og dårligere løn- og arbejdsforhold presser de virksomheder og ansatte, som har en overenskomst.
Den sociale dumping på det danske arbejdsmarked er i frit fald.
Sammen er vi stærke
Men vi bliver nødt til at fortsætte kampen for flere overenskomster.
Det vil vi fortsat gøre i 3F Randers, og vores mål er at gøre Randers til et dumpingfrit område.
Det kan vi ikke gøre alene, men i fællesskab med alle øvrige FH-fagforeninger i byen kan vi kæmpe kampen.
Og gør vi det samme i alle andre danske byer, har vi den største mulighed for at undgå en lovbestemt mindsteløn.
3F Randers opfordrer alle til at deltage i denne kamp – det gælder fremtiden for dig, dine børn og børnebørn
Ja – det gælder fremtidens velfærdsmodel i Danmark
Gør vi det ikke, taber vi alle.
Kampen er fælles.
Lad os vise fællesskabets styrke og gøre året 2022 til året, hvor graden af overenskomstdækkede virksomheder i Danmark stiger.
Som fagbevægelsen har vi styrken og kræfterne.
Lad os bruge dem og bruge dem NU.
Godt fagligt 2022 til alle.