Læserbrev
Børnenes finanslov, grøn finanslov, styrker velfærden finanslov og en fed omgang blah, blah, blah!
Log ind for at svareDet er en meget stram og økonomisk ansvarlig finanslov, slog finansminister Nicolai Wammen fast på pressemødet mandag om finanslovaftalen. Fra regeringens støttepartier lød der langt mere positive toner.
Det her er “børnenes finanslov”, erklærede Pia Olsen Dyhr fra SF.
Det er en finanslov med “kæmpestore grønne beslutninger”, sagde Sofie Carsten Nielsen fra Radikale.
Med finanslovsaftalen “styrker vi fællesskabet og velfærden”, konstaterede Mai Villadsen fra Enhedslisten.
De tre støttepartier har hver især travlt med at sælge – ja tilmed oversælge – de forbedringer, de har fået med i finansloven.
Og ja, der er en række positive initiativer i finansloven på forskellige velfærdsområder som for eksempel en akutmilliard til sundhedsvæsenet, flere penge til ældrepleje, fødegange og skolefritidsordninger samt et lavere loft over antallet af elever i de mindste klasser.
Det er yderst tiltrængte initiativer, der er med til at lappe på et velfærdssystem, der er blevet udpint i årtier gennem konstante nedskæringer, effektiviseringer og markedsgørelse.
Men der er ikke tale om tiltag, der sikrer en reel genopretning af velfærden. Dertil er initiativerne for få og for små. De kan bedst karakteriseres som brandslukning, der hvor det står allerværst til.
Der er ikke tale om tiltag, der sikrer en reel genopretning af velfærden. Dertil er initiativerne for få og for små.
Vi er i en situation, hvor vitale dele af vores velfærdssystem er ved at bryde sammen, der er mangel på faglært arbejdskraft, job kan ikke besættes, mange flygter væk fra deres fag, og de tilbageblevne kæmper en hård kamp for at få enderne til at mødes. Det er situationen mange steder i sundhedsvæsenet og i ældreplejen. Også i psykiatrien, i mange daginstitutioner, på handicapområdet og andre steder er forholdene voldsomt pressede.
For de SOSU’er, sygeplejersker, pædagoger, jordemødre, ufaglærte og andre, der lige nu er ved at segne under presset på centrale velfærdsområder, må det klinge hult, når Pelle Dragsted fra Enhedslisten kalder det for historisk, at der nu er indført gratis tandpleje for unge på 18-21 år.
“Det er faktisk intet mindre end historisk, at vi nu for første gang, så længe jeg husker, indfører nye velfærdsrettigheder. Nemlig retten til offentlig tandpleje – i første omgang for de unge – som et første skridt mod en ny universel rettighed. Den slags reformer blev der lavet masser af i efterkrigsårtierne, hvor den nordiske socialisme var i offensiven. Nu er vi i gang igen”, skriver Pelle Dragsted på Twitter.
Det er helt klart positivt, at unge får gratis tandpleje og i løbet af fire år får ret til typisk omkring tre-fire gratis besøg hos tandlægen. Men ligefrem nordisk socialisme!
Også den grønne del af finansloven bliver oversolgt af partierne. Faktum er, at den socialdemokratiske regering i august præsenterede et finanslovsforslag stort set uden initiativer på klima- og miljøområdet. Det kunne regeringen gøre i sikker forvisning om, at støttepartierne ville sikre initiativer på de områder.
Det blev slået stort op, da regeringen og forligspartierne i lørdags præsenterede en grøn delaftale af finansloven. Men reelt er der tale om en ret begrænset aftale til kun 248 millioner kroner i 2022 og lidt mere de tre efterfølgende år.
Der er en række positive initiativer som for eksempel udbygning af vedvarende energi med flere havvindmøller.
Men en meget stor del af pengene i aftalen går til den stærkt omdiskuterede fangst og lagring af CO2. I 2023 er der afsat 397 millioner kroner i alt til den grønne del af finansloven. 273 millioner af det beløb går til en pulje, der blandt andet skal arbejde med en samlet strategi for fangst og lagring af CO2.
Man kan slet ikke tale om en finanslov, der har den helt nødvendige fokus på klima og miljø. Også her er der tale om små og spredte initiativer.
Støttepartierne kunne med fordel klappe sig selv lidt mindre på skuldrene og i stedet uddele mere ros til de faggrupper og bevægelser, der har kæmpet for at få forbedringer igennem på en lang række områder og dermed i høj grad har sat dagsordenen for de nye tiltag i finansloven.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
