I disse dage går forhandlingerne om finansloven for 2022 ind i sin afgørende fase. Udgifter for mange milliarder er allerede placeret, og tilbage er nogle millioner og milliarder inden for de enkelte ministerier, som der skal forhandles om. I virkeligheden, i det store perspektiv, egentlig ikke så mange milliarder, omend de naturligvis har betydning.
Samtidig forværres sundhedskrisen i vores land. Siden pandemien slog igennem for snart to år siden, er der kommet en decideret sygehuskrise til, fordi regeringen og et flertal i Folketinget har bragt sig på konfrontationskurs med de ansatte i sygehusvæsenet, især sygeplejerskerne.
Af en lang række årsager – herunder især mange års udsultning og fejludvikling af sygehusvæsenet – mangler der hænder i sygehusvæsenet på et tidspunkt, hvor covid-19-patienter stadig har brug for behandling, og andre patientgrupper også skal nås.
En af den sidste uges mest nødtørftigt dækkede nyheder er oplysningen om, at der er langt flere penge at råde over i den danske statskasse, end man troede for blot få måneder siden.
Der er her som mange andre steder brug for flere ressourcer, flere penge.
Men vi lever tilsyneladende i et mådeholdets og den økonomiske tilbageholdenheds tyranni. For eksempel vil Det Økonomiske Råd (kaldet vismændene) have endnu større stramninger i finansloven, end regeringen har lagt op til.
Og – provokerende nok – helt uden grund.
En af den sidste uges mest nødtørftigt dækkede nyheder er således oplysningen om, at der er langt flere penge at råde over i den danske statskasse, end man troede.
Både Dansk Erhverv og Jyske Bank har således slået ned på nye tal fra Nationalbanken, der viser, at der skulle være 100 milliarder (hundrede milliarder) kroner mere at gøre godt med i statskassen, end man troede for blot nogle få måneder siden.
Det er et ikke helt ukompliceret regnestykke, der ligger bag, men cheføkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt, konkluderer på finans.dk:
“Det er et kæmpe, kæmpe fejlskøn. Statens finanser er langt stærkere, end man troede for bare få måneder siden.”
Udgifterne har været mindre og skatteindtægterne højere end ventet. Og de offentlige finanser har det alt i alt langt bedre end forudset. Selv statsgælden er – trods coronakompensationer med videre – ikke så stor, som man tidligere på året troede, at den ville blive.
Endnu mere provokerende bliver mådeholdets og den økonomiske tilbageholdenheds tyranni, når vi løfter blikket fra statskassen og lader det hvile lidt på de store danske virksomheder og deres ejere og aktionærer. To sigende eksempler:
Nemlig.com-ejeren Anders Holch Povlsen, manden bag Bestseller-familien og koncernen Heartland, har i det seneste regnskabsår haft et overskud på syv milliarder kroner. Hans formue løber op i omegnen af 135 milliarder kroner.
Og Mærsk-koncernen havde som bekendt et overskud på 35 milliarder kroner på blot tre måneder i juli, august og september i år.
Det er ikke svært at forstå, at ansatte i den offentlige sektor føler sig provokeret og stemmer imod med fødderne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
