Som formand for Københavns Forældreorganisation, KFO, er 36-årige Maja Hvidtfeldt Håkansson i øjeblikket aktiv i kommunalvalgkampen. Hun arbejder ligesom resten af bestyrelsen i KFO med at sikre børnenes stemme i valgkampen.
Fremover kommer hendes stemme også til at lyde i Arbejderen. I dag starter KFO’s formand som ny blogger. Hun afløser Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation FOLA, der har været nødt til at stoppe som blogger på grund af arbejdspres.
I den aktuelle valgkamp op til kommunalvalget den 16. november har KFO fokus på tre spørgsmål: Fritidspædagogikken skal prioriteres, der skal sikres sunde fysiske rammer i daginstitutionerne, og der skal være mindre klynger af daginstitutioner med mere nær ledelse.
Københavns Kommune besluttede i 2010 at organisere daginstitutioner og fritidstilbud i klynger, der består af flere forskellige institutioner med en samlet ledelse. Det skete for at spare penge på børneområdet.
Generelt oplever vi, at forældrene er pressede i hverdagen, og her oven på lang tid med corona kører mange på pumperne.
Maja Hvidtfeldt Håkansson, KFO-formand
– KFO vil have rullet nogle af de mange millioner, der er sparet på området, tilbage. Vi ønsker mindre klynger og mere nær ledelse. Som det er i dag, er det ikke altid, at forældrene ved, hvem lederen er, og lederen kender ikke os og vores børn, siger Maja Hvidtfeldt Håkansson.
Et af KFO’s andre fokuspunkter i valgkampen er fritidstilbuddene, som er blevet nedprioriteret gennem mange år.
– Det er vigtigt med et større fokus på børns fritid, fokus på det, barndommen handler om, nemlig tid til leg og samvær. Hvis vi glemmer den del, kommer det hele til at handle om læringsplaner og om at blive klar til skolen. Det har alvorlige konsekvenser. Der er en sammenhæng mellem den udvikling og de mange børn og unge, der lider af ensomhed og angst, advarer Maja Hvidtfeldt Håkansson.
Den sidste prioritet i valgkampen med sunde fysiske rammer handler blandt andet om at sikre ordentlig rengøring i institutionerne.
– Under corona så vi, at det kunne lade sig gøre at sikre en væsentlig bedre rengøring, end vi er vant til. Det betyder færre syge børn, pædagoger og forældre, så det er vigtigt, fastslår KFO-formanden.
KFO har på sin hjemmeside kfo.dk lavet en guide til alle forældre med fakta og input til spørgsmål, de kan rejse på valgmøder og andre steder i valgkampen.
KFO har også været på gaden og uddelt flyers og selv arrangeret valgmøde.
Corona har lagt ekstra pres på børnefamilier
Maja Hvidtfeldt Håkansson oplever, at forældrene er interesserede i deres børns hverdag og forholdene i daginstitutionerne, men at mange har svært ved at finde overskud i en travl hverdag til at engagere sig i forældrearbejdet.
– Generelt oplever vi, at forældrene er pressede i hverdagen, og her oven på lang tid med corona kører mange på pumperne. Alle feriedagene er brugt blandt andet på at holde børn hjemme under smitteudbrud, og der er langt til sommer. Det gør det ikke bedre, at smittetallene nu stiger igen, konstaterer hun.
KFO-formanden kender selv til at have en presset hverdag med tre børn på henholdsvis 14, 11 og to år. Hun er lige startet i nyt job som it-konsulent i en ingeniør/arkitekt-virksomhed. Det er spændende, men også hårdt. Der er pres på, og tiden skal udnyttes fuldt ud. Det betyder for eksempel, at interview med Arbejderen klares undervejs på cykelturen til arbejdet.
Aktiv i forældrearbejdet gennem seks år
Maja Hvidtfeldt Håkansson blev valgt som formand for KFO i september sidste år. Hun afløste den mangeårige formand Julie Kyndesgaard, der selv ønskede at stoppe for at kunne hellige sig andre opgaver.
Det var nyt for Maja at blive formand, men forældrearbejdet har hun været engageret i gennem de sidste seks år.
– Jeg mødte daginstitutionslivet for første gang for små 14 år siden, hvor min ældste dreng, startede i vuggestue. Dengang var jeg ganske godt tilfreds med forholdene. Tre år senere skulle min mellemste starte på samme institution. Der kunne jeg mærke, at der var sket noget i mellemtiden. Overskuddet manglede. Tidligere var jeg blevet mødt af et hej om morgenen, når vi kom. Nu slog pædagogerne blikket ned og skyndte sig videre, fortæller Maja Hvidtfeldt Håkansson.
- Født 1984.
- Aktiv i forældrearbejdet gennem de sidste seks år. Formand for Københavns Forældreorganisation, KFO, siden september 2020. Medlem af bestyrelsen i Forældrenes Landsorganisation, FOLA.
- Uddannet som arkitekt i 2016. Har læst datalogi på Københavns Universitet de sidste tre år.
- Er lige startet i nyt job som it-konsulent i en ingeniør/arkitekt-virksomhed.
- Bor i Sydhavnen sammen med mand og deres tre børn, to drenge på 14 og 11 år samt en pige på to et halvt.
– Jeg kan give et tydeligt billede på situationen. Vi blev bedt om at tage et stykke frugt med til vores barn, fordi institutionen ikke havde råd til at købe frugt. Efter et stykke tid blev vi bedt om at skære frugten ud, så personalet ikke skulle bruge tid på det. Og til sidst droppede de helt at give frugt, fordi der ikke var tid til at pakke den ud. Pædagogerne var bare så pressede.
De oplevelser var afgørende for, at Maja Hvidtfeldt Håkansson fandt frem til KFO og senere engagerede sig i forældrearbejdet.
I dag er det efternøleren, den lille datter på to et halvt, der går i vuggestue. Men her er forholdene bedre.
– Vi har været bedre til at vælge institution den her gang. Der er kilometer til forskel på, hvordan institutionerne i København fungerer. Det er også derfor, at nogle forældre ikke kan genkende billedet fra dem, der er meget utilfredse, siger Maja Hvidtfeldt HåkanssonHun kan ikke give en entydig årsag til de store forskelle mellem de forskellige institutioner, men peger blandt andet på betydningen af en velfungerende leder, og at de selvejende institutioner har en fordel ved at have flere frihedsgrader end de kommunale.
– Men der er også kommunale institutioner, der fungerer rigtig godt. Der er mange ting, der spiller ind. Det burde undersøges nærmere.
Minimumsnormeringer
Ud over fokuspunkterne i valgkampen har KFO en række andre mærkesager. Det gælder ikke mindst sikring af minimumsnormeringer, som er en topprioritet.
Lige nu afventer forældreorganisationen, hvad der kommer ud af de initiativer, regeringen og Københavns Kommune har taget i forhold til minimumsnormeringer.
Regeringen har sat penge af til at indføre minimumsnormeringer med én voksen til tre vuggestuebørn henholdsvis seks børnehavebørn gradvist frem mod 2024. Københavns Kommune har afsat ekstra 450 millioner kroner over de næste tre år og lover, at der vil blive indført minimumsnormeringer i 2022.
– Nu venter vi og ser, hvordan kommunen konkret vil opgøre det. Der er ingen tvivl om, at det, kommunen taler om, er generelle gennemsnitstal på overordnet niveau og ikke ude i den enkelte daginstitution, som vi ønsker det. Vi er glade for, at der kommer flere penge, men det er ikke nok til, at vi kan tælle til tre i hver vuggestue og seks i hver børnehave, forudser Maja Hvidtfeldt Håkansson.
Hun glæder sig også over, at Københavns Kommune med budgettet for 2022 har sat penge af til ekstra pædagogisk ledelse og er spændt på, hvordan de penge udmøntes.
– Generelt virker det, som om at der endelig kommer lidt førstehjælp til området efter mange års besparelser.
Samtidig med lidt forsigtig optimisme har KFO øjnene stift rettet mod andelen af uddannet pædagogisk personale i institutionerne. Der er en tydelig tendens til, at en stadig større del af de ansatte er ufaglærte.
– Mange steder er pædagogandelen skræmmende lav. I gennemsnit er andelen af pædagoger på omkring 50 procent, men vi har set eksempler på, at den har været helt nede på 20 procent nogle steder. Mange pædagogmedhjælpere er fantastiske, men det betyder noget at have den faglige ballast, som en uddannelse giver. Det gør det for eksempel muligt tidligt at spotte tegn på mistrivsel og andre problemer og gøre noget ved det, forklarer KFO-formanden.
Ved siden af det politiske arbejde varetager KFO også opgaven med at uddanne og støtte forældreråd og forældrebestyrelser rundt omkring i de københavnske daginstitutioner. Organisationen får en kommunal bevilling til at løfte den opgave.
Det er sådan, at hver enkelt daginstitution kan vælge sit eget forældreråd, mens der er én samlet forældrebestyrelse for hele klyngen af forskellige daginstitutioner.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.