På gaden for en bedre aftale
Kollaps TOTAL før det totale kollaps
Vi er på vej mod 2,7 grader med den nuværende målsætning, der i parentes stadig blot er en målsætning, irreversible ‘tipping points’ og en for største del af jordkloden ubeboelig planet. Men den viden er snart slået fast med så mange syvtommersøm i den danske og globale bevidsthed, at disse facts ikke behøver at blive gentaget i det uendelige. Vi ved det godt. Forurenerne som TOTAL ved det godt. Og politikerne ved det godt.
|
I sidste uge udkom rapporten, der på baggrund af Parisaftalen skal vurdere, hvor langt de lande, der har underskrevet aftalen, er kommet. Og man behøver ikke engang at nærstudere rapporten, før kuldegysninger sætter sig i kroppen.
Vi er på vej mod 2,7 grader med den nuværende målsætning, der i parentes stadig blot er en målsætning, irreversible ‘tipping points’ og en for største del af jordkloden ubeboelig planet. Men den viden er snart slået fast med så mange syvtommersøm i den danske og globale bevidsthed, at disse facts ikke behøver at blive gentaget i det uendelige.
Vi ved det godt. Forurenerne som TOTAL ved det godt. Og politikerne ved det godt.
Er det efterhånden ikke krystalklart, at det nuværende kapitalistiske samfund ikke evner at gør op med sine indbyggede svagheder.
Følger man national og international klimapolitik, gentages de samme skåltaler også i det uendelige med klapsalver til følge. Det, selv om parlamenter verden over kigger den anden vej, hver gang der skal tages beslutninger, der vil påføre et minimum af ansvar og regulering til fossilindustrien, agroindustrien, tøjindustrien, bilindustrien, bankindustrien, finansindustrien, der med en anden samlende betegnelse kan kaldes for kapitalen.
Mette Frederiksens dobbeltspil
Den førnævnte rapport udkom aktuelt, få dage før klimatopmødet startede. Denne gang i Glasgow. Det er dermed 26. gang, at verdensbefolkningen bliver underholdt af verdens ledere med retorik blottet for handling.
Vores egen statsminister Mette Frederiksen kalder selv klimaet for “vores vigtigste og største udfordring”, mens hun investerer 62 milliarder i motorveje, fritager det animalske landbrug for ansvar og satser hele molevitten på fantasier om fremtiden.
Så hvordan skal vi som mennesker og bevægelser reagere, når retorik bliver handlingen, og handlingen udebliver? Skal vi stole på, at 26. gang er lykkens gang? Eller skal vi stoppe med at lytte til deres skåltaler og fratage dem politisk legitimitet?
For er det efterhånden ikke krystalklart, at det nuværende kapitalistiske samfund ikke evner at gøre op med sine indbyggede svagheder: Fortsat øget vækst og profit, overudnyttelse af Jordens ressourcer og global ulighed uden respekt for kloden, mennesker og natur. At de radikale reformer af vores samfund der skal til, for at vores Jord fortsat er beboelig, ikke kan ske under kapitalismen.
Alternativ til klimakampen
Det sidste spørgsmål har omkring 200 organisationer fra hele verden sat sig for, herunder Global Aktion. Under navnet “Glasgow Agreement” vil vi tilbageerobre initiativet fra regeringer og internationale institutioner og give et alternativ til en klimakamp, der ikke som de mange klimatopmøder ender bag lukkede døre i store konferencecentre uden synlige resultater.
Det vil vi gøre ved at genpolitisere klimakampen, således at man ikke blot kan kalde sig grøn uden nogen form for grøn rygdækning. Til det har koalitionen bag “Glasgow Agreement” valgt en modstander, nemlig den franske oliegigant TOTAL, der ikke blot ødelægger verden med tiltagende fossile investeringer og rørledninger, der skærer sig igennem det afrikanske kontinent, men gør det med fuldt overlæg. Og har gjort det med fuldt overlæg i flere årtier. Derfor skal vi kollapse TOTAL, før vi oplever det totale kollaps.
Denne blog er skrevet sammen med Mads Thunestvedt fra Global Aktion.
03. november 2021 | 06:44
