Underbetalt arbejdskraft
Boligminister Kaare Dybvad forsøger at gøre alt, hvad han kan, for at undgå en retssag, der skal tage stilling til, om ghettolovgivningen er diskriminerende.
I onsdags fandt det første juridiske slag sted i Østre Landsret. Retten skal tage stilling til, om 11 beboere i det almene boligområde Mjølnerparken overhovedet må få lov til at føre en retssag.
Beboerne har stævnet Indenrigs- og Boligministeriet, fordi de mener, at ministeriet er ansvarlig for ghettolovgivningen og har godkendt den såkaldte udviklingsplan, der lægger op til at sælge deres boliger.
Dermed kommer sagsøgerne – hvoraf størstedelen har boet i Mjølnerparken i 20 år – til at miste deres hjem på grundlag af kriteriet om “ikke-vestlige” beboere.
Det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 at forskelsbehandle på baggrund af race og etnisk oprindelse. Derfor er ghettolovgivningen og ministeriet ansvarlig for diskrimination af beboerne i Mjølnerparken, mener sagsøgerne og deres advokat.
Læs også
En kamp for alle beboere på ghettolisten
Omkring 20 beboere fra Mjølnerparken på Nørrebro i København har denne onsdag taget turen til landsretten i Bredgade på Østerbro for at overvære det første retsmøde.
De stiller sig op foran landsretten med bannere med slagord som: ”Vores hjem – Vores ret”, ”Lighed for loven”, ”Vores hjem er ikke til salg” og ”Skrot ghettoloven”.
Beboerne har kun lige fået foldet deres bannere ud, da forbipasserende cyklister råber “Tak fordi I kæmper” og “Hvor er I gode”.
Det her er ikke kun en kamp for os i Mjølnerparken. Det er en kamp for alle beboere i almene boligområder.
Majken Felle, sagsøger og beboer i Mjølnerparken
En af de beboere fra Mjølnerparken, der er mødt op foran Østre Landsret, er Majken Felle. Hun er en af de 11 beboere i Mjølnerparken, der i foråret sidste år stævnede Indenrigs- og Boligministeriet.
– Vi mener, at ghettolovgivningen er diskriminerende, og det vil vi gerne have rettens ord for. Ghettoloven er diskriminerende, fordi de eneste boligområder, der kommer på den “hårde ghettoliste” – og risikerer at skulle sælge eller nedrive deres boliger – er boligområder med over 50 procent såkaldt ”ikke-vestlige” beboere. Det er etnisk diskrimination. Og det er ulovligt i Danmark, siger Majken Felle til Arbejderen.
Hun håber på, at retssagen vil føre til, at ghettolovgivningen bliver annulleret, så hun og de øvrige beboere i Mjølnerparken – og alle de øvrige ”hårde ghettoområder” – kan få lov til at blive boende.
– Det her er ikke kun en kamp for os i Mjølnerparken. Det er en kamp for alle beboere i almene boligområder på regeringens ”hårde ghettoliste”. Lejere i almene boliger har også rettigheder. Vi kæmper for, at vores rettigheder bliver overholdt, understreger Majken Felle.
Også andre boligforeninger har besluttet at føre retssag mod ghettolovgivningen – det gælder eksempelvis i Gellerup i Aarhus, Nøjsomhed i Helsingør og Vollsmose, der allerede er i gang med eller har retssager på vej.
Der er da også en række beboere fra andre boligforeninger, der er mødt op foran Østre Landsret for at bakke om Mjølnerparken. Det gælder eksempelvis AB i Valby, Lundtoftegade, Sigynsgade, Munkevænget, Bellahøj og Gellerup/Toveshøj.
Majken Felle har boet i Mjølnerparken i syv år – og det er hun glad for.
– Personligt kæmper jeg for at kunne blive boende i Mjølnerparken. Jeg er glad for at bo her. Jeg har boet mange steder i København. Men nu føler jeg, at jeg har mit hjem. Der er et helt unikt naboskab. Vi kender hinanden og kommer i hinandens hjem og hjælper hinanden. Derfor vil jeg gerne blive boende i Mjølnerparken. Men på grund af ghettoloven risikerer jeg at blive tvangsflyttet til et helt andet sted i byen – til en dyrere husleje.
Forskelsbehandling på grund af etnicitet
Indenfor i Østre Landsrets retssal 3 har Indenrigs- og Boligministeriets forsvarer, kammeradvokat Peter Biering, og beboernes advokat, Eddie Khawaja, sat sig til rette og fundet en masse ringbind frem.
Landsretten har kun afsat ét enkelt retsmøde på 2,5 timer til, at de tre dommere kan lytte til argumenterne fra de to parter.
Beboernes advokat er den første, der får ordet.
– Beboerne i Mjølnerparken bliver forskelsbehandlet og risikerer at miste deres hjem på grund af beboernes etniske baggrund, siger Eddie Khawaja.
Han henviser til, at Bolig- og Indenrigsministeriet har stemplet Mjølnerparken som en såkaldt “ghetto”.
Det afgørende kriterie for, om et alment boligområde kan stemples som en “hård ghetto”, er, hvor mange såkaldt “ikke-vestlige” beboere der bor i området.
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
Advokaten har fundet et eksempel på, at netop beboernes etnicitet er afgørende for, at Mjølnerparken er blevet stemplet som “hård ghetto”.
Hvis man sammenligner Mjølnerparken med et andet alment boligområde, Byparken/Skovparken i Svendborg, så har de to boligområder stort set samme størrelse (1656 beboere i Mjølnerparken og 1422 i Byparken/Skovparken) og samme sociale sammensætning (50,5 procent er uden for arbejdsmarkedet i Byparken/Skovparken mod 38 procent i Mjølnerparken).
Byparken/Skovparken har 1,88 procent dømte mod 2,02 i Mjølnerparken. Byparken/Skovparken har 68,9 procent beboere, som kun har grundskolen som uddannelse mod 75,2 procent i Mjølnerparken. Den gennemsnitlige bruttoindkomst i Byparken/Skovparken er 58,6 procent af den gennemsnitlige indkomst i regionen – i Mjølnerparken er tallet 49,6 procent.
De to boligområder har altså, stort set, de samme sociale og økonomiske udfordringer. Men det er kun Mjølnerparken, der skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent. Mjølnerparken har nemlig over 50 procent beboere med såkaldt “ikke-vestlig” baggrund.
Derfor er Mjølnerparken blevet stemplet som et ghettoområde. Det er diskrimination, mener beboernes advokat.
Kammeradvokat kræver sagen afvist
Indenrigs- og boligministeriets forsvarer, kammeradvokat Peter Biering, sidder skiftevis og ryster på hovedet og kigger stift på beboernes advokat.
Kammeradvokaten kræver sagen afvist – men det er ikke udtryk for, at ministeriet frygter en retssag.
– Ministeriet ryster ikke på hånden i forhold til at få afprøvet, om lovgivningen er diskriminerende. Ministeriet er ikke i tvivl om, at lovgivningen ikke er i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention. Der er ikke noget at komme efter, forsikrer kammeradvokat Peter Biering.
– Regeringen står fuldt ud på mål for reglerne. Reglerne er fuldt ud i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Alligevel kræver han, at sagen bliver afvist. Det er nemlig slet ikke Indenrigs- og Boligministeriet, der skal stævnes.
– Det er ikke ministeriet, der har besluttet at sælge lejlighederne i Mjølnerparken. Det er Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita og Københavns Kommune.
Har beboerne en retslig interesse?
På tilhørerpladserne sidder nogle af de fremmødte beboere. Mange af dem har boet i Mjølnerparken i over 20 år.
To af sagsøgerne har små børn, der vil blive tvunget til at skifte skole og blive revet ud af deres hverdag i Mjølnerparken.
Samtlige 11 sagsøgere frygter, at hvis de bliver tvangsudsmidt af deres hjem, vil de blive afskåret fra det netværk og det sammenhold, de har opbygget i løbet af de mange år, de har boet i Mjølnerparken.
Alligevel mener kammeradvokaten ikke, at beboerne har en retslig interesse i at få afprøvet sagen.
– Det er rigtigt, at det er planen at frasælge boliger i Mjølnerparken. Den beslutning kan – potentielt – blive ført ud i livet på et uvist tidspunkt i fremtiden. Men det er uvist, hvornår beboerne bliver opsagt. Og det er uvist, om beboerne vil blive tilbudt en anden bolig i Mjølnerparken. Derfor har sagsøgerne ikke en aktuel interesse i sagen, fordi de ikke bliver berørt på nogen måde, lyder budskabet fra Peter Biering.
Eddie Khawaja er ikke i tvivl: Beboerne har en klar retslig interesse i at føre sagen.
– Beboerne bliver direkte berørt af ghettolovgivningen og den udviklingsplan, som ministeriet har godkendt. Det er bare et spørgsmål om tid, hvornår de bliver smidt ud af deres hjem, siger beboernes advokat til Arbejderen.
Ministeriet er øverstansvarlig
Han mener – modsat kammeradvokaten – at stævningen er sendt det helt rigtige sted hen: Nemlig til det ansvarlige Indenrigs- og Boligministerium.
– Ministeriet er øverstansvarlig for den ghettolovgivning, der pålægger boligselskabet og kommunen at udarbejde en udviklingsplan, der har til formål at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent. Det er ministeriet, der har godkendt udviklingsplanen for Mjølnerparken, og det er ministeriet, der er øverste myndighed. Dermed har ministeriet det overordnede ansvar for planens indhold, og for at planen bliver ført ud i livet. Derfor har vi stævnet ministeriet, uddyber Eddie Khawaja.
Han fortsætter:
– Hvis ikke boligselskabet og kommunen havde vedtaget en tilfredsstillende udviklingsplan, kunne boligministeren give boligselskabet et påbud om at afvikle Mjølnerparken. I sidste ende kan ministeren overtage Mjølnerparken, hvis ikke boligselskabet havde stillet med en tilfredsstillende plan.
Indenrigs- og Boligministeriet godkendte i september 2019 den såkaldte udviklingsplan, som ghettolovgivningen pålægger, at alle boligområder på den såkaldte hårde ghettoliste skal udarbejde.
Udviklingsplanen skal i detaljer beskrive, hvordan boligområdet vil leve op til ghettolovgivningens krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 60 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske via salg eller nedrivninger af boliger. Ifølge planen skal der sælges cirka 230 ud af de i alt 560 almene boliger i Mjølnerparken.
Ikke-vestlig er ikke et neutralt begreb
Ifølge Indenrigs- og Boligministeriets forsvarer, kammeradvokat Peter Biering, er ghettolovgivningen ikke diskriminerende.
Han indrømmer dog, at ghettolovgivningen bruger begrebet “ikke-vestlige”, men lovgivningen tager ikke stilling til beboernes race eller etniske oprindelse.
”Hverken definitionen af indvandrere og efterkommere eller sondringen mellem vestlige og ikkevestlige lande er forbundet med race og etnisk oprindelse”, fastslår kammeradvokaten i sit svarskrift til Østre Landsret.
Den begrundelse undrer beboernes advokat.
– Betegnelsen ”ikke-vestlig” er ikke et neutralt begreb. Det henviser til befolkningsgrupper fra en række konkrete, navngivne lande, først og fremmest i Mellemøsten og Afrika, hvor der først og fremmest bor mennesker med en bestemt etnicitet og race. Derfor spiller race og etnicitet selvfølgelig en rolle i spørgsmålet, om et alment boligområde havner på ghettolisten eller ej og risikerer at skulle sælge eller nedrive sine boliger, forklarer Eddie Khawaja.
– Langt, langt størstedelen af de mennesker, som ministeriet betegner som “ikke-vestlige”, er desuden danske statsborgere. Hvis ministeriet havde ønsket et mere neutralt begreb, kunne man tage udgangspunkt i beboernes fødeland. Kriteriet “ikke-vestlig” baserer sig på arvelige egenskaber.
Samfundsøkonomi
Da kammeradvokaten ikke mener, at ghettolovgivningen er udtryk for diskrimination, peger han i stedet på, at ghettolovgivningen er udtryk for et ”politisk ønske om at imødegå de socialpolitiske udfordringer, som indvandring fra ikkevestlige lande medfører”, skriver han blandt andet i sit svarskrift til Østre Landsret forud for retsmødet.
Ifølge kammeradvokaten er der ”væsentlige forskelle mellem de samfundsøkonomiske konsekvenser af indvandring fra vestlige og ikkevestlige lande” med henvisning til en udregning fra Danmarks Statistik, der viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2017 udgjorde en nettoudgift på 33 milliarder kroner.
Beboernes advokat afviser, at ghettolovgivningen har noget som helst at gøre med at løse “socialpolitiske udfordringer”.
– Hvis ghettolovgivningen handler om at løse sociale udfordringer, så kunne regeringen vælge at sætte ind og støtte og løse udfordringerne med økonomisk støtte. Det gør man ikke. I stedet vælger man at “løse” sociale udfordringer ved at tvangsflytte mennesker i de almene boligområder, som man har stemplet som “hårde ghettoer” med udgangspunkt i beboernes etniske oprindelse, konstaterer Eddie Khawaja.
Østre Landsret forventer at afsige en kendelse senest den 15. december om, hvorvidt beboerne skal have lov til at føre retssag eller ej.
I disse dage er det præcis et år siden, at FN opfordrede den danske regering til at sætte salget af Mjølnerparken i bero, indtil retten har afgjort, om ghettolovgivningen strider mod det internationale forbud mod diskrimination.
Læs også
Indland
OPRÅB FRA MENNESKERETSEKSPERTER
Opfordring fra FN: Drop salg af Mjølnerparken, og lad retten tale
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
