Kommunevalget og klimaet
Den kommunale indsats på klimaområdet er med god ret kommet op som tema i valgkampen. Det sørger blandt andre klimabevægelsen for – se “Klimabevægelsen vil gøre kommunal- og regionsvalget til et klimavalg” på Arbejderen.dk.
I den kommunale ramme kunne man måske håbe på en mere jordnær tilgang og visioner, der var knap så luftige som i landspolitikken. Blikket skal nu vendes mod rigets næststørste by Aarhus.
Go Green with Aarhus
Aarhus satte i 2008 det mål at være CO2-neutral allerede i 2030. Det lyder flot, men gælder dog af ukendte grunde kun en del af kommunen, kaldet ”Aarhus som bysamfund” og altså ikke hele Aarhus Kommune. For sidstnævnte er lavet en klimahandlingsplan for 2021-2024 kaldet Grøn Genstart af Aarhus (GG) – go green with Aarhus.
Ifølge kommunen har den selv kun rådighed over 10 procent af sine CO2-udledninger, så planen bygger langt hen ad vejen på det, man håber, alle andre skal gøre. Hermed et par udpluk på de vigtige områder: energi og transport.
Energi
Energiområdet skal ifølge planen levere den største CO2-reduktion. En del er sket. Kraftvarmeværkerne i Studstrup og Lisbjerg er mestendels, men ikke helt, omlagt til biobrændsel, der jo officielt er udnævnt til at være en bæredygtig energikilde. Nogle kommunalt ejede selskaber og den private sektor skal så levere resten. Det må man så håbe, de sidstnævnte gør – og for den sags skyld også de førstnævnte.
Privatiseringer og selskabsdannelser har svækket kommunens direkte indflydelse. I planen hedder det endvidere: ”der skal etableres flere lokale anlæg til sol og vind” for at opnå ”vedvarende energi i stor skala”. Kommunen har afsat 5 millioner kroner frem til 2024 til formålet. De øvrige penge, altså milliarderne, skal skaffes ved at ”tiltrække ekstern finansiering”, det vil sige, at det blafrer i vinden.
Ikke desto mindre forestiller man sig, at der kan blive et overskud af vedvarende energi, der allerede fra 2030 kan anvendes til CO2-lagring og til fremstilling af CO2-neutralt brændstof (Power to X), alt sammen her i kommunen og bringe masser af grønne arbejdspladser. Efter min mening fuldstændig utopisk – Dan Jørgensen har åbenbart ikke levet forgæves!
Transport
Trafikken i Aarhus er heftig, og mindst to gange om dagen stoppes byen af trafikpropper. Det betyder kraftig forurening fra CO2, NOx’er og mikropartikler.
Der er nok at tage fat på. Her er GG-planens virkemiddel nummer 1 at ”mindske behovet for transport”. Hertil behøves ”adfærdsændringer”. Vi aarhusianere skal blandt andet gå og cykle mere og købe elbiler i stedet for fossilbiler eller tage letbanen. Det lyder ret luftigt, og planen forudser da heller ikke, at der i 2024 er sket nogen nedgang i antallet af kilometer kørt af privatbiler.
En udbygning af den offentlige trafik er pinende nødvendig, men at flytte borgerne over i den er uopnåeligt uden samtidige begrænsninger for privatbilismen.
Mere konkrete tiltag er dog sket. Bybusserne er blandt andet godt i gang med at blive elektrificeret.
Et andet middel, der skal sættes ind, er ”klog byudvikling”. Det lyder virkelig interessant. I de sidste mange år har byudviklingen i Aarhus i realiteten været overladt til såkaldte byudviklere, investorer med penge og næse for profit. Det har ført til en betydelig fortætning i bycentrum. Højhuse er skudt op. En ny og meget tæt bebygget bydel, Aarhus Ø, er på vej i tidligere havneområder.
Hvad med lokalplanerne? Det klarer Bünyamin Simsek (V). Hvis de ikke passer med investorernes ønsker, får han lavet nye. Han har i snart 10 år været rådmand for Teknik og Miljø i vores ”røde by”. Med henhold til ”adfærdsændringer” er det nok ikke noget, vi skal vente fra hans side, hvis han genvælges til posten.
Den kollektive trafik
Ifølge GG skal den kollektive trafik inklusive taxa og private busser være fuldt ud elektrificeret inden 2030. Desværre har planen ikke et ord om, at den kollektive trafik samtidig skal udbygges.
Kan man tænke sig, at nå CO2-neutralitet allerede i 2030, som lovet for ”Aarhus som bysamfund”, og samtidig få ordnet trafikkaosset i centrum – uden at få genrejst og styrket den kollektive trafik i byen? Det lyder utopisk.
Et skridt i den rigtige retning er den aarhusianske letbane. Imidlertid dækker den kun en mindre del af byens transportbehov, samtidig med at den delvist blev finansieret af nedskæringer af den øvrige offentlige transport. Talrige driftsforstyrrelser på banen har desværre jaget en del brugere tilbage i bilerne.
Ildevarslende er det, at den kollektive trafik år for år kører med store underskud. Det har byrådet imødegået med omstrukturering og nedlæggelse af busruter samt færre afgange på en del af de eksisterende. Det hvert år dannede underskud er nu så stort, 73 millioner kroner, at omfattende nedskæringer af kørselen truer i den kommende trafikplan. Resultatet kan i så fald kun blive en forstærket afvandring fra den kollektive trafik.
Hvis den nedadgående spiral ikke brydes, bliver det ret overkommeligt at elektrificere resterne af byens offentlige transport til 2030.
Udfordringer
En udbygning af den offentlige trafik er pinende nødvendig, men at flytte borgerne over i den er uopnåeligt uden samtidige begrænsninger for privatbilismen. Det er upopulært, og ingen af de etablerede partier har vovet at gøre noget effektivt endnu.
Kommunisterne i byen vil agitere for gratis offentlig trafik, for en trafikplanlægning, der gør det let at bruge den, og for at etablere parkeringspladser langs indfaldsvejene til aflastning af centrum.
Dette var kun et par af byens brede spektrum af udfordringer, men på klimaområdet er byrådets tilgang åbenbart den samme som regeringens – mere en grøn overfladebehandling – og ikke den kritisk nødvendige grønne omstilling.
Lad kommunalvalget blive en del af kampen for at bryde de fastlåste mønstre her i byen, og lad det bane vejen for en bedre og grønnere by! Heller ikke på den kommunale bane kan luftige visioner og grønne syner gøre det.