Giv psykiatrien en stemme
Vi opfordrer til at stemme personligt på en person, der vil gøre noget særligt for psykiatrien ved kommunal- og regionsvalget den 16. november.16. november skal vi igen til stemmeurnerne for at vælge nye medlemmer af de fem regionsråd og de 98 kommunalbestyrelser.
SIND er partipolitisk neutral, så vi støtter ikke bestemte partier/lister.
Vi opfordrer vores medlemmer – og alle andre med interesse for psykiatri – til at stemme personligt på en person, der vil gøre noget særligt for psykiatrien.
Jo flere regionsråds- og byrådsmedlemmer der aktivt vil arbejde for at forbedre forholdene for mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende des bedre.
Vi opfordrer også vores medlemmer til at arrangere vælgermøder med fokus på psykiatri – og til at møde op til vælgermøder i øvrigt for at stille spørgsmål og udfordre politikerne til at forholde sig til psykiatri.
Det er ganske vist politikerne på Christiansborg, der sætter rammerne for området, men meget kan gøres regionalt og lokalt.
Mere end 50 procent af vælgerne er – direkte eller indirekte – berørt af psykisk sygdom. Skal vi ikke beslutte, at vi alle stemmer på én, der vil gøre noget særligt for psykiatrien?
En af de allerstørste udfordringer, man kæmper med som ramt af en psykisk sygdom, er, at regionspsykiatrien og kommunerne er alt for dårlige til at samarbejde.
Regionerne har ansvaret for den sundhedsfaglige indsats – herunder indsatsen i hospitalspsykiatrien og indsatsen hos de praktiserende læger. Kommunerne har ansvaret for den sociale indsats og for forebyggelse.
Desværre fungerer samarbejdet og kommunikationen alt for ofte dårligt (eller slet ikke). Det ser vi for eksempel, når en beboer på et botilbud ikke kan blive indlagt på psykiatrisk afdeling – eller når en borger udskrives uden, at kommunen står klar med en rehabiliterende indsats og social støtte i egen bolig.
Heldigvis er der da også eksempler på, at kommuner og regioner arbejder sammen til gavn for borgerne – og for samfundsøkonomien.
I flere og flere byer har kommuner og region sammen åbnet fælles enheder (Psykiatriens Hus). Her arbejder regionale og kommunale medarbejdere sammen under samme tag og under fælles ledelse.
Det bør man benytte valgkampen til at presse på for at få udbredt til langt flere kommuner.
Regionsrådsvalgene
Med finansloven for 2020 blev der tilført regionerne samlet 600 millioner kroner årligt til en øget indsats i forhold til mennesker med psykiske lidelser. Det er dog svært for alvor at få øje på forbedringerne, når man kigger ud over regionerne.
Mennesker med psykiske lidelser dør stadig 15-20 år tidligere end gennemsnitsdanskerne. Noget som regionerne faktisk godt kan gøre noget ved.
Cirka 40 procent af overdødeligheden skyldes selvmord og resten kan tilskrives fysiske sygdomme.
Regionerne bør gøre langt mere for at forebygge selvmord og for at opdage og behandle fysiske sygdomme hos mennesker med samtidig psykisk sygdom.
Der bruges stadig alt for meget tvang i den regionale psykiatri.
Ofte handler det om manglende ressourcer, men også inden for rammerne af den nuværende økonomi kan det gøres bedre. Det kan man blandt andet gøre ved at have fokus på kulturen, ved at involvere netværket, og ved at ansætte medarbejdere med egne levede erfaringer fra psykiatrien.
Vi har også et ønske om flere rehabiliterende aktiviteter på afdelingerne. Mange patienter og pårørende beskriver indlæggelser på psykiatriske afdelinger som ren opbevaring. Der er brug for aktiverende aktiviteter, der kan give patienterne indhold i hverdagen på afdelingerne.
Kommunalvalgene
Også i kommunerne er der nok at tage fat på.
Siden sidste valg har der været eksempler på massive problemer med pleje- og omsorgssvigt på socialpsykiatriske botilbud. I flere tilfælde har Socialtilsynene reageret skarpt, og der har desværre været eksempler på, at det har været nødvendigt at lukke tilbud.
Også ved borgere i egen bolig har der i valgperioden været flere eksempler, hvor mennesker med en sindslidelse har fået lov til at leve i boliger, hvor skidt og affald hober sig op i meterhøje dynger.
Alt for ofte skyldes det, at kommunerne svigter deres ansvar og dækker sig ind under lovbestemmelser om for eksempel boligens ukrænkelighed, tavshedspligt med mere. Uden at ændre på reglerne kan der gøres langt mere for at hjælpe borgere i den situation.
De kommunale jobcentre – der jo er til for at hjælpe borgere, der har brug for det – er desværre alt for ofte med til at forværre situationen ved at stresse borgerne unødigt og true med sanktioner, hvis man på grund af psykisk sygdom ikke magter at deltage i aktivering og lignende.
Giv psykiatrien en stemme
Ovennævnte er bare nogle få eksempler på, at der er plads til forbedringer i regioner og kommuner.
Mere end 50 procent af vælgerne er – direkte eller indirekte – berørt af psykisk sygdom.
Skal vi ikke beslutte, at vi alle stemmer på én, der vil gøre noget særligt for psykiatrien?