Læserbrev
Beboerdemokratiet lever
Der er forandringer i gang. Beboere tager demokratiet i sin magt i flere og flere almene boligområder. I Blågården i København kæmper beboerne mod opsigelser af tre familier og i Gellerupparken i Aarhus har afdelingsbestyrelsen sat 200.000 kroner af til et sagsanlæg mod den lokale udviklingsplan.
|
Jeg er en meget stor tilhænger af beboerdemokrati. Det kan så meget, som udnyttes alt for lidt af beboerne.
Men nu er der forandringer i gang. Beboere tager demokratiet i sin magt flere og flere steder.
Det er så velkomment.
Beboerdemokrati er et begreb i den almene lejelov. Ingen andre lande har en almen boligbevægelse med beboerdemokrati. Ingen andre lande har boliger, hvor lejerne er både ejere og lejere.
Beboerdemokrati er unikt
Beboerdemokratiet er unikt og højt besunget.
Med beboerdemokrati kan beboerne skabe sociale og kulturelle fællesskaber, sætte ting i værk og meget, meget mere. Får nogen en idé til en aktivitet eller til at skabe nogle nye og bedre rammer for fælles aktiviteter som eksempelvis at etablere en legeplads, er det nemt at gå i gang. Koster det noget, kan pengene bevilges gennem den fælles kasse, hvor huslejeindbetalingen går ind, hvis afdelingsmødet godkender budgettet. Lidt poppet sagt kan afdelingsbestyrelsen vælge at udskrive en skat til lejerne.
Beboerdemokratiet er også det, der kan og skal kigge direktion og ledelse i kortene og kontrollere, at udgifter ikke bliver for store, så huslejerne stiger. Det kan påvirke forvaltning af lovgivning og tale lejernes sag.
Fungerer det? Ja, det gør det, men mange steder henligger aktiviteter og demokrati i slumre- og “det plejer vi ikke”-tilstand eller udnyttes slet ikke i en grad, som det er muligt.
Afdelingsbestyrelser og organisationsbestyrelser som har bestået af de samme medlemmer år ud og år ind.
Beboerdemokratiet lever, og det sparker fra sig.
Som holder møder, men den vigtigste dagsorden er smørrebrødet, rødvinen og øllerne, der serveres til mødet. Lad os bare sige det højt: Den socialdemokratisk funderede almene boligbevægelse har fostret pampere, som mest tænker på egen ro, hygge, magt, og som oplever krav og ønsker fra beboere som en trussel mod deres magtposition.
Det kan finde sted, fordi ingen siger dem imod og tager magten.
Den glædelige nyhed er, at det vender nu. Folkestyrets angreb på ikke blot beboerdemokratiet, men på selve beboerne har fået beboerne op af stolene og født aktivister, som bruger beboerdemokratiet som våben i kampen mod overmagten. De vipper pamperne af pinden og fremsætter forslag og stiller op til bestyrelserne, og de gør det med et bredt flertal af beboere i ryggen.
Beboere i aktion for familier
Vi ser det i FSB, boligorganisation med boliger ved Blågårds Plads i København. Her brugte organisationens ledelse en paragraf i “ghettolovgivningen” til at opsige tre familiers lejemål. Alle tre familier har flygtningebaggrund. Ingen af familierne havde forbrudt sig mod husorden eller andre regler.
De blev opsagt, alene fordi udlejer i henhold til “ghettoloven” kan – men ikke skal – opsige lejere, hvis bare én i husstanden har en dom fra straffeloven. Det var der i alle tre familier en, der havde fået – for at kaste med sten efter politiet, da politiet mødte talstærkt op for at beskytte hadprædikanten Rasmus Paludan.
Beboerne i gaden og i afdelingen samledes organiseret af Almen Modstand og SOS Racisme om at samle penge ind til advokatbistand og anden hjælp til familierne. Men de gik også til ledelsen i FSB for at få dem til at trække de opsigelser tilbage.
Da det ikke lykkedes at få dem til det, brugte beboerne beboerdemokratiet og indkaldte til repræsentantskabsmøde med det ene forslag på dagsordenen at få opsigelserne trukket tilbage. Forslaget blev vedtaget med massivt flertal. Det affødte, at næstformanden i organisationsbestyrelsen trak sig, da han var i uenig i beslutningen.
Det affødte også, at en beboer, som var aktiv i Almen Modstand, stillede op som formand for organisationsbestyrelsen og blev valgt.
Beboere optrapper kampen
I Bispehaven i Aarhus, en afdeling i Østjysk Bolig i Aarhus, har aktivistbeboere fra Almen Modstand lavet en fuldmagtsgruppe, der samler fuldmagter fra beboerne til at tage alle tænkelige retslige skridt i kampen mod “ghettoovergreb” og mod en svindelsigtet direktion og organisationsbestyrelse.
Senest har flere af aktivisterne indset, at der åbner sig flere muligheder i kampen ved at være valgt til de beboerdemokratiske organer. Aktivister stillede op til afdelingsbestyrelsen og væltede den i 40 år siddende formand, der har medvirket til svindlen gennem organisationsbestyrelsen og været en bremse i enhver modstand mod nedrivninger og “ghettolove”. Nu er han ude og aktivisterne inde.
I Gellerup, en afdeling af Brabrand Boligforening i Aarhus, har afdelingsbestyrelsen på afdelingsmøde fremsat forslag om 200.000 kroner på budgettet til advokatbistand til sagsanlæg om udviklingsplanerne.
Der er netop udtaget stævning mod Brabrand Boligforening, Aarhus Kommune og staten, blandt andet for overtrædelse af grundloven og menneskerettighederne.
Beboerdemokratiet lever, og det sparker fra sig.
30. september 2021 | 08:37
