Folkering om Christiansborg
- Nej til sænkelse af dimittendsatsen.
- Nej til 37 timers arbejdspligt.
- Stop udhulingen af dagpengesystemet.
- For et solidarisk dagpengesystem.
Sænkelsen af dimittendsatsen vil medføre stor usikkerhed på arbejdsmarkedet for unge og nyudlærte. En tømrerlærling tjener inden sin svendeprøve i dag cirka 18.500 kroner per måned. Når de nyudlærte svende så ikke finder arbejde med det samme, får de i dag 13.644 kroner per måned på dimittendsatsen. Dette er allerede en mærkbar lønnedgang.
Når regeringen nu vil sænke dimittendsatsen til 9500 kroner per måned, vil det betyde så kraftig en lønnedgang, at mange unge vil miste incitamentet for at være medlem af en a-kasse, da deres dagpenge nærmer sig kontanthjælpssatsen.
Under påskud af ”dovne” nyuddannede akademikere der ”ikke vil” arbejde, ser regeringen nu sit snit til at angribe indkomstsikkerheden for alle nyuddannede. Det er en stor trussel imod vores dagpengesystem, hvis en hel generation potentielt fravælger a-kassemedlemskabet.
Unge, der har været betalende medlemmer af a-kassen under deres uddannelse, skal have samme rettigheder til ydelser som resten af arbejdsmarkedet.
Vi mener, at regeringen bør tilbagetrække deres angreb på arbejdsløse, unge og indvandrere.
Vi ved, at når højkonjunkturen vender, og krisen kradser, så er de unge og nyudlærte sidst i jobkøen, og det er derfor også dybt kritisabelt, at regeringen vil halvere de nyuddannedes dagpengeret fra to til et år. Det er fundamentet for et trygt arbejdsliv, at man kan få understøttelse ved arbejdsløshed. Understøttelsen er helt centralt for, at vi kan stå fast på vores tilkæmpede rettigheder på arbejdsmarkedet uden at frygte at skulle gå fra hus og hjem ved fyring.
Det er positivt, at regeringen vil hæve dagpengesatsen i de første tre måneder for folk, der kommer fra fast arbejde. Men her tilgodeser man den mest ressourcestærke gruppe med bedst fat i arbejdsmarkedet. Nemlig dem der kommer fra fast job og hurtigt kommer i arbejde igen. Til gengæld bliver langtidsledige, sæsonansatte og andre med løsere tilknytning til arbejdsmarkedet efterladt på perronen. Desuden er dagpengene blevet udhulet med 15-20 procent i de sidste 25 år, så spændet mellem lønnen og dagpengene er vokset og vokset.
Det er også positivt, at regeringen langt om længe vil gøre op med den gensidige forsørgerpligt, der gør, at pensionister modregnes i deres pension, hvis deres ægtefælle er i arbejde. Vi bakker også op om de gode toner om en øget indsats imod illegal arbejdskraft, falske selvstændige og løse ansættelser på arbejdsmarkedet, som fremgår af regeringsudspillet, og vi ser frem til at se konkrete resultater.
Regeringens krav om 37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere med ”integrationsbehov” er et angreb mod overenskomstdækkede arbejdspladser i det offentlige. Her er det regeringens tanke, at kontanthjælpsmodtagere skal tvinges til at udføre arbejde i 37 timer om ugen for at få ret til deres ydelse. De skal for eksempel samle skrald på strande og i skove og vedligeholde offentlige institutioner. Her er der tale om ellers overenskomstdækket arbejde med ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det arbejde skal nu varetages af mennesker på kontanthjælp til 80 kroner i timen. Dette er at betragte som statsreguleret løndumping og er komplet uacceptabelt. Det vil ikke hjælpe mennesker på kontanthjælp tættere på at komme i regulært arbejde, men derimod tvinge dem til at fungere som et B-hold på arbejdsmarkedet uden reelle arbejdstagerrettigheder. Det viser med al tydelighed, at det er vigtigere for Socialdemokratiet at føre en indvandrerfjendsk politik, end det er at værne om basale rettigheder for lønmodtagere.
Vi mener, at regeringen bør tilbagetrække deres angreb på arbejdsløse, unge og indvandrere.
Lad os udbygge velfærden, sikkerheden og vores rettigheder frem for at nedbryde dem!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
