Læserbrev
Sidste år i august udkom bogen “Skole uden skældud” skrevet af ph.d. og skoleforsker Louise Klinge, lektor emeritus og børneforsker Erik Sigsgaard og skolekonsulent og skolelærer Mette Thor Jørgensen.
Bogen skal give inspiration til bedre trivsel for lærere og elever i skolen, og forfatterne kommer med anvisninger til, hvordan bestemte virkemidler kan anvendes som alternativer til skældud.
De tre forfattere går nu skridtet videre med rådgivning om, hvordan skolerne via et treårigt certificeret uddannelsesforløb kan blive “skældudfri”. Bogen indgår centralt i uddannelsesforløbet.
Herskind Skole i Østjylland er den første skole, som er kommet i gang med den tre-årige uddannelse, som kan gøre skolen certificeret.
Rikke Wenneberg Pold er viceskoleleder på Herskind Skole. Hun fortæller til fagbladet Folkeskolen.dk om sine forventninger til uddannelsen:
– Ingen kan være eksemplariske hver gang, og vi holder ikke op med at skælde ud fra den ene dag til den anden. Men vi skælder mindre ud, når vi kender til alternativer. Og står vi alligevel i en situation, hvor der bliver skældt ud, så kan vi godt sige undskyld til børnene.
Skældud kommer vi vel aldrig til at undgå helt, men med den her tilgang får vi en mulighed for at gå bagom og reflektere over det.
Jette Liborius, tillidsrepræsentant på Herskind Skole
Jette Liborius er lærernes tillidsrepræsentant på Herskind Skole, klasselærer i 1. klasse og musiklærer. Hun har været lærer i tre årtier og har set mange pædagogiske trends komme og gå og komme igen i en ny udgave. Hun ser noget nyt i tilgangen til den skældudfri skole, som hun glæder sig til at arbejde med.
– Skældud kommer vi vel aldrig til at undgå helt, men med den her tilgang får vi en mulighed for at gå bagom og reflektere over det, siger hun til Folkeskolen.dk.
Hun glæder sig til, at der som en del af uddannelsen bliver sat fokus på hendes måde at undervise på, og ser det som positivt, at lærerne skal kigge på hinandens styrker inden for egne rækker.
Hun nævner, at der også er en pædagogisk opgave i at tale med børnene om, hvad skældud er. Det er for eksempel ikke skældud at bede dem hænge jakken op, hvis de har glemt det, selv om nogle børn opfatter det sådan. Hun mener også fortsat, at man skal kunne komme med instrukser og tale i et bestemt tonefald, hvis situationen kræver det.
Hvorfor så meget fokus på at undgå skældud?
Manglende ro i klasserne, en uhensigtsmæssig hård tone og uhensigtsmæssig adfærd fra bestemte elevers side er tilbagevendende temaer i debatten om skolepolitik.
Lærerne forsøger ofte at løse pressede situationer i klasserne ved at skælde ud og får oftest den stik modsatte virkning ud af det, nemlig mere negativ adfærd, mere uro og en hårdere tone, lyder vurderingen i bogen “Skole uden skældud”.
Dertil kommer, at lærerens skældud “drypper” videre fra elev til elev i form af mobning i skolegården og videre til deres måde at være forældre på som voksne, tilføjes det.
Bogen rummer et stort antal eksempler på, hvordan skældud påvirker eleverne negativt. En pige i 3. klasse beskriver det sådan: “Skældud, det er at råbe i ansigtet. Det er sådan noget, man bliver rigtig rystet over.”
Mette Thor Jørgensen, som er medforfatter til bogen, siger:
– Hvis vi skal opnå verdens bedste skole, er ingen skældud et meget konkret sted at starte.
Hun tilføjer, at man også kan gå mange andre veje med skoleudviklingen, og tilføjer:
– Men skældud har så stor betydning for børnene og deres trivsel, udbytte og skoleglæde. Så hvorfor ikke starte der?
En undersøgelse, som det daværende Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling lagde frem i 2016, støtter Mette Thor Jørgensens forslag. Den viser, at elevernes faglige niveau afhænger af, hvordan de trives. Børn, som trives i skolen, har mere lyst til at lære og har bedre selvværd end børn, der ikke trives. Og børn, som trives, opnår også bedre karakterer i de nationale tests, er konklusionen af denne undersøgelse.
Svært når lærere er pressede
Medforfatteren til “Skole uden skældud”, Louise Klinge, som har skrevet ph.d. om læreres relationskompetencer, siger til Folkeskolen.dk:
– Det er en vigtig pointe i vores bog, at lærerne og pædagogerne skal vide, at det er meget forståeligt, at de skælder ud. De er oppe imod stærke kræfter.
Hun mener, at skældud er en automatreaktion, som vi anvender, når vi ikke er bevidst reflekterende, fordi vi er pressede. Hun mener, at der er tale om en reaktion, som forekommer ud fra vores biologi og en mange hundrede år gammel kultur, men som er mulig at ændre.
Man skal vide, at hver gang man sætter klassekvotienten op af sparegrunde, skaber man mere skældud.
Erik Sigsgaard, skoleforsker
Erik Sigsgaard peger på, at de betingelser, som lærerne er stillet over for, er helt afgørende for, hvor godt opgaven med at skælde mindre ud kan lykkes:
– Man skal vide, at hver gang man sætter klassekvotienten op af sparegrunde, skaber man mere skældud.
Han giver efterfølgende en hård kritik af de betingelser, som lærere mange steder arbejder under på grund af for ringe normeringer. Han tilføjer:
– Klassekvotienten er ikke den eneste sammenhæng, men det er en vigtig sammenhæng. Og det er ikke kun børnene, der lider under skældud. Klasseværelserne og skolegårdene skal være steder, hvor lærerne og skolepædagogerne har betingelserne for, at de kan virkeliggøre deres drømme.
Alternativerne
Mette Thor Jørgensen er selv lærer og har arbejdet med at opprioritere alternativer til skældud i sin undervisning.
– Ja, det er hårdt. Man bliver træt i starten, når man lige har besluttet sig for at ville stoppe med at skælde ud, indtil man har indlært en ny automatreaktion, siger hun til Folkeskolen.dk.
Hun lover dog, at børnene giver meget positivt igen, hvis man lykkes med det.
Louise Klinge tilføjer, at der er ikke nogen løftede pegefingre i bogen, som skal forstås som en slags oplysningsprojekt, en proces, som man går med i, og som hun mener vil medføre, at alle bliver gladere.
Bogen indeholder tre anvisninger som alternativer til skældud, som det ikke er “bare lige” at følge, men som sammen skal kunne skabe mere harmoniske relationer mellem lærer og elever.
“Konflikter skal ses i et lærings- og dannelsesperspektiv”, og “konfliktløsning er en uundgåelig del af skolehverdagen og en vigtig del af børnenes socialiseringsproces”, er den tilgang, som lærerne skal prøve at møde eleverne med.
Den første anvisning handler om at være opmærksom på det, som man selv sender til omgivelserne. Det handler ikke kun om at lade være med at skælde ud, men også om at være opmærksom på, hvad kropssproget, tonelejet og stemmeføringen sender af information til barnet, som irriterer, og her er det vigtigt at udstråle ro i alt det, som man sender ud.
Det næste greb er “at være nysgerrig”. De fleste lærere har nok prøvet at irettesætte en elev, som ikke går i gang med de opgaver, som han eller hun har fået besked på at løse, og som for eksempel i stedet for sidder og skærer med en saks i sit viskelæder. Pointen er her, at eleven har gode grunde til at handle på den måde, selv om det kan være ubelejligt for læreren. Rådet går på at stille venlige og opklarende spørgsmål.
Det sidste alternativ til skældud er at være omhyggelig med at fortælle børnene, hvad man som lærer ønsker, at de skal gøre.
Meget skældud handler om det, som man ikke vil have. Handleanvisninger er det modsatte, nemlig anvisninger til børnene om måder, som de kan komme ud af konflikter på. Og når barnet ikke i konfliktsituationerne er åbne for råd om handleanvisninger, er der altid mulighed for at lære af konflikter efterfølgende, mener de tre forfattere.
Reaktioner fra lærerne
“Skole uden skældud” og det nye uddannelsesforløb har skabt en til tider heftig debat i det kommentarspor, som lærere kan skrive i, når de har bemærkninger til de artikler, som bliver bragt på Folkeskolen.dk.
Nogle lærere synes, at forfatterne til bogen og den nye uddannelse ikke bringer noget nyt, og nogle er enige i, at lærere altid skælder ud i afmagt, når de arbejder under for vanskelige betingelser.
Nogle lærere mener, at skældud er et nødvendigt virkemiddel i tilspidsede situationer, hvor en elev handler truende over for en anden, og andre lærere efterlyser og kommenterer definitioner af, hvad skældud er.
Flere lærere efterlyser mere undervisning på seminarierne i, hvordan man som lærer kan arbejde hensigtsmæssigt i konfliktfyldte situationer, og andre påpeger, hvordan et tiltagende forrået arbejdsmiljø for mange lærere gør det svært at opretholde den gode tone i klasserne, som alle ønsker.
Bogen “Skole uden skældud” rejste for godt et år siden debatten, som nu er blusset op igen. Noget tyder på, at debatten kommer til at poppe op og fylde meget med jævne mellemrum, også i fremtiden.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
