Hvor i landet er der lukket sengepladser?
Det spørgsmål stillede én af de mere end 22.000 medlemmer af facebookgruppen “Sygeplejersker er mere værd”, og så væltede det ellers ind med svar: På Horsens intensiv er der lukket tre sengepladser. Der er nedlagt 18 sengepladser på den medicinske modtagelse i Holstebro. Et helt kardiologisk afsnit med 21 sengepladser er lukket på Holbæk Sygehus i Region Sjælland. Der er nedlagt fire senge i Randers, der har 18 ubesatte stillinger, lyder nogle af reaktionerne.
Seneste status viser 611 lukkede sengepladser, der inkluderer 15 sengepladser, som kun lukkes ned i weekenderne.
– Det her viser tydeligt konsekvenserne af manglende rekruttering, og af at alt for mange sygeplejersker forlader branchen. Faktisk er vi temmelig rystede over antallet, siger Marietta Annie Petersen til Arbejderen.
Hun er formand for Foreningen af Danske Sygeplejersker, som hun sammen med andre græsrødder stiftede i oktober 2020. Foreningen er udsprunget af facebookgruppen “Sygeplejersker er mere værd”, som blev taget i brug i måneden forinden, og den præsenterer sig som en “partipolitisk og fagforeningsuafhængig interesseforening, der ønsker et sundere og stærkere sundhedsvæsen for alle.”
Pres på politikere og arbejdsgivere
Nu kommer så det næste spørgsmål: Hvad kan Foreningen af Danske Sygeplejersker bruge svarene til.
– Der er tale om et øjebliksbillede, og det er udsagn fra sygeplejersker fra hele landet, som vi naturligvis stoler på, men ikke kan dokumentere. Alligevel kan vi bruge det til at lægge pres på politikere og arbejdsgivere, som bliver nødt til at gøre noget for at forbedre forholdene. Problemet er, at når vi rejser den her slags overfor ledelsen, så bliver vi som regel mødt med svar som, “Det løser vi”, eller, “Det passer ikke”. Det kan også være, “Vi er opmærksomme på det”, eller, “Vi arbejder på det”, lyder det fra Marietta Annie Petersen, der arbejder som sygeplejerske på Regionshospitalet Silkeborg.
Personalet afvikler ferie
Det digitale nyhedsmedie Sundhedsmonitor har talt med flere sygehuschefer, som mener, at nedlagte sengepladser ikke alene kan forklares med mangel på personale.
– Det er rigtigt, at vi har et enkelt sengeafsnit lige nu, hvor vi har været nødt til at lukke senge, fordi vi har nogle ubesatte stillinger, siger Kirsten Wisborg til Sundhedsmonitor.
Hun er lægefaglig vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor der ifølge sygeplejerskernes liste skulle være lukket 10 senge på endokrinologisk, fire på kardiologisk og syv senge på dermatologisk afdeling på grund personalemangel.
Men, tilføjer hun, en del af de lukkede senge, som figurerer på listen skyldes ferieafvikling, som på grund af sygeplejerskestrejken er blevet skubbet frem. Derfor er nogle senge midlertidig nedlagt.
“Vi omorganiserer”
Lægefaglig vicedirektør Dan Brun Petersen fra Holbæk Sygehus bekræfter, at 21 sengepladser – altså et helt kardiologisk afsnit – er lukket ned på grund af personalemangel, men han peger på, at det også er sket som led i en “allerede planlagt omorganisering af akutområdet, som skal hjælpe til at aflaste de medicinske afdelinger”, skriver Sundhedsmonitor.
Hverken Kirsten Wisborg eller Dan Brun Petersen ønsker at tale problemet med personalemangel på sygehusene ned. De mener blot ikke, at der nødvendigvis kan sættes lighedstegn mellem lukkede senge, personalemangel og en forringelse af patientsikkerheden, som sygeplejerskerne gør i deres opslag på Facebook.
– Jeg synes, man burde nuancere den diskussion. Det interessante spørgsmål er vel i virkeligheden, hvordan vores belægningsprocenter ser ud, siger Kirsten Wisborg til Sundhedsmonitor og tilføjer, at belægningsprocenten på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samlet set ligger på et fint niveau.
Artiklen i Sundhedsmonitor kommer også ind på, at der over en årrække er blevet skåret ned på antallet af sengepladser, fordi der arbejdes på at nedbringe den tid, patienterne er indlagt.
Et klart valg fra regionernes side
Samme forklaring lyder fra de regionale arbejdsgivere. Danske Regioners presseafdeling skriver i en mail til Arbejderen, at det, siden de nye sygehusbyggerier blev sat i søen, har været “et meget klart valg”, at der skal være færre sengepladser på hospitalerne, men til gengæld flere enestuer.
Videre i mailen står der:
“Det er besluttet, fordi forskning viser, at patienter restituerer bedre og trives meget bedre i deres eget hjem, så snart de er færdige med at blive behandlet og har kommet sig nok til at komme hjem.”
I en medsendt oversigt kan man se, at der som konsekvens af det meget klare valg er blevet nedlagt 372 sengepladser i perioden 2016 til 2020. I somatikken er der på de fem år nedlagt 657 sengepladser, mens der er oprettet 285 nye sengepladser i psykiatrien.
Ubesatte stillinger er en kendsgerning
Sygeplejerskernes fagforbund Dansk Sygeplejeråd (DSR) afviser ikke, at udskudt ferieafvikling som følge af 10 ugers strejke kan være forklaringen på midlertidige nedlukninger af sengepladser.
Samtidig mener forbundet, at det ville klæde arbejdsgiverne at se virkeligheden i øjnene. Virkeligheden er nemlig den, at det er svært at få besat de ledige stillinger rundt omkring på landets hospitaler. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udkom i juni 2021 med en rekrutteringssurvey, som viste, at hver tredje nyopslåede sygeplejerskestilling må forblive ubesat. Dertil kommer, at seks ud af ti sygeplejersker overvejer at skifte job, og at der er et stort frafald på sygeplejeuddannelsen.
I januar i år – forud for de offentlige overenskomstforhandlinger – holdt DSR en høring om netop manglen på sygeplejersker, der i 2025 vil ligge på omkring 6.000.
Hvorfor skjule fakta?
Mariette Annie Petersen forstår ikke, hvilken interesse ledelserne eller de regionale arbejdsgivere har i at skjule de reelle forhold på hospitalerne.
Det gør Caroline Grøn, der er sygeplejerske i akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital Sygehus Syd, heller ikke:
– Når man er valgt ind i regionsrådet, så har man da et ansvar for, at vi har et velfungerende sygehusvæsen. Derfor er det meget kritisabelt, at ledelserne ikke melder åbent ud om forholdene, som jo er betingelsen for, at der kan gøres noget ved dem, siger hun til Arbejderen.
I sidste ende skal pengene til forbedringer i hospitalssektoren hentes på Christiansborg, og de to kvinder mener, at det netop gennem et helt præcis billede af fakta vil være muligt at lægge øget pres på de egentlige beslutningstagere.
– Der er akut brug for politisk ansvar og handling, lyder opråbet fra Mariette Annie Petersen.
Tøver med kritik
Sygeplejersker følger “De sygeplejeetiske retningslinjer” og har faktisk pligt til til at ytre sig om politiske beslutninger, som har konsekvenser for patienter og borgere, forklarer Marietta Annie Petersen, men mange tøver med at rejse kritik, fordi det ofte kan have beskæftigelsesmæssige konsekvenser – det vil sige, at det kan koste jobbet.
Tør man heller ikke ytre sig om de mange nedlagte sengepladser og de konsekvenser, det fører med sig, så er det op ad bakke.
– Det er meget bekymrende, for patienterne forsvinder jo ikke. Derfor ser vi også, at der nogle steder er lavet planer for, at patienterne placeres på gangene, fortæller Marietta Annie Petersen.
Alternativet til at placere patienter på gangene eller på afdelinger i midlertidige såkaldte lånesenge er for tidlig hjemsendelse. Som sygeplejersker fra akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital har fortalt til Arbejderen, kan det resultere i, at den samme patient indlægges tre gange på én uge. De aalborgensiske sygeplejersker fortæller også, at der på skadestuen kan være ventetider på op til ni timer, og at de tit bliver nødt til at sende folk med småskader hjem med besked om, at de kan komme igen dagen efter.
– Ingen kan være i tvivl om, at den slags forhold lægger et gevaldigt pres på den fysiske kapacitet og på de sygeplejersker, der er på arbejde. Det handler både om patientsikkerhed og om at kunne have tid til at give den pleje, der er brug for, mener Marietta Annie Petersen.
Derfor stopper kollegerne
De pressede arbejdsforhold på hospitalsgangene er ifølge Foreningen af Danske Sygeplejersker en afgørende forklaring på, at alt for mange dygtige kolleger kaster håndklædet i ringen.
Marietta Annie Petersen har tidligere været sosu-assistent og kun været uddannet sygeplejerske siden 2019. Også hun overvejer, om det er værd at blive i faget.
– Allerede i løbet af det første år gik det op for mig, at det trækker for store veksler på min faglighed og på mit privatliv. Skal jeg fortsætte, er det helt afgørende, at der sker forbedringer.
Timestrejkerne fortsætter på femte uge
Siden et flertal i Folketinget greb ind og stoppede 10 ugers overenskomststrejke, har sygeplejersker på skiftende hospitaler gennemført strejker af en times varighed. Strejkerne, der er organiseret af sygeplejerskerne uden om deres fagforbund, løber nu ind i femte uge.
Arbejdsretten har erklæret strejkerne overenskomststridige, så sygeplejerskerne bliver nu trukket i løn og får skærpet bod på 86 kroner oveni for hver time, de nedlægger arbejdet. Foreløbig har det ikke stoppet strejkerne – tværtimod.
Læs også
Mandag den 27. september var strejkerne nået til Kolding og Vejle, hvor tilsammen cirka 200 sygeplejersker nedlagde arbejdet i en time. Og tirsdag den 28. og onsdag den 29. september vil der være punktstrejker på Roskilde Sygehus.
– Det ser ud til, at arbejdsnedlæggelserne fortsætter. Sygeplejersker i hele landet har valgt kampen fremfor nederlaget. Ingen kan stoppe dem nu. Jeg hører så mange sige, at de ikke har noget at miste. De er alligevel på vej væk. Så man kan jo håbe på, at budskabet snart trænger ind hos politikerne, ellers frygter jeg for alvor for vores sygehusvæsen, slutter Marietta Annie Petersen.
I flere byer er der oprettet strejkestøttegrupper, og der er også startet en indsamling til dækning af løntab og bod. Vil man støtte sygehuspersonalet økonomisk, kan man sætte store som små beløb ind på reg.nr. 6192 og kontonr. 17914790.
Kühnau: Lad os få en krisekasse
Søndag indrømmede formand for Danske Regioner Anders Kühnau, der var de regionale arbejdsgiveres chefforhandler ved forårets overenskomstforhandlinger, at sundhedsvæsenet er helt i knæ.
– Vi risikerer sådan set, at sundhedsvæsenet knækker, hvis vi ikke gør noget ved det nu, siger han til DR Nyheder.
Han efterlyser, at Folketinget bevilger ekstra penge til en krisekasse, der skal få sygeplejerskerne til at tage ekstra vagter, så det går hurtigere med at afvikle den pukkel af opgaver, der hobede sig op under strejken.
Efter det politiske indgreb i overenskomststrejken har sygeplejerskerne meldt klart ud, at det er slut med at tage ekstra vagter, som de tidligere har gjort. Sygeplejerskerne afviser imidlertid, at et tillæg til lønnen kan løse sundhedsvæsenets alvorlige problemer. I stedet kræver de en højere grundløn, som kan være med til at fastholde det nuværende personale og trække nye til faget.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.